Kunstnerfradrag

Giv os et kunstnerfradrag og skab værdi med kunstens håndværkere

i Kultur/Debat af
KULTUR // DEBAT – Vi støtter små selvstændige håndværkere med et håndværkerfradrag. Men hvorfor ikke støtte små selvstændige ”åndværkere”, spørger Pernille Sørensen, der er skuespiller, revyforfatter, sanger og underviser på vegne af kulturens freelance-ansatte; skuespillere, musikere, komikere og så videre. Hun foreslår et kunstnerfradrag, så kunstnerne kan leve – og alle andre kan opleve og trives åndeligt.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Har du hørt om kunstnerfradraget? Nej? Så er det nok, fordi det ikke findes. Men det burde det.

Da service- og håndværkerfradraget blev indført, var argumenterne, at man ville løfte nogle pressede erhverv, give travle familier bedre trivsel i hverdagen og komme sort økonomi til livs.

Giv os et betalt job. Så vi spiller i en carport nær dig

Nu er håndværkerfradraget igen på banen, og jeg må undres. For håndværkerne har travlt. Meget travlt. Mange håndværkere beretter, at de p.t. ganske enkelt har svært ved at følge med efterspørgslen.

Det har de selvstændige kunstnere til gengæld ikke.

Termoruder eller tenorer

Corona-lockdown, forsamlingsforbud og generel økonomisk bekymring hos danskerne har efterladt de selvstændige kunstneres ordrebog gabende tom. Vi mangler kunder.

Men dem kunne vi få, hvis private kunne trække kunstneriske ydelser fra på skattebilletten – et kunstnerfradrag.

Kunstnerfradrag til stuekoncerter
Begrebet stuekoncerter findes allerede, men kunne nå ud til mange flere med kunstnerfradrag, mener Pernille Sørensen. Privatfoto fra stuekoncert med Mathilde Falch, Karsten Piper

Fradraget for rengøring eller havearbejde er kr. 6.200 pr. voksen i husstanden årligt. Håndværkerfradraget er kr. 12.500! Du kan godt nok få meget musik, dans og teater ud på parcellen for de penge.

Så hvorfor laver man ikke et simpelt fradrag for private, der kan bringe kunsten ud i alle afkroge af land og by?

Lad os tale værdiskabelse: hvad skaber mest værdi i samfundet? At få støvsuget, skiftet vinduer eller få Bachs cellosuite opført på terrassen? Umiddelbart ikke noget nemt regnestykke.

Hvad er det, der giver uforglemmelige øjeblikke, indrammer det uforklarlige, giver samtalestof og højner det trivielle

En ting er den samfundsøkonomiske bundlinjeværdi.

Det giver god mening at give trængte brancher et løft, så de overlever og sidenhen ikke kommer til at ligge samfundet til last. Det giver også god mening at motivere forbrugerne til at vælge grønne løsninger, når de renoverer deres huse, så vi kan redde kloden.

Kunstnerfradrag som kur med kollektiv tristesse

Men hvad skaber sammenhængskraft, refleksion og glæde, når vi har allermest brug for det?

Hvad er det, der giver uforglemmelige øjeblikke, indrammer det uforklarlige, giver samtalestof og højner det trivielle?

En kunstnerisk oplevelse skaber værdi på anden vis end et eksakt facit på bundlinjen: vi mærker det.

Det er ikke synd for os. Vi har selv valgt det. Vi finder på noget. Fælles for os er, at vi er frie fugle, der er dygtige til at genopfinde os selv og vant til skiftende konjunkturer

Kunsten og kulturen bliver ofte nævnt som medicin mod den kollektive tristesse. Der kommer en tid efter corona, hvor vi mere end nogensinde får brug for healing, og her giver det god mening at motivere danskerne til at investere i lige præcis deres foretrukne format: Pop, poesi, stand-up eller strygekvartet. Ingen smagsdommeri – blot myriader af muligheder med et kunstnerfradrag.

Solo-selvstændige kunstnere er som regel såkaldte kombinatører. Det vil sige, at vi sammenstykker vores levebrød af mange forskellige enheder: undervisning, optræden, periodiske ansættelser både i og uden for kunstverdenen, projektudvikling med videre. Vi er ofte for sammensatte til at få hjælp fra djøf-icerede støtteordninger, dagpengesystemer og andre sikkerhedsnet.

