Letland

Engang var de en del af Sovjet: Nu siger Letlands vælgere klart nej til russisk indflydelse

i Politik & Samfund/Europa af
LETLAND // ANALYSE  – Partiet Harmonis nederlag ved byrådsvalget i Riga er blot et symptom på en større tendens i samfundet: Letland vender endegyldigt Rusland ryggen og søger mod et nyt fællesskab i Norden og Europa, skriver Linus Folke Jensen.

Det politiske landskab i Letland – det lille, relativt anonyme tidligere Sovjetland i hjertet af Baltikum – er i øjeblikket under stor forandring. Den tidligere politiske elite er på vej ud, og befolkningen kigger mod Norden som et forbillede.

Forrige måneds byrådsvalg i hovedstaden Riga vidner om et betydeligt skift i landets politiske landskab. Partierne Harmoni og Ære at Tjene Riga!, der sammen havde flertal i byrådet i mere end et årti, mistede med ét deres flertal og dermed nøglen til borgmesterkontoret i et stort jordskredsvalg.

Letterne har nervøst fulgt Ruslands aggressive ageren i Ukraine med annekteringen af Krim

De to tidligere koalitionspartnere har et ry for primært at varetage den russisktalende befolkningsgruppes interesser samt at være positive over for Rusland som handels- og samarbejdspartner. Harmoni havde tilmed indtil for få år siden et officielt samarbejde med Vladimir Putins parti Forenet Rusland, hvilket blandt andet førte til, at samtlige liberale og konservative partier nægtede at gå i regering med dem.

I et forsøg på at forbedre partiets ry blandt den lettisktalende befolkning iturev Harmoni i 2017 samarbejdsaftalen med Forenet Rusland, hvilket dog ikke umiddelbart gjorde partiet mere populært, og efter parlamentsvalget i oktober 2018 blev de igen udelukket fra alle regeringsforhandlinger af højrefløjspartierne.

Tiden heler ikke alle sår

Store dele af den lettiske befolkning ser Rusland som en trussel snarere end en samarbejdspartner. Landets russisktalende befolkning ses som et levn fra en tid, de lettisktalende hellere vil glemme; en tid med fattigdom, hungersnød og autoritære sovjetiske ledere.

Letterne har nervøst fulgt Ruslands aggressive ageren i Ukraine med annekteringen af Krim, og mange er bange for, at Kreml har Baltikum som næste mål.

De er især bange for, at der ikke er meget at gøre, hvis Putin vælger at rykke ind. Og det er ikke kun, fordi over en fjerdedel af landets knap to millioner indbyggere er etniske russere, mens omkring en tredjedel af befolkningen taler russisk som førstesprog –  i Riga er det hele 56 procent, der taler russisk i hjemmet – men også fordi NATO’s forpligtelse til at beskytte de tre baltiske lande ikke just er blevet gentaget under Donald Trumps ledelse.

Hvor man i Danmark opdeler partier og vælgere efter en højre-venstre-skala, kan man i stedet opdele Letland i to meget andre – men mindst lige så polariserede – grupper: Den lettisk- og den russisksindede

Der er derudover i forvejen stor udskiftning i den lettiske befolkning. Ifølge tal fra Letlands Nationale Statistikbureau udvandrede tæt på 10.000 letter i 2019 alene. Samme år immigrerede omkring 900 russiske statsborgere til landet.

Historisk har disse ting – og særligt kombinationen af dem – ledt til adskillige konflikter, men mest bemærkelsesværdigt er den konstante spænding, der hersker mellem de lettisk- og russisktalende befolkningsgrupper.

Lettisk politik er ikke blot højre-venstre

Hvor man i Danmark opdeler partier og vælgere efter en højre-venstre-skala, kan man i stedet opdele Letland i to meget andre – men mindst lige så polariserede – grupper: Den lettisk- og den russisksindede. Disse to gruppers vidt forskellige interesser skinner stærkt igennem i politikken og i måden befolkningen stemmer på.

Et af de bedste eksempler på striden mellem de to grupper findes i sammensætningen af den lokale regering i Riga efter det nyligt overståede byrådsvalg: Det socialdemokratiske parti De Progressive er gået i koalition med flere centrum-højre- og højrefløjspartier, heriblandt Nationalalliancen, et nationalkonservativt parti, der i Europa-Parlamentet sidder i samme gruppe som det polske regeringsparti PiS.

Rigas lokalpolitik har ofte en stor finger med i spillet, når det gælder landets overordnede politiske retning, da næsten en tredjedel af landets befolkning bor i byen

På trods af at De Progressive ideologisk er langt tættere på Harmoni, er det vigtigere for dem at have et lettisksindet flertal end at få sin politik gennemført, hvilket tydeligt understreger afgrunden mellem de to befolkningsgrupper, som kun bliver større.

