KRAUSS & PLANT // MUSIK – I 2007 overraskede bluegrass-musikeren Alison Krauss og Led Zeppelin-legenden Robert Plant med deres samarbejde på albummet Raising Sand. Det blev overstrømmende modtaget af kritikerne. Også deres nyeste album, Raise the Roof, får tommelfingeren op af POV’s anmelder Henning Høeg.
To legender og nogle vil sige “modsætninger” mødes, og den sødeste musik opstår.
Album nummer to fra den amerikanske bluegrass-virtuos Alison Krauss (violin og vokal) og hendes britiske sjæleven og med-musikelsker, den legendariske Led Zeppelin-sanger Robert Plant er ren balsam for ørerne.
Ligesom de gjorde på deres Grammy-vindende debut, Raising Sand (2007), fortolker bluegrass-sangerinden og rocklegenden på den nye, Raise the Roof, klassiske pop-, americana– og countrysange fra forgangne årtier. Plants underspillede tenor og Krauss’ hypnotiske sopran passer så perfekt sammen, at det til tider kan være svært at afgøre, hvor den ene stopper, og den anden starter.
En skøn plade fyldt med herlig musik og fortryllende harmonisering. Men et mere personligt sang-valg ville gøre underværker
Sammen med albummets superproducer T Bone Burnett har Krauss og Plant udvalgt 12 sange, der spænder over seks årtier. Burnett, der har arbejdet med både Elton John, Elvis Costello og John Mellencamp, styrer band og produktion ind i et sonisk slaraffenland, hvor alle lyde bliver skabt af rigtige instrumenter lavet af træ, stål og menneskesjæl.
Raise the Roof er således renset for den moderne form for “computer programming”, der til daglig skaber det meste af alverden hitlisteindhold.
Helende og lægende, men …
Blandt mine albumfavoritter er Alison Krauss’ drømmende fortolkning af Everly Brothers’ “The Price of Love”, som Bryan Ferry engang for længe siden også prøvede kræfter med. Stærkt står også fællessangen, “Quatrro (World Drifts in)”, der indleder albummet. Og albummets eneste original, skrevet af Plant og Burnett, “High and Lonesome” stikker også ud på den gode måde.
Hele vejen igennem er lyden og musikglæden så helende og lægende, at man kan svømme helt hen. Men efter tre gennemlytninger begynder en helt anden fornemmelse også at indfinde sig: en let men umiskendelig kedsomhed.
Bare fordi sange som “You Led Me to the Wrong” og “Last Kind Words Blues” er skrevet af fortidens legender, er de ikke nødvendigvis de mest ophidsende af slagsen. Således kan tekster som “You promised me that we would be wed, On this I lay my money down, You were seen courting my best friend, You caoused me to shoot him down’, virke en anelse formulariske i Robert Plants legendariske rockmund.
Og uanset hvordan man vender og drejer Allen Tousaints “Trouble With My Lover” fra 1968, så lyder sangen som en bleg kopi af den 12 år ældre “Fever” (Peggy Lee m.fl).
Misforstå mig ikke. “Raise the Roof” er en skøn plade fyldt med herlig musik og fortryllende harmonisering. Men et mere personligt sang-valg ville gøre underværker.
Og i stedet for at fremstå som to velmenende kuratorer i sangskattens udødelige museum ville både Krauss og Plant komme langt længere ud over rampen og i højere grad få fat i kraven på deres lyttere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
