GRØNLAND // BAGGRUND – Forrige weekend indviede både Canada og Frankrig med lynets hast konsulater i Nuuk. Interessen for at være diplomatisk til stede i Grønland har altid været drevet af konflikter og krig, skriver Lars Toft Rasmussen, og amerikanerne kom først.
Anden Verdenskrig var årsag til, at USA i 1940 som det første land nogensinde oprettede en diplomatisk repræsentation, et konsulat, i Nuuk. Det havde til huse i en brun bygning i det centrale Nuuk, hvor Landslægeembedet nu har kontor.
At der skulle udsendes en konsul til Grønland, blev besluttet af den amerikanske regering allerede få dage efter, at Nazi-Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940. En af den nye repræsentations første opgaver var at sikre den strategisk vigtige kryolitmine i Ivittuut mod et tysk angreb.
Kort efter fulgte Canada det amerikanske eksempel.
Begge lande lukkede efter krigen deres repræsentationer i Nuuk. For Canadas vedkommende i 1946, for USA’s i 1953. De to landes konsulater indskrev sig i øvrigt i den lokale historie ved at være de første bygninger i den grønlandske hovedstad, der ikke havde lokummer, men vandskyllende toiletter.
Koldkrigshensynet
Under den kolde krig, som nu fulgte, var ingen lande repræsenteret i Grønland. Først 33 år senere, i 1986, gav Udenrigsministeriet i København grønt lys for såkaldte honorære konsulater, men kun fra visse lande.
Den restriktive holdning under det meste af den kolde krig skyldtes frygt for præcedens. Hvis ét land fik lov at åbne en repræsentation, var det vanskeligere at sige nej til fjenden, Sovjetunionen.
Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har forklaret, at det var koldkrigshensyn. Vi ville ikke give russerne mulighed for at møve rundt i Grønland. Længere er den historie ikke.
Vi gjorde, hvad vi kunne, for at holde dem (russerne) væk. Det havde amerikanerne fuld forståelse for.
Samme forståelse var der ikke på den anden side af Davisstrædet, i Canada. Landet er nabo til Grønland, og der var en flyverute mellem Iqaluit på Ellesmere Land og Nuuk. Desuden havde Canada haft et konsulat i Nuuk under Anden Verdenskrig.
I 2013 blev Island det første land siden 1953 til at have en diplomatisk repræsentation i Nuuk, et generalkonsulat, med udsendt personale fra hjemlandet
På den baggrund mente canadierne, at det var rimeligt, at de fik lov at udnævne en honorær konsul i Nuuk, altså en ulønnet lokal person, som typisk kunne hjælpe canadiske statsborgere i nød og tage sig af handelsmæssige forbindelser.
Men det fik de ikke lov til. Det danske udenrigsministerium bad diskret, men bestemt Canada om ikke at ansøge om at udnævne en honorær konsul, fordi det så ville blive vanskeligt at afvise en lignende sovjetisk anmodning, fortalte en højtstående canadier dengang til Ritzaus Bureau.
En artikel om sagen førte til, at der blev stillet spørgsmål til udenrigsministeren i Folketinget, og at landsstyreformand Jonathan Motzfeldt tog sagen op på et rigsmøde mellem Danmark, Grønland og Færøerne i januar 1986.
Det blev besluttet, at Danmark kunne sige ja til nogle lande og nej til andre, som for eksempel Sovjetunionen og Kina.
Inden årets udgang havde Norge som det første land fået en honorær konsul i Nuuk, og senere fulgte Canada og en række andre lande med: Benelux-landene, Finland, Island (i Tasiilaq), Letland (i Qaqortoq), Norge, Sverige, Storbritannien, Sydkorea, Tjekkiet og Tyskland.
I 2013 blev Island det første land siden 1953 til at have en diplomatisk repræsentation i Nuuk, et generalkonsulat, med udsendt personale fra hjemlandet.
I 2020 fulgte USA efter. I første omgang havde amerikanerne til huse i Danmarks militære hovedkvarter, Arktisk Kommandos hovedkvarter på havnen i Nuuk, men flyttede i foråret 2025 til et hus nogle få hundrede meter derfra. Desuden har konsulatet lejet ca. 3000 kvadratmeter kontor- og garageareal et centralt sted i byen, hvilket har ført til undren over, hvad al den plads skal bruges til.
Og nu er Canada og Frankrig også til stede med repræsentationer i Nuuk. Igen som følge af en konflikt, idet begge lande med deres tilstedeværelse ønsker at vise solidaritet og støtte til Grønland i konflikten med Donald Trumps USA.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og