KULTURLISTEN – Stream fransk hitserie på Netflix, se “Ditte Hansen har en plan” på DR, gå en tur langs digterruterne, læs om forfatternes opgør med streaming-aflønningerne, om Asger Schnacks nye digtsamling og om tredje bind af Deborah Levys trilogi. Connie Bork, Niels Olsen og Claus Ankersen orienterer i ugens liste.
Alle elsker Lupin
Vi har sagt det før – de fedeste film og serier er bygget på god litteratur. Den franske Netflix-serie Lupin er ingen undtagelse, men sætter tværtimod en tyk streg under litteraturens magiske potentiale på det store lærred.
I seriens tredje sæson, som fik premiere i forrige uge, brillerer Omar Sy som den uimodståelige gavflab Assane Diop, en snarrådig søn af afrikanske immigranter, som inkarnerer den legendariske mestertyv Arsène Lupin og kører en kriminel og usympatisk overklasse rundt i manegen til folkets fryd.
Historien, vi følger, er altså fortællingen om en fiktiv figur, Diop, som inspireres af sin helt, den litterære figur, Lupin, til at udføre tricktyverier, svindelnumre og juvélrøverier så flotte, finurlige og fabelagtigt fede, at hverken Oceans 11, Bond, eller Olsen-Banden helt kan være med. Det er vildt godt lavet – og ligesom seriens Assane Diop har et svindelhjerte af guld, skal man have et streamerhjerte af diamant for ikke at lade sig charmere af Omar Sys gavflabegrin og mange fine forklædninger.
Historien selv er egentlig underordnet. Det går over stok og sten. Der er rigmænd, sikkerhedssystemer, stædige pansere, bil-, tog og vandscooterjagter, medsammensvorne og hemmelige rum bag skjulte døre. Når man har slugt sæsonens afsnit, er man allerede klar til en sæson mere, og mon ikke den kommer? Jeg tror det.
Hvis James Bond havde været fransk, ville Omar Sy have været selvskrevet til rollen. Som gentlemantyven Assane Diop i tredje sæson af Netflix-serien Lupin er han ikke desto mindre genial.
Ditte Hansen har en plan – Den begynder med J
Det er svært ikke at løfte blikket fra grødfadet, når DR slår på tromme med et nyt satireformat. Endda et som med den sjove skuespiller Ditte Hansen i front tager temperaturen på “kulturbestemte og samfundsmæssige udfordringer”, som det skrives, med humoristisk nysgerrighed på egen og andres adfærd. Når den sympatiske og kloge forfatter Glenn Bech endda er med i rollen som psykolog, hvad forfatteren i øvrigt også er, ja så griber kloen ud efter fjernbetjeningen, lyden skrues op, og øjnene sættes på stilke.
Og hvad handler det så om i formatets premiereafsnit? Det handler naturligvis om Jylland. For alting handler om Jylland. Med mindre man altså spørger jyder, som Ditte Hansen tilsyneladende kun gør i programmet med titlen Det delte Danmark, hvor hun på Bechs anbefaling begiver sig til bygden Ranum, som hives frem som et stykke typisk udkant. Inger Støjberg er også med, og Ditte taler selv lidt jysk og bliver enige med alle i programmet om, at alle egentlig er fra Jylland, og at alting egentlig er jysk, og at det netop derfor er underligt, at alt ikke altid handler om Jylland og alle de dejlige jyder, som bor der, sådan som det egentligt skulle. Sikke noget københavneri.
Seere fra andre dele af det egentlige udkants-Danmark, som naturligvis ikke ligger i den forkælede og fortrædelige vestdanske landsdel, kan så sidde tilbage med en vis undren over igen at blive overset på jydernes bekostning.
Digterruterne er lige til at gå til
De ligger derude i landskaberne og venter på os: Digterruterne, som tilbyder læsere og vandrere én på opleveren både fysisk og digitalt.
I alt 19 digterruter er indtil videre kommet på den uofficielle landskabsdigteriske kanon over de forfattere, som særligt lod sig inspirere af og skrev om danske landskaber: naturen, den kultiverede natur, landbrugslandskabet, kystlandskabet, bylandskabet, skoven, heden, overdrevet … Kort sagt: Landskaber forstået som fysiske og mentale rum udfoldet i en litterær praksis, der med tiden har været med til at forme vores forestillinger om dansk natur og kultur.
Danske Digterruter er et landsdækkende samarbejde mellem digterhjem, litterære selskaber, foreninger, museer og med H.C. Andersen Centeret ved Syddansk Universitet som tovholder. Via hjemmesiden af samme navn kan man finde de relevante vandreruter med indlagte lydfortællinger undervejs – fra Jylland og Fyn over Lolland og Bornholm til Sjælland og Hovedstaden. Gennem tekstoplæsninger, forfatterhistorier og baggrundsbeskrivelser guider danske forfattere os gennem den danske natur. Eksempler:
- Jeppe Aakjær – ved forfatterhjemmet i Jenle tæt på Limfjorden og Astrup Vig.
- Emil Aarestrup – fra Aarestrups hus i Adelgade, Nysted, til Rørsøen og Skansen.
