LITTERATUR – Der er virkelig mange gode grunde til at læse eller genlæse den tjekkiske forfatter Karel Čapeks satiriske roman Krigen mod salamanderne fra 1933. Bemærk årstallet! Den bedste af dem er, at det er en rigtig god bog. Bogen foreligger nu i ny oversættelse. POV Internationals litteraturredaktør Jakob Brønnum ser den i sammenhæng med andre lignende værker og den tid, den blev til. Og vores tid.
Karel Čapek (1890-1938) var oprindelig journalist og har skrevet bøger i mange forskellige genrer. En af hans mest kendte bøger på dansk er den humoristiske og meget charmerende Et år med min have. Tyngdepunktet i hans forfatterskab lå fra starten i det samfundskritiske, først i forhold til teknologien, senere i forhold til populismen og fascismen i 1930’ernes Europa.
Forlaget Æter udsender nu en nyoversættelse af hans mest kendte roman Krigen mod salamanderne, med et udmærket forord af Niels Dalgaard, der fortæller om bogens forhold til science fiction-litteraturen.
Der er den sammenhæng mellem Capeks beskrivelse af Salamanderne og robotterne, at de netop er ikke menneskelige arbejdskræfter. På den måde rummer hans forfatterskab en mere dybdegående kritik af industrialiseringens iboende umenneskelighed
Romanen har tidligere været udgivet på Gyldendal og er en klassiker blandt de moderne samfundsbeskrivende, dvs. samfundskritiske romaner, på niveau med George Orwells 1984 (1948), Karin Boyes Kallocain (1940) om et dystopisk samfund efter nazisternes overtagelse og den to år ældre Aldous Huxleys Fagre nye verden (1931).
I samme liga indgår romaner af Bulgakov, Stanislav Lem (Solaris), Jevgenij Zamjatins Vi (1921), der muligvis er science fiction-dystopiens urroman og postapokalyptiske værker som A. S. Neills børnebog The last man alive (1938) og Dmitri Gluchovskijs exceptionelle Metro 2033 (2008) om kolonier efter en atomkrig i de russiske undergrundsstationer og noveller af brødrene Strugatskij, bl.a. Frokost ved vejbredden (1972), forlægget for Tarkovskijs uforglemmelige film Stalker (1979).
Man ville også nævne Phillip K. Dicks dystopier som Do Androids Dream of Electric Sheep? (1968), forlægget for Ridley Scotts mesterværk Blade Runner (1982) og Ray Bradbury (Fahrenheit 451). På dansk har Sven Holm skrevet kortromanen Termush (1940) i et postapokalyptisk miljø.
Gennemlysning af samfundsforhold
Krigen mod salamanderne handler ikke så meget om selve krigen, som om forberedelserne til den og forudsætningerne for den. Krigen foregår i den sidste del af bogen. Derved afspejler bogen den tid, Capek skriver i, hvor oprustning, uniformeret marcheren og krigslarm, kun 15 år efter afslutningen på 1. verdenskrig, gjorde sådanne tanker uundgåelige.
Čapek skildrer her den strategi, en kolonimagt bruger til at fratage andre etniske grupper deres menneskelighed
Og derved får vi også en grundig gennemlysning af samfundsforhold, som netop kan minde om dem, vi har i dag, selvom der i mellemtiden er kommet så store og stærke, internationale organisationer til, at selv ikke en udannet, amerikansk præsident, der tror han kan klare sig med brugtbilsforhandlerjargon kan sætte dem over styr.
Langt fra Europa
Indledningen af romanen og dens oplæg med grundige beskrivelser af rejserne med skib langt fra Europa, hvor man opdager disse havdyr, der kan vise sig anvendelige som arbejdskraft, peger tilbage mod de forrige århundreders erobringer og koloniherrevælde.
Čapek skildrer her den strategi, en kolonimagt bruger til at fratage andre etniske grupper deres menneskelighed, for derved at kunne overudnytte dem arbejdsmæssigt uden at tage hensyn til deres psykiske og sociale behov og relationer. Den slags er verdenshistorien fuld af.
I indledningen møder vi disse grove europæiske mænd, som ikke kunne begå sig socialt på de bonede gulve, men var desto dygtigere til at skabe rædselsregimer i de “primitive” samfund, de mødte rundt omkring på de syv have. Joseph Conrads forfatterskab fra begyndelsen af 1900-tallet skildrer dem grundigt, med forlægget for filmklassikeren af Francis Ford Coppola Apocalypse Now (1979), Mørkets hjerte (1899), som den centrale bog.
Den journalistiske præcision, hvormed Čapek skildrer geografien og mødet med salamanderne i en opdagelsesmæssig ramme, minder imidlertid også om Jules Vernes (1828-1905) projekt, der først og fremmest var et oplysende projekt for ungdommen. En verdensomsejling under havet (1870) er for eksempel en marinbiologisk skildring af bl.a. fiskearter og havbundsforhold og Rejsen til jordens indre (1898) en geologibog, hvor vi præsenteres for de væsentligste sten- og bjergarter. Jorden rundt i 80 dage (1873) er en kulturgeografi.
Den samme grundighed interesserer tydeligvis Čapek som fortæller, i hvert fald som et fortællemæssigt strukturerende element. Bogens længste kapitel handler om en af bogens personer, der dokumenterer salamandernes liv og historie gennem at indsamle avisudklip.
Konflikten med salamanderne overtager imidlertid hurtigt og ligger som en dunkel tone under det hele. Nøjagtig ligesom de fascistiske bevægelser i 1930’erne nok i første omgang skabte en eftertragtet orden i samfundet, mens helhedsbilledet hurtigt blev overtaget af konflikter. Nøjagtig som Trump.