Korruptionssag fældede borgmesteren

Rigas tidligere borgmester, Nils Ušakovs fra det socialdemokratiske Harmoni, er selv russisktalende og var en enormt populær politisk figur blandt den russiske befolkning, både i Riga såvel som i resten af landet. I april 2019 blev han afsat som borgmester af den lettiske regering midt i en større korruptionssag, der blandt andet omhandlede, at han og andre toppolitikere havde obligationer i et offentligt trafikselskab, de selv regulerede.

Dette tilførte endnu engang benzin til bålet bestående af de lettisktalendes foragt overfor den russisktalende befolkning. Harmoni tog også konsekvensen af denne sag: de afsatte Ušakovs som partiets formand – en post, han havde besiddet siden 2014.

Ušakovs forlod byrådet, og uden ham på stemmesedlen til valget i år følte mange Harmoni-vælgere sig demotiverede og valgte ikke at stemme. Som følge af dette mistede Harmoni og Ære at Tjene Riga! næsten halvdelen af deres pladser i byrådet, mens alliancen mellem det socialdemokratiske De Progressive og det liberale Attīstībai/Par! samt det konservative regeringsparti Ny Enhed oplevede stor medvind.

Reformen vil tvinge alle unge til at lære lettisk, hvilket sandsynligvis vil lede til, at russisk om få år vil fylde langt mindre i samfundet – et vigtigt skridt mod den ‘lettificering’, der efterspørges af mange i befolkningen

Rigas lokalpolitik har ofte en stor finger med i spillet, når det gælder landets overordnede politiske retning, da næsten en tredjedel af landets befolkning bor i byen, og embedet som byens borgmester anses som værende det tredjemest magtfulde i landet efter henholdsvis ministerpræsident og præsident. De seneste måneders kampagne har også sat sit præg på nationale meningsmålinger: Harmoni er gået tilbage mens Attīstībai/Par! og Ny Enhed er gået frem, og de tre partier ligger nu side om side i kampen om parlamentets pladser.

Er Letland en del af fremtidens Norden?

Siden Letlands indtog i EU i 2004 og Eurozonen i 2014 har flere vestlige investorer og selskaber øjnet forretningsmuligheder i landet og resten af Baltikum. Otte af de ti største investerende nationer er fra EU – hvilket også inkluderer Danmark.

Letlands fremtid er op til den unge generations forvaltning, og alt tyder på, at de er positivt indstillet overfor den nye kurs. Ydermere er den lettiske regering i øjeblikket ved at gennemføre en reform, der skal sammenlægge lettisk- og russisktalende skoler, så der i fremtiden kun vil undervises på lettisk som førstesprog på offentlige skoler og gymnasier.

Den konstante afvisning af det russiske sprog, den koldere tone overfor russere – både i udenrigs- så vel som indenrigspolitikken – samt en venden mod Europa som primært forbillede og samarbejdspartner, vil med tiden gøre det mindre attraktivt for russere at emigrere til Letland

Dette er blevet mødt med positive reaktioner, selv blandt russisktalende studerende. De argumenterer blandt andet for, at modsat lettisk er russisk ikke et sprog, der er i overhængende fare for at uddø om få årtier, og det derfor er en god idé at arbejde for at bevare det lettiske sprog.

Reformen vil tvinge alle unge til at lære lettisk, hvilket sandsynligvis vil lede til, at russisk om få år vil fylde langt mindre i samfundet – et vigtigt skridt mod den ‘lettificering’, der efterspørges af mange i befolkningen.

Den store tilstrømning af russiske statsborgere til Letland vil nok ikke ophøre på en enkelt eftermiddag, men hvis de nuværende tendenser fortsætter, er det ikke utænkeligt, at den vil falde kraftigt. Den konstante afvisning af det russiske sprog, den koldere tone overfor russere – både i udenrigs- såvel som indenrigspolitikken – samt en venden mod Europa som primært forbillede og samarbejdspartner, vil med tiden gøre det mindre attraktivt for russere at emigrere til Letland.

Kampen om Letlands politiske og kulturelle fremtid er kun lige begyndt, og det vil ved lokalvalgene, der afholdes landet over i juni næste år, vise sig, om byrådsvalget i Riga faktisk er en katalysator for en større forandring, et flertal af befolkningen bakker op om.


LÆS MERE OM SIKKERHEDSPOLITIK I POV HER


Topillustration: Indendørsmarked i Riga, Letland. Foto: Flickr

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre