LIVEMUSIK // STEMNINGSRAPPORT – Mads Kornum fra POV’s samarbejdspartner Side33.dk holder, som de fleste sommerferie. Men det afholder ham ikke fra at levere musikalske postkort fra sommerlandet. Han kan ikke lade være. I denne uge og weekend har han bl.a. oplevet livemusik med en af Danmarks mest populære artister p.t., Drew Sycamore i Svendborg. Hun får bl.a. disse ord med på vejen: “Det er pop med indhold, intensitet og tænding. Og så har Drew den slags vokal, der drager.”
Nogle få har DÉT. Det stjerner er lavet af og som heldigvis er udefinerbart, man som ikke desto mindre ses soleklart fra første gang man ser dem – Lukas Forchhammer, Mø og Drew Sycamore har det åbenlyst i form af en autenticitet og en dybfølt udstråling, som er så stor, at deres talent rækker langt ud over Danmarks grænser.
Kraftig blæst og regn var torsdag eftermiddag kulissen helt ligesom på en gennemsnitlig Roskilde Festival, hvor Drew Sycamore er som skabt til livemusik på Orange Scene. Den må vente lidt endnu.
Drew har personligheden til at blive et popfænomen, og hun spillede selvfølgelig solen frem undervejs
Foreløbig er det bare at nyde hende i mindre omgivelser, som her i Krøyers Have hvor vel omkring 250 tilskuere, både børn, forældre, unge, og mere modne nysgerrige voksne som f.eks Side 33 ‘s ‘feriebarn’ glemte alt snak om vejret.
I stedet blev de blæst omkuld af en artist, man fremover med garanti kan regne med, leverer en musikalsk vare, der er berigende jordnær og alligevel rummer magi af himmelske dimensioner.
Det er pop med pondus, med hjerte og med hovedet løftet. Det er pop med indhold, intensitet og tænding. Og så har Drew den slags vokal, der drager.
Der er noget at smile af, se på, lytte til, danse til, og til at blive rørt af – ikke mindst når hun alene med sin guitar som ekstranummer spiller en ældre ikke udgivet sang “Mr Chaney”, om et gammelt venskab, der (måske) kunne være blevet til kærlighed, hvis ikke lige der var en aldersforskel på 40 år.
Fra det nummer til f.eks et rytmisk sansebombardement i ‘Tainted Love’ er der langt, men Drew mestrer begge del i gennemført stil og med overrumplende overskud, bakket op af et ungt drømmehold af musikere, Lasse Boman på guitar, Amanda Wium på keys, Maja Pyndt på bas, og Felix Ewert på trommer.
Drew har personligheden til at blive et popfænomen, og hun spillede selvfølgelig solen frem undervejs. Der blev strålet om kap, og skrålet med fra et publikum, der så et stjerneskud, der nok skal blive ved med at give.
Maybe I’m Crazy – but what about you?
Det summer af sommer … det er godt for det, der er oppe i mit hoved! Sikke en dag. Svendborg er godt for det der er oppe i mit hoved. Ikke mindst efter 1 1/2 times livemusik i selskab med Folkeklubben, der havde fokus på deres nyeste album Børn af den tabte tid, og ellers velvalgt guf fra bagkataloget.
‘Overlæge Jacobsen’ fik ny luft i et ‘det er genialt, dét der’ mash-up med Laid Backs ‘Maybe I’m Crazy’ – med det måske mere end nogensinde relevante spørgsmål ‘Maybe I’m Crazy – but what about you?’.
Ny mand på bassen, Mark Kühn, optrådte som han var født til at være folkets mand på pladsen, og Kjartan Arngrim i front fik fra start med vanlig charme, selvironi og relevant tænkepausefilosofi folk op fra græsset i Krøyers Have. En koncert udført som det perfekte slag på en skøn sydfynsk sommerdag.
Tidligere på dagen var jeg fordi det visionære og kreative Spillestedet Harders, der i den grad var shinet op som et resultat af sjæl og virkelyst, også i en pandemitid. Passionen og en begrundet stolthed kunne stedets booker m.v. Mads Stephensen ikke skjule i min snak med ham om stedet og planerne for fremtiden.
I dag den 28. juli var han selv aktiv som trommeslager i pop/rock bandet Tom Bjerg. Deres anbefalelsesværdige debutalbum hedder Hurtigt ud, hurtigt hjem. Jeg er glad for det ikke er tilfældet for mig i denne omgang. Svendborg og omegn har meget mere at byde på. Blandt andet den hyggelige lokale pladepusher Vinylen – med Folkeklubbens gamle tour cykel udstillet!
Konklusion – det er nu ikke så skidt endda at være barn af den tabte tid ! Slet ikke med Drew Sycamore eller med Folkeklubbens livemusik på Sydfyn.
Formidling af musik er i dag totalt domineret af diverse streamingtjenester og store radiostationer. Som konsekvens heraf er det blevet svært, faktisk tæt på umuligt for ny pop- og rockmusik at få ørenlyd i det store billede. Den musikalske ildsjæl Mads Kornum, der står bag sitet Side33.dk søger musikken, der falder under radaren. POV samarbejder med ham og sitet.
Topillustration: Drew Sycamore leverer livemusik i sommervarmen. Foto: Mads Kornum
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her