REPORTAGE – Byen blev rystet af den invasion, der fandt sted. Den har ikke været den samme siden da, fortæller partisekretæren i det lokale Lega-parti, der bl.a. har været med til at lukke en offentligt støttet migrantlejr. Det øger presset på de private hjælpeorganisationer og Don Guistos kirkesamfund.
“Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig.” – Matthæusevangeliet, Kapitel 25.34-35
Don Giusto fortæller her om, hvordan migrantkrisen har påvirket hans menighed.
Over halvdelen af kirkens ældre tilhængere holdt op med at komme, da Don Giusto begyndte at tage migranter ind. Det samme gjorde andre trofaste kirkegængere, der simpelthen var uenige i, at San Martino-kirken blev direkte involveret i migrantkrisen.
Men trods tvivlen i Don Giusto, så er arbejdet med at hjælpe migranter fortsat.
Don Giustos hjælpeprojekt holdes finansielt akkurat oven vande af private donationer til kirken, 20 frivillige hjælpere samt tilskud fra kommunen.
Migranterne, der hovedsageligt er fra Nigeria, Somalia, Senegal og Gambia er selv med til at få dagligdagen, under de spartanske forhold, til at fungere. Det gælder rengøring, vedligeholdelse, madlavning og aktiviteter.
Som Don Giusto ser det, så har nogle af migranterne et klart mål og en plan for deres liv. Andre har slet ingen ide om, hvad de skal give sig til. De står helt stille. Don Giusto udtrykker, at det indimellem kan være opslidende at være omkring sådanne typer.
Der har ikke har været nogen alvorlige episoder i den tid, han har huset migranter. Mindre slagsmål – mest blandt de nigerianske kvinder – men ulovlige aktiviteter medfører bortvisning, så folk behersker sig, fortæller Don Giusto.
Forskellige syn blandt præster
En præst, der ikke hjælper migranter i sin kirke, er Don Angelo Perego fra Arosio.
Arosio er en lille by i Como-provinsen, en halv times køretur fra Rebbio mod Milano.
I midten af oktober skrev Don Angelo et åbent brev på Arosios Sogns hjemmeside. I brevet advarer han mod den trussel, som han føler, migrationskrisen udgør for hans kirke og for Italiens kristne identitet:
“Vi ser i dag en skjult agenda hos indvandrere, der ikke kommer ind i Europa for at undslippe sult og krig, men med det formål at udslette kristendommen.
I 1571 tog Pave St. Pius V affære og standsede den muslimske invasion fra at blive en realitet. I hvertfald indtil i dag.
Vi ser andre farlige agender, som er farlige for kristendommen i disse tider:
Der er den ideologiske, der bliver kommunikeret gennem NGO’er og FN, og som finansieres af magtfulde lobbyvirksomheder.
Og så er der den, som er endnu mere farlig:
Nogle af kirkens egne mænd bevæger sig, amoralsk, i det doktrinære felt, med det formål at forstyrre kirkens traditionelle sandhed.
Vi må afsløre disse skjulte og maskerede virkeligheder – og bekæmpe dem.”
Don Angelo har ikke ønsket at lade sig interviewe eller kommentere yderligere på sit brev, men hans kommentarer vidner om, at der er vidt forskellige måder, også blandt præster, at anskue migrationskrisen på.
Noget som også bliver bekræftet, når man spørger andre præster:
“Der er nogle, der hjælper migranter. Der er nogle, der helt tier om emnet, fordi de ikke vil skabe konflikter i deres sogn. Og så er der dem, der er imod migranter. Efter den katolske kirke holdt op med at ekskommunicere i 1983, er det ikke ualmindeligt at se præster, der prædiker det modsatte af, hvad Paven siger,” siger for eksempel Don Virgino Colmegna i Milano.
Tilbage til Como – et mikrokosmos af Italien
Når man står på toppen af bakken, foran Don Giustos kirke i Rebbio, og ser udover tagene, kan man på en klar dag ane Como centrum.
Dernede har både Lega og Caritas lokale afdelinger, og de spændinger, der eksisterer mellem kirke og politik på nationalt plan kan nemt genkendes der.
Lega, som er stærkt repræsenteret i Comos byråd, hvor de besidder 8 ud af 40 pladser, får meget kritik af Caritas’ Como-afdeling.
Det er især lukningen af Via Regina-lejren, som Caritas Como har protesteret imod.
Via Regina-lejren blev åbnet i september 2016 ved San Giovanni- togstationen i det centrale Como. Lejren har siden huset op mod 400 migranter ad gangen.
Nu, hvor der kommer langt færre migranter ind i landet, har Salvinis ministerium besluttet at lukke lejren ved udgangen af året, og byrådet har besluttet ikke at kompensere for lukningen med et nyt center.
”Vi skal bruge pengene på italienerne. Nu, hvor der kommer mange færre ind, skal vi selvfølgelig lukke ned for det, der ikke er nødvendigt. Vores kommune er i forvejen økonomisk presset af den pligt, vi har til at forsørge uledsagede mindreårige,” siger Lega Comos sekretær, Daniele Peduzzi.
Han fortæller, at for Lega og mange af deres vælgere var Como et bedre sted inden 2016.
”Byen blev rystet af den invasion, der fandt sted. Den har ikke været den samme siden da. Mange borgere føler sig usikre på grund af den måde, migranterne samler sig på rundt omkring i byen. Vi ser nogle dybe kulturkløfter. Specielt i den måde, at nogle mandlige migranter antaster helt unge piger på gaden på. Det skræmmer mange,” lyder det fra Lega Como-sekretæren.
Men Caritas Como forudser, at der vil opstå større problemer, når Salvinis dekret bliver ført ud i livet. Organisationen skyder på, at der allerede er op mod 400 hjemløse asylansøgere i Como, som ikke er sikret på nogen måde, og hver dag ankommer der 15 nye, anslår de. Dertil skal man lægge de asylansøgere til, som vil blive bandlyst fra Don Giustos kirke og andre ligesindede projekter.
Byens centre for hjemløse asylansøgere har kun 110 pladser, og man ser nu grupperinger af migranter, der besætter tomme huse og bygninger i byen. Her danner de deres egne små subkulturer, som kan blive mere problematiske, hvis de bliver ved med at vokse, frygter Caritas.
”Jeg er meget vred,” siger Roberto Bernasconi, direktør i Caritas Como.
”På få måneder har Lega formået at ødelægge det fine samarbejde, vi havde opbygget med de lokale autoriteter siden 2016. Vi har, sammen med de 400 frivillige der arbejder for os, en masse viden i forhold til at tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med migranterne. Nu føler vi ikke, at de lytter til os overhovedet.”
For Lega Como er det lokalpolitiske ansvar dog helt klart:
”Vi går ikke ind og aktivt støtter de initiativer, hvor organisationer arbejder for at modtage økonomiske migranter. Vi fokuserer udelukkende på at integrere krigs –og politiske flygtninge.”
70 procent af de afrikanske migranter, der kommer til Italien, får ikke asyl eller opholdstilladelse i landet.
Frivillighedens religion
I katolicismen, hvor vejen til frelse går gennem gode gerninger, er frivillighed en del af mange katolikkers hverdag.
Se, hvilket arbejde frivillige i Caritas blandt andet laver, og hvorfor de gør det:
Tilrettelæggelse, tekst, foto og video: Martin Bjørck
Tolk og oversættelse: Mattia Brundo
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her