Digitalisering er en forsikring af vores kulturarv – og vi kan alle hjælpe

af i Digitalt/Kultur

DIGITALISERING // KULTUR – Kulturministeren har netop afsat 11,7 mio. kr. til digitalisering af kulturarven med særligt fokus på projekter med betydning i et europæiske perspektiv. Det har stor betydning for bl.a. Wikipedia, men, skriver Villy Fink Isaksen, du kan også hjælpe.

Kulturarven er sporene efter menneskets aktiviteter fra den ældste tid og til i dag. Med kendskab til kulturarven har vi en bro fra nutiden til fortiden. I hele verden bestræber man sig på at beskytte og dermed bevare de enkelte landes kulturarv og spor efter menneskelige aktiviteter.

Mennesker har altid haft behov for at kende deres egen kulturarv som et nødvendigt udgangspunkt for tilværelsen og som en væsentlig del af både deres egen og deres lands identitet.

Gennem tiderne har Danmark derfor opbygget samlinger, der giver os muligheder for at forholde os til vores fortid, for bedre at kunne forholde os til og forstå vores nutid og verden omkring os.

Det Danmark, vi kender i dag, er resultatet af menneskets virkelyst. Hver generation har bidraget med deres præg. Der findes spor af disse præg f.eks. fortidsminder og middelalderlige ruiner, sten- og jorddiger, bygninger som bondegårde, herregårde, slotte og fabrikker.

Alle disse mange spor af menneskers aktivitet gennem tiderne fortæller historierne om fortidens samfundsmæssige udvikling. Derfor har vores kulturarv meget at lære os.

Det er staten, regioner, kommuner og museer, der har et ansvar, når kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer skal bevares, men også borgernes medvirken er nødvendig.

Hvordan gavner digitaliseringen mig?

Kulturministeren har netop afsat 11,7 mio. kr. til digitalisering af kulturarven med særligt fokus på projekter med betydning i et europæiske perspektiv.

Digitaliseringen af kulturarven betyder, at vi almindelige borgere kan få digital adgang til fx fotos af malerier, skulpturer og bygninger samt tekster, som har det til fælles, at kunstneren har været død i mindst 70 år. Du kan fx se på Statens Museum for Kunsts hjemmeside, hvorfra du har adgang til at downloade en masse billeder i høj opløsning, som kan bruges helt frit – fx til Wikipedia-opslag eller skoleopgaver.

En af de væsentligste årsager til, at der ofte ikke findes illustrationer til artikler om historiske kunstnere og værker på det danske Wikipedia, er, at man aldrig har fået tilladelse til at fotografere dem – eller at der ikke har været afsat penge til at få det gjort.

L.A. Ring: Politisk diskussion. Abenæs ved Gaunø, 1885. Hænger i Statsministeriet og er tilgængeligt i digitaliseret form på Wikipedia.

Hvor er kulturarven?

Den del af kulturarven, der udgøres af malerier, findes ikke kun på museer, men hænger også på kroer, restauranter, hoteller, private godser, rådhuse og andre offentlige bygninger og udgør dermed det, vi kan kalde ”den skjulte kulturarv”. Det kræver borgernes medvirken at opspore og dokumentere alle disse værker – helst i samarbejde med lokale museer og institutioner.

Heldigvis er flere kunstmuseer begyndt at offentliggøre fotografier af malerier i god kvalitet og med fri licens (dvs. at fotografen ikke gør sin ophavsret gældende). Det gælder blandt andet Nivaagaards Malerisamling og førnævnte, Statens Museum for Kunst.

I Statsministeriet hænger en samling af L.A. Rings værker, som nu alle er digitaliseret i meget god kvalitet og tilgængelige på Internettet.

Børsens samling af malerier, bl.a. P.S. Krøyers Fra Københavns Børs, hans største arbejde, er nu tilgængeligt via Wikipedia og Wikimedia Commons, hvilket blev muliggjort efter henvendelse til Børsen fra folk tilknyttet Wikipedia.

Hvorfor skal “den skjulte kulturarv” digitaliseres?