Det går op og ned i showbiz

Det er ikke synd for os. Vi har selv valgt det. Vi klarer os på andre måder. Vi finder på noget. Fælles for os er, at vi er frie fugle, der er dygtige til at genopfinde os selv og vant til skiftende konjunkturer.

”Det går op og ned i showbiz” som Franz Beckerlee sagde efter Gasolins legendariske fiasko i USA. Og det ved vi godt. Som selvstændig kunstner lærer man at holde vejret under vand. Ellers drukner man.

Men ingen musiker, danser, sanger eller skuespiller har lært at overleve uden publikum.

En skammel og en mikrofon og et publikum, så er de selvstændige kunstnere klar til at optræde for publikum. For at leve af deres kunst. Privatfoto fra stuekoncert, Jette Dam

Coronaen er ved at trække det sidste forsørgelsesgrundlag væk under os. Vi hoster blod. For en ting er nu, noget andet er den tid, der kommer post-corona.

Hvad vil almindelige danskere først bruge deres slidsomt sammensparede penge på? Rejser, fester, fornuft eller nydelse? De sammensparede behov står i kø – og vi vil som branche gerne foran i den kø.

Mikro-koncert i baggården

Så tænk hvis private kunne fradrage udgiften til fællessang, højtlæsning, mikro-koncerter eller andre kunstneriske indslag, der kan få lyset tilbage i øjnene og mundvigene til at pege opad. Det kunne få kunsten ud blandt folk og virke. I stuen, i forsamlingshuset, på terrassen og i baggården. Enkelt og nemt.

Vi står klar med instrumentkasse og glimmerjakke. Ingen scene er for lille. Giv os et betalt job. Så vi spiller i en carport nær dig

Det ville booste nogle kunstneriske erhverv og sikre fødekæden af hårdtarbejdende slidere, som fremtidens stjerner skal stå på skuldrene af. Det ville redde professionelle, selvstændige kunstnere fra den ultimative fiasko og det, vi frygter allermest: ikke at kunne leve af vores kunst.

Intet smagsdommeri. Med et kunstnerfradrag vil man selv kunne bestemme om det skal være bluesguitar eller kammermusik, som her: cellist Ida Riegels og guitarist Frederik Munk Larsen ved en koncert på Orenæs Saloner. Foto Birgitte Getting

Et kunstnerfradrag vil skabe værdi, samtalestof og uforglemmelige stunder for helt almindelige danskere, der efter eget valg kunne få nærkontakt med kunsten og kulturen:

Det der binder os sammen som mennesker og som nation. Noget der giver os sprog, dannelse, undren, trøst og fremdrift.

På med glimmerjakken

Jeg er sikker på, at virkelysten blandt mine kollegaer er stor. Vi er kun et opkald væk. Vi står klar med instrumentkasse og glimmerjakke. Ingen scene er for lille.

Invester i et løft af de selvstændige kunstnere, der er til at forstå for forbrugeren såvel som for leverandøren

Giv os et betalt job. Så vi spiller i en carport nær dig.

Så er det bare den politiske handling, der mangler:

Kom med nogle enkle løsninger, der vil gøre en forskel.

Invester i et løft af de selvstændige kunstnere, der er til at forstå for forbrugeren såvel som for leverandøren. Et kunstnerfradrag for kunstneriske ydelser til private. Det vil bringe kunsten ud i alle kroge og til glæde for mange.


Topfoto: Birgitte Getting, havekoncert under sommeraktivitetspuljen, Nordfalsters Koncerthus

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Pernille Sørensen er skuespiller, instruktør og tekstforfatter. Hun har skrevet til og optrådt på et væld af teatre, bl.a. Vendsyssel Teater, Café Liva og Svalegangen . Hendes speciale er improvisationsteater, som hun også via virksomheden Play & Act bruger til træning af ledere og medarbejdere. Hun har stået i spidsen for "The Life Game" på Rialto Teatret og Holbæk Teater.

Seneste artikler om Kultur