En allegorisk roman
Jeg opfatter værket genremæssigt som en allegorisk roman, elegant udført, delvis i reportagens form. Hvert tema i bogen hentyder til noget konkret. Hvis man tænker på den russiske mesterforfatter Michael Bulgakovs Faust-fortælling Mesteren og Margerita (1928/1967), der handler om, at Djævelen er kommet tilbage til Rusland (under revolutionens første tid), så er det ikke en allegorisk-politisk samfundskritik, men en metaforisk eller symbolsk kritik.
De enkelte elementer i bogen refererer ikke direkte til noget faktuelt, konkret eller specifikt genkendeligt, men en bredere konsekvens af en tilstand. De overnaturlige – eller magisk-realistiske, for nu at bruge et senere udtryk fra den sydamerikanske roman – elementer i romanen er ikke direkte spejlinger, men poetiske genskrivninger af tilstande i samfundet.
Det samme med f.eks Huxleys Fagre Nye Verden, der ligeledes er en samfundskritisk fremtidsroman, hvor reagensglasbørnene, der skabes i flere intelligensklasser til forskelligt samfundsmæssigt brug, mere spejler en konsekvens af en generel analyse af et truende menneskesyn.
Orwells lille perle, Kammerat Napoleon (1945), derimod, har mere allegoristisk præg. Den forladte bondegård ledes ikke længere af et menneske, et fornuftsvæsen, men af den dyregruppe, der nu kan få magten. Hvert af dyrene, som blot er bondegårdens klassiske besætning, spejler en mennesketype i en magtstruktur. Sådan tror jeg også Krigen mod salamanderne skal opfattes.
Den ironiske beskrivelse af magt
Styrken i Krigen mod salamanderne er ikke mindst den ironiske beskrivelse af magt: ”Men disse prisværdige initiativer, som anstændigt og humant forsøgte at regulere menneskesamfundets forhold til salamandrene, viste sig snart utilstrækkelige. Det var vist forholdsvis let at indplacere salamanderne i det, man kalder produktionsprocessen, men langt vanskeligere og svære viste det sig at få dem tilknyttet den eksisterende sociale orden.” (s. 171-172)
Var der nogen, der sagde den borgerlige bloks politik om arbejdskraftindvandring?
Uden at røbe for meget kan jeg sige, at bogen skildrer en situation, hvor forholdet mellem menneskene og salamanderne går i ring, når den undertrykkende magt begår de samme fejl mod den tidligere undertrykker, som gjorde, at den selv kom til magten. Hvad disse fejl så egentlig er, hører nok mest til de eksistentielle spørgsmål. Det område, hvor politik handler om medmenneskelig forståelse og ikke om magt.
Slutningen har ikke ubetinget dystopisk karakter, selvom undergangen kan synes nær. Det er interessant nok, at også Jules Verne forlod den drengeromanagtige beskrivelse og finder hovedpersoner frem, der har alt andet en ædle motiver i sine sene romaner, der ikke har været del af den oprindelige Verne-kanon på dansk, men som er kommet i nyoversættelser på Det poetiske bureaus forlag de senere år. Det dystopiske siver ind.
Jules Verne kan være den første, der skriver en roman med et potentielt verdensødelæggende sprængstof, romanen Foran flaget (1896, da. overs. 2018). Verne-romanens videnskabsmand og opfinder, Thomas Roch, har sit forbillede i en virkelig person, François Eugène Turpin (1848-1927), der blev anklaget for at sælge sine opfindelser af sprængstoffer til fjenden, på det tidspunkt Tyskland.
Foran flaget kulminerer på en ø, hvor den tilfangetagede opfinder og en medskyldig, er flygtet til, hjulpet af pirater. Her ser man, at det ødelæggende våben fungerer som tiltænkt.
Karel Čapek har imidlertid en vaskeægte profeti om atombomben i romanen Krakatit (1922). Titlen er hentet fra vulkanen Krakatoa, den indonesiske vulkan, der sprang i luften i 1883 med betydelige globale klimatiske ændringer til følge gennem de næste 5 år. Temperaturen faldt 1,2 grader på den nordlige halvkugle og den californiske kyst havde rekordstore regnmængder.
Nu må man håbe, at forlaget fortsætter disse gode takter og giver os de uopdrivelige Krakatit og R.U.R. (1922), Čapek skuespil fra 1920’erne, hvorfra selveste begrebet robot stammer. Čapek ville skildre en menneskelignende arbejdsmaskine, og ledte efter et navn til den. Han arbejdede med en form af det latinske ”labore”, men fik det ikke til at fungere og endte med at bruge et ældre tjekkisk begreb, der betyder livegen, robota.
Det er mere aktuelt end nogensinde, nu da de fleste kulturtidsskrifter med udblik og indsigt er begyndt at spekulere over, hvor meget og hvordan robotteknologien vil gøre indhug i vores arbejdspladser.
Der er den sammenhæng mellem Čapeks beskrivelse af Salamanderne og robotterne, at de netop er ikke menneskelige arbejdskræfter. På den måde rummer hans forfatterskab en mere dybdegående kritik af industrialiseringens iboende umenneskelighed.
Karel Čapek: Krigen mod salamanderne
Oversat fra tjekkisk af Peter Bugge, med forord af Niels Dalgaard
Forlaget Æter, 2019. 276 sider, 299 kr (indb.)
Jules Verne: Foran Flaget
Det poetiske bureaus forlag 2018, 385 sider, 200 kr.
Foto: Udsnit af bogomslaget på den ny udgave af Krigen mod salamanderne.
Opdateret med en rettelse om tidligere udgivelser af Čapek på dansk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
