ÅRETS JULEBÆST, 18. DECEMBER // HISTORIER FRA POV’S FABELARKIV – ”Hør lige her Bécassine, jeg vil date igen! Og jeg har brug for, at du hjælper mig med at oprette en Tinder-profil! Som vært for FAIX NEWS, ved du jo, hvordan jeg skal præsentere mig så fordelagtig som muligt. Så vis mig!” Den kobberfarvede hyæne stak sin telefon hen foran næbbet på den hvide and, der sad overfor ham på den røde sofa i Beastly-studiets nyheds outlet.
“Så gerne, hr. Tantrum, nu skal jeg vise dig, hvordan det fungerer; og vi skal nok skaffe dig et stjerne-c.v. på ingen tid!” TAPPE-TAPPE-TAP, andens svømmehudsfingre fløj hen over det lille tastatur: “Her udfylder du din nuværende stilling: P-o-l-i-t-i-k-e-r,” hun stavede det omhyggeligt for ikke at begå fejl foran den aggressive alfahan.
”Nej, det er ikke nok! Man skal jo promovere sig selv! Skriv: Self-made hyæne! Nej, endnu bedre, skriv: Det Største Rovdyr. Højest elskede leder af Dyreverdenen nogensinde. Et rigtigt bæst! Lyder godt, ikke?”
”Nå, sådan, færdig!” Hun var altid på vagt overfor denne hanhyæne, man vidste aldrig, om han ville bide hovedet af én. ”Videre: Køn, det er klart: Macho.” TAPPE-TAP.” Og så skal du fortælle lidt om dig selv, om dét der adskiller dig fra alle andre og malende beskrive, hvad du er for et dyr. Skal vi nu vælge de adjektiver, der beskriver dig bedst? Hvad med: Fokuseret, ærlig, sprudlende, fordomsfri, empatisk, eftertænksom…?”
”Øh hvad? Fokuseret? Empatisk? Eftertænksom? Som om nogen ved, hvad det betyder? Hvad er der galt med succesrig?”
“Åh okay. Skulle vi også tilføje hensynsløs? Det giver din profil lidt mere BID, synes du ikke? Hvad så med interesser? Kan vi skrive, at du virkelig er god til noget, men at du altid er på udkig efter at invitere andre til at være med?”
”Hvad mener du med ”at være med”? Mener du som i en handelskrig eller i en traditionel krig?”
”Nej ikke sådan. Lad os sige, at du vil fortælle, at du har skabt verdens bedste peanut butter sandwich – men det er for selvhævdende, ikke? I stedet for kunne du sige, at du altid leder efter ny inspiration til en endnu bedre peanut butter sandwich? Giver det mening?”
”Sikke et dumt forslag! Totalt hjernedød! Selvfølgelig er jeg er ikke på udkig efter inspiration til at lave en sølle peanut butter sandwich!! Jeg bygger! Jeg bygger tårne, mure og hegn! Nogen store nogen! Og for sjov kan jeg godt lide at slå noget – eller bare at slå andre. Nogle gange kaldes det golf, hahaha. Vis mig nu mine muligheder!!” vrissede hyænen utålmodigt.
“Jamen, det gør vi så! Her er én, tryk nu på billedet, sådan: TAP.” Anden viste hyænen det første billede, der dukkede op.
- Snogen Vladimir – leder af Crushia – I min fritid kan jeg godt lide at invadere andre lande og forgifte både ven og fjende. Har du lyst til en vodka med mig i min private datja?
”Nååårh, den slange, nej, jeg er tændt noget af på ham på det sidste.”
”Nåh, men hvis du altså stadig kan lide ham, så skal du ikke swipe til venstre, men give ham et super like, det er den Blå Stjerne der, se?” Bécassine viste ivrigt fremgangsmåden for at behage den pirrelige politiker.
”Fint, lad os gøre det! Jeg mødes med ham senere, ikke på en rigtig date, men sådan lidt privat, forstår du? Næste billede! Åhh, et stinkdyr, dem kan jeg godt lide.”
- Stinkdyret – Brett Kommernu – Jeg leder stadig efter en anden kanin at hoppe på, efter den uheldige episode med den forfærdelige, frigide bitch, professor Christine. Urimelig vurdering af mit teenage-opførsel! Tag en øl med mig!
”Ham husker jeg! Gav ham et godt job, et rigtig godt job som dommer. Det burde være nok. Ønsker ikke at mødes med ham lige med det samme. Stryg til venstre. Og hvem er det? En ged?”