Digitalisering af kunstværker kan med lidt god vilje ses som en slags forsikring mod tab af kulturarv. Vi har lige mistet en del af Notre Dame-kirken i Paris, men den var faktisk digitaliseret inden den katastrofale brand 15. april i år takket være laserteknik og et spilfirma, der lod en del af handlingen i et spil (Assassins Creed Unity) foregå i kirken. Dette vil højst sandsynligt have stor betydning for genopbygningen.

Carl Blochs maleri Prometheus’ befrielse fra 1864 er bortkommet, og der eksisterer kun et fotografi af maleriet i sort/ hvid, samt to små skitser til værket. Havde der bare været et billede i høj opløsning og i farver, så havde vi været bedre stillet.

Digitaliserede malerier kan sammenlignes med lydbøger. Lydbøger giver mange mulighed for at få litterære oplevelser – digitalisering af kunstværker vil ligeledes give mange lettere adgang til kunst.

Eksempler på skjult kulturarv:

  • 23 malerier af Janus la Cour i Aarhus Kommunes varetægt, og heraf en del på Aarhus Rådhus
  • Hans Smidths maleri Interiør fra en Bondestue på Viborg Katedralskole
  • Bertha Wegmanns portrætmaleri af Grevinde Krag-Juel-Vind-Frijs på Frijsenborg Gods
  • Malerierne på Christiansborg og i ministerierne

Det ville kræve ganske lidt af både ejere og det offentlige at tilgængeliggøre sådanne værker på Internettet, så de kan blive til glæde for alle. Fx vil Aarhus Kommune kunne slippe med et meget beskedent beløb for at få alle værker i kommunens besiddelse foreviget og tilgængeliggjort, så alle kan se dem og f.eks. bruge dem i skoleopgaver eller som bogillustrationer.

Med offentliggørelse af mere af “den skjulte kulturarv”, vil Wikipedia kunne lave bedre artikler med illustrationer af kunstnernes værker, hvilket vil gøre artiklerne mere læseværdige og interessante. Pt. findes der fx. kun tre fotografier af Hans Agersnaps malerier og ingen af Johan Christian Almer og et af Carl Ferdinand Andersen – et større udvalg ville kunne give et bedre indblik i de enkelte kunstneres virke.

Du kan også bidrage

Wikimedia Commons indeholder mere end 53.000.000 filer, det er både billeder, videoer og lydfiler, som kan anvendes af alle, deriblandt medier som pov.international.

Hvis du kender “skjulte” værker eller støder på sådanne, kan du selv affotografere dem, eller du kan kontakte en dygtig amatørfotograf, der kan forevige værkerne. Derefter kan du lægge dem på Wikimedia Commons med fri licens, hvorefter brugere kan bruge dem på Wikipedia eller til noget helt andet.


Lidt teknik

En digitalisering skal for at være brugbar for så mange som muligt være i god kvalitet og i høj opløsning, gerne 3000 til 5000 pixels og selvfølgelig i farver. De digitaliserede malerier kan lægges på kommunens, institutionens og ejerens hjemmeside med fri licens.


Hvis du vil støtte mit arbejde, kan du donere et beløb på MobilePay: 28 10 70 47


Illustration: Det eneste fotografi af Carl Blochs tabte storværk Prometheus’ befrielse. Wikimedia Commons.

Jeg er født i Struer, har været buschauffør i Århus i lidt over 37 år og er nu pensionist. Min uddannelse som laboratorietekniker med kemi som speciale er aldrig blevet brugt. Mine interesser er alsidige men især kunst som digtning, fotografi og musik har min bevågenhed. Jeg har blandt andet haft digte i tidsskrifterne "M gasin" og "Hvedekorn", jeg har udstillet fotografier på min arbejdsplads Århus Sporveje (en serie kaldet Nuancer i hestepæregult) og en serie om betalingstoiletter i Århus, inden de blev kommercialiseret, i min fagforening FOA-Århus.
Musik udøver jeg ikke, men jeg lytter til alt fra rock, blues, jazz, klassisk og til samtidsmusik - især minimalistisk musik af Terry Riley, Steve Reich, Philip Glass.

Seneste artikler om Digitalt