BALLET // ANMELDELSE – Den russiske ballerina Olga Smirnova og den engelske danser Christopher Gerty brændte igennem fastlåste trin- og bevægelsesmønstre med deres ærlige sårbarhed i Kammerballettens skarpe bud på nutidens koreografiske tendenser.
Danseinstitutionen Kammerballetten er fra grundlæggelsen i 2018 nu nået frem til sin 8. forestillingssæson og har i alle årene mødt stor og velvillig fondsbevågenhed, uden hvilken det nok aldrig var gået. Den er et prisværdigt initiativ som et aktuelt barometer for, hvad dansekunsten i dag kan og vil, og man går derfor gerne til dens forestillinger for både at blive ligefuldt udfordret og bekræftet i dansens vitalitet, når den udføres i tæt samklang med livemusik, ofte af nykomponeret art.
I sin 2025-forestilling, rubriceret under devisen Stay tuned, synes vi at skulle opfordres til at være med på – og forblive på – deres dansekanal. Den hjemlige menighed omkring den nye dans var da også i allerhøjeste gear allerede under forestillingens første indledende fragmenter, som udfoldede sig på en lille repos i Takkelloftets publikumsfoyer, inden publikum blev ledt ind i selve salen, hvor det egentlige slag skulle finde sted.
Og det er en på sin vis hårdtslående forestilling, man i år lægger frem, hvor programmet i sig selv opfordrer publikum til at ”opleve det, man selv har behov for”.
Afleveringen af ballettens ofte dramatiske konfrontationer danserne imellem savnede ikke noget i intensitet, ligesom sammenspillet med det musikalske liveakkompagnement var nærværende og intenst
I to afdelinger, sekunderet af nogle indledende og afsluttende satser, føres vi først gennem den engelske koreograf Paul Lightfoots skildring af barndommens liv med værket Suffer Little Children, der måske snarere udspiller sig som de voksnes retrospektive gennemlevelse af, hvad der i sin tid formede dem hver især til det, de er i dag.
I et koreografisk udtrykssprog, der mest af alt synes styret af usynlige elastiske tråde, som igen forårsager spjættende og tilsyneladende ukontrollerede gestus og kropsvridninger, forekommer det her, som om vi partout skal indføres i livets udefrakommende påvirkninger af barnesindet, sådan som enhver af os vel har skullet gennemleve i opvæksten.
Det er en interessant vinkling, men værket trætter hurtigt ved sit monotone bevægelsesmønster, uanset om stemningen i hver af de seks satser til forskellige collagemæssige sammenstykninger af hovedsagelig barokmusik i sig selv er afvekslende nok. Det er, som om koreografen her er forblevet så fokuseret på sin trang til at vride sig ud af barndommens spændetrøjer, at det til slut bliver en ensformig bevægelsesfortælling, der på underlig vis forbliver stående på stedet, uanset hvor intenst og fokuseret de ni dansere forløser hver deres sats, enten solomæssigt, parvist eller ensemblevis.
Mærkeligt nok bliver slutresultatet derfor, at ingen af de stærkt dedikerede dansere synes at efterlade nogle dybere udtryk, der virkelig kommer indefra, men alene virker som udvortes proklamationer.
Hvis denne læsning af værkets grundidé ellers er korrekt, så burde de enkeltes indre spændinger vel nok forplantes i bevægelsesmæssige udtryk, der har dybere motivationsgrunde – og ikke kun resultere i udvendige kropsryk og grimasser, som forbliver hovedindtrykket efter denne ballets næsten tre kvarter lange forløb.
Serendipia – tilfældighedernes rige
Efter pausen bevægede vi os over i tilfældighedernes rige – sådan at forstå, at det her er tilværelsens tilsyneladende tilfældige møder og kontaktsammenstød mellem mennesker, der er i fokus – i den spanske koreograf Sol Léons ligeledes 45 minutter lange ballet Serendipia.
Holdt i en ligeledes collagemæssig musikalsk struktur føres vi her igennem de skarpe brudflader, som menneskelivets forløb anviser. Igen en interessant vinkling. Men koreografmæssigt kunne undertegnede nu ikke se nogen som helst forskellighed i bevægelsesmønsteret fra aftenens første hovedværk.
Begge er koreograferet med de konstant samme spjættende og elastiske kropsvridninger, og værkernes overraskelsesmomenter kommer derved hurtigt til kort, idet gentagelsesmønstret både hos Lightfoot og Léon virker mere monotont end egentlig inspirerende. Og igen var der ingen indre bevægelser at spore i de kontaktsammenstød, som værket ellers prætenderer at skildre og formidle.
Men afleveringen af ballettens ofte dramatiske konfrontationer danserne imellem savnede ikke noget i intensitet, ligesom sammenspillet med det musikalske liveakkompagnement var nærværende og intenst. Så på den konto fik Kammerballettens 8. forestilling spillet sig hjem – på trods af trinsprogets gennemgående monotoni og ensporethed i bevægelsesudtrykket.
Ved Suffer Little Children’s ende stillede hver danser til slut skoene inden for hver sin lyskegle – som om det var hele meningen med hver deres individuelle fremfærd. De skulle måske hellere have forladt mere af deres personlige og indre bevægelsesbaggrunde under selve forestillingen, som – på trods af den punktvise sceniske intensitet – alligevel forblev en underlig stillestående oplevelse ifølge denne anmelders oplevelse.
Af de ni medvirkende dansere, der for størstedelens vedkommende kommer fra eller har virket hos Nederlands Dans Theater, må jeg især fremhæve den russiske ballerina Olga Smirnova og den engelske danser Christopher Gerty for hver deres ærlige sårbarhed, hvor de med deres indre bevægelsesbaggrunde i korte øjeblikke brændte igennem værkernes ellers fastlåste trin- og bevægelsesmønstre.
Begge turde de give slip og løsne op for koreografiens spændetrøje, sådan som jeg oplevede det, og førte os derved glimtvis ind til, hvad der ligger gemt og skjult i kroppenes og sjælenes musik.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og