- Geden – Awol Zkaip – asylansøger – vil gøre alt for at leve et anstændigt liv. Vil tage ethvert job, også som syndebuk. Vil du ansætte mig?
”Jeg vil ikke se sjove typer som ham, han ser muslimsk ud! Send ham tilbage, hvor han kommer fra!”
”Så swiper du til venstre, hvis du ikke kan lide dem,” foreslog fuglen blidt, for ikke at ophidse sin lunefulde gæst.
”Nu spekulerer jeg lige over, om jeg kender denne grå ulv? Åhh, Jeffrey Knepstein! En macho som mig!!”
- Hej slikkepinde-piger! Vil du flyve mig til månen? Hvis du trutter i min basun, vil jeg vise dig himlen på jorden!
”Nåårjnej – et søm til min ligkiste, den hund. Ligner en taber. En total taber! Swipe til venstre! Næste. Og det, hvem er det? En hvid kanin?
- Hej jeg hedder Grace! Jeg er en aktiv og kritisk øko-aktivist og vegetar, jeg foretrækker at cykle og sejle, frem for at flyve. Kom og strejk med mig!
”Hende den sære snegl? Hun ville ikke engang røre ved en saftig burger på en date med mig! Jeg hader disse klimaaktivister, hader dem! Og forresten – klimaet går begge veje, som du ved, enten op eller ned. Stryg til venstre! Næste billede! Hey, ham her, han ser interessant ud! Et asiatisk vildsvin.” TAP.
- Qim One-Off – Jeg elsker champagne mere end kimchi, og jeg spiller flygel – som at trykke på atomknappen! Der er intet, jeg ikke kan, jeg er en mesteratlet, den højest lærde og en superstrateg! Jeg er et militært geni, min viden om masseødelæggelsesvåben er uden sidestykke!
”Ja, han lyder som et meget smukt, fantastisk vildsvin, ikke sandt? Jeg har et meget specielt forhold til ham, meget specielt. Han gør et fint stykke arbejde. Elsker hans parader! Swipe til højre! Næste! Åh, hej der! Hvilken dejlig sort grib!” TAP.
- Gribben Asher All-Issad – Jeg kan godt lide at tage en pause fra mit ofte krævende job som krigsherre i Damaskus og købe luksusvarer til den, jeg elsker! Jeg foretrækker bloddiamanter, skal jeg snøre dem om din hals?
”Åh ja ham! Han er utrolig! Helt utrolig! Sikke et flot job han gør. At skrotte et helt land! Fantastisk job! Stryg til højre! Og hvem har vi her? En arabisk ulv, så er han allerede min ven!” TAP.
- Salam aleikum! Jeg elsker små luksusgoder som private jetfly og yachter til at skjule mine virkelig dyre kunstværker, og jeg kan godt lide at spille spil! Jeg elsker at dræbe kritiske katte i hemmelighed og benægte ethvert kendskab til det! Hvornår kan jeg løfte dit slør?
”Ja ham, han er en meget speciel ulv, meget speciel! Han er min særlige soul mate! Køber mine våben! Gode våben! Swipe til højre! Det her er meget spændende! Jeg elsker det! Hvem gemmer sig bag det næste billede, om jeg må spørge? TAP. Hej, det ser godt ud…. Yeah! Ser ud som en rigtig hot chick! Vis mig mere, min seje sild! TAP. Hmmm, det ser lovende ud, hun svømmer foran en grøn ø eller det, der ligner… ”
- Hej min fabelagtige Akvarius!
Af jord og vatter
er jeg datter
jeg har hjemme i det smukke blå vand
Jeg er et frit væsen
som vinden der blæser
og ejes af ingen mand
Men hvis du vil dele
det halve, ja det hele
sku’ du tage og svømme med mig…
”Hvad, en havfrue? En dansk havfrue?? WTF??! Hvem tror hun, at hun er?? Hvordan skulle jeg date én som hende?” Hyænen hylede hysterisk,” Hun er ikke engang et rigtig knepbart hunkønsvæsen! Jeg kan ikke engang grabbe hende på kuss-kaninørene!! SWIPE TIL VENSTRE! OG SLUT PRUT FÆRDIGT!”
Den kobberfarvede hyæne eksploderede i frustreret vrede og smadrede sin telefon på marmorgulvet på hans foretrukne nyhedsstation FAIX NEWS og efterlod for en gangs skyld den ellers snaksalige and helt mundlam.
Mens hun tavst plukkede nogle af glasskårene fra telefonskærmen ud af sine vingefjer, tænkte hun: Love hurts, kærlighed gør ondt – især mellem bæster.
© marieke burgers
© illustration: idris van heffen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her