- Karen Blixen – fra Rungstedlund går turen videre rundt i Fuglereservatet.
- Tove Ditlevsen – begynder i Barndommens Gade, Vesterbro, og slutter ved Kristkirken.
Digterruterne tager afsæt i, at litteratur altid finder sted – et sted: Et punkt i verden. Et afsæt. En referenceramme. En erindring. Et perspektiv og særligt blik, som kun dét sted kunne give dén forfatter.
De danske digterruter er gratis public service og bogstavelig talt lige til at gå til. Læs mere her.
Forfattere får for lidt – holder stormøde om streaming op til Bogforum
I ugen op til årets største bogbegivenhed, Bogforum, som afholdes i Bella Centret i næste weekend (d. 3.-5. november), har en række forfattere holdt stormøde og hvæsset pennene til et opgør med katastrofalt lave afregninger for streaming af lydbøger.
Stormødet blev afholdt mandag og har siden givet genlyd i medierne. Tirsdag fortalte bestsellerforfatterne Leonora Christina Skov og Jesper Stein om arrangement og situation i Politiken, og onsdag besøgte forfatter – og POVster – Lone Theils samt Lene Juul fra Politikens Forlag DR’s program, Kulturen på P1 og gav hvert deres besyv på situationen, hvor forfattere typisk aflønnes med beløb på tre-fire kroner for aflytning af en lydbog på ligeså mange timer.
Forfatterne får alt for lidt, forlagene får heller ikke meget, og i det hele taget har den eksplosive vækst i lydbogsmarkedet skabt en usund økonomi, som truer litteraturens fortsatte kvalitetsudvikling.
I Norge har man klogeligt reguleret streamingmarkedet med en ganske genial boglov, som bl.a. opererer med fastpris, en karensperiode på 12 måneder og betydelige forpligtelser for streamingtjenesterne. Hermed et kip med kasketten til vort kloge – og rige – broderfolk i nord og til hjemlige beslutningstagere om snarest at regulere til forfatternes fordel.
En synlig verden – Asger Schnacks nye digte skal læses for udsigtens skyld
Titlen på Asger Schnacks digte, Lys og skygge er det samme, er et paradoks, ligesom hvis man taler om tilnærmelse og tilbagetrækning i samme sætning eller den tomme verden og den fyldte. En fælles situation i stadig forandring.
Mange verdener inde i den samme verden. Og Schnack selv er også flere, både sprogbevidst, klimabevidst og verdensvidende. Det klimabevidste skinner igennem, når det skulle være muligt ”at røbe lidt om de rammer vi havde/inden havet steg”. Men digtene drejer sig ikke om aktivisme, for der er perspektivet til forskel. Vi ser på det ydre, men vi ser også på øjet, der ser.
Et digt diskuterer: Det er godt skrevet, det ligger ”godt i gaderummet”. Byen er en faktor, fordi fællesskabet findes her. Rådhuspladsen spiller en rolle: ”Neden under Rådhuspladsen og neden under Tivoli/Neden under en politiker en ministerbil en cigaret”. Digtene står med vilje og vipper. De søger hele tiden overgangen og gerne skiftet mellem omsorg og tab af opmærksomhed. Hvornår vi rent ud sagt er til stede? Hvem vi er?
Det lysende mørke kan være ”et menneske/ med noget på hjerte”, og synet af solen kan være ”den lille bombe der lå på horisonten”, hvor udtrykket ”rosa risiko” på én gang er visuelt, men også dirrende frit. De 81 digte er skrevet som en hilsen til kinesiske Daodejing – og skal læses for udsigtens skyld.
Den dyrebare dialog – Levy kan det hele i suveræn erindringstrilogi
Levys trilogi er skrevet med en sjælden konsekvens, for ikke bare vil hun overblikket og dybdeboringen i det moderne kvindeliv, hun går på jagt efter det løft i livet, som kvinder ofte er blevet snydt for. Hvordan ser det ud, når kvinden sidder på den høje hest?
I tredje bind har Levy travlt med at komme ud af London, hun besøger en række skiftende byer: Manhattan, Mumbai, Paris og Berlin. Byer som på én gang er åbne og lukkede. Samtidig fantaserer hun om fast ejendom, et hus på landet. En drøm uden stopklodser. Denne længsel bliver ålet af vennen Agnes, der siger, Levy er en ”diva”, en ”kosmopolit”, der får sine bedste ideer blandt mange mennesker. Hvad vil hun egentlig på landet?
I tredje bind bliver dialogen lagt til, det talte ord får magt, også i de tilbagevendende samtaler med hendes bedste mandlige ven, og døtrene, som også har noget at skulle have sagt. Et boblende spor, som bugter sig vej. Frugtbar uenighed sætter sig igennem på flere niveauer.
Levy har en særlig sans for samtalen og de åbninger, som den fører med sig. Et udvidet rum. Nærstudér portrættet af Agnes, der starter enkelt, men snart folder sig fuldt ud. Levys trilogi har det hele, skarpe scener, stimulerende persontegning og refleksioner. Imponerende.
Læs Kulturlisten hver fredag. Find sidste uges liste her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
