TRANSKVINDER & FÆNGSEL // ANALYSE – I flere lande har transkvinder mulighed for at afsone i kvindefængsel, men nu er der heftig debat grundet kvindelige indsattes protester efter enkelte overgreb. Tilbagemeldinger fra kvindefængslet i Jyderup tyder på, at transkvinder er velkomne, dog ikke hvis den kriminelle har begået voldtægt, fortæller journalist Dorte Toft. Hun nævner også en aktuel dansk sag, der afgøres den 22. februar. Af artiklen fremgår desuden, hvorledes transkvinder i fængsler er blevet en politisk slagmark ikke mindst i USA.
Transkvinder bør afsone i kvindefængsler grundet risiko for overgreb i mandefængsler, men ikke, hvis de er dømt for voldtægt af kvinder. Sådan lyder meldingen fra fem af de indsatte i kvindefængslet i Jyderup videreformidlet af fængselsbetjent Nina Odgaard, der også er tillidsmand for de ansatte.
”De fem er helt okay med fælles afsoning, men jeg kunne måske have talt med fem andre, der grundet alvorlige erfaringer med mænd ville være såre utrygge,” siger Nina Odgaard til POV.
POV har stillet spørgsmålet om holdningen til afsoning med transkvinder – altså biologiske mænd, der identificerer sig som kvinder – via en fængselsbetjent, fordi ingen indsatte har ønsket at tale direkte med en journalist. Et forsøg på at tale med løsladte kvinder om sagen har også været forgæves.
Spørgsmålet til kvinderne er imidlertid principielt og gælder ikke en aktuel sag i Danmark, hvor der var bebudet en afgørelse i morgen (18. jan), men afgørelsen er nu udskudt til 22. februar. Sagen er anlagt af en transkvinde i protest mod, at hun afsoner i mandefængsel og visiteres af mandlige fængselsbetjente.
Sagen, der tidligere er omtalt i POV, er anlagt mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel. Som bisidder ved retssagen havde transkvinden organisationen LGBT+.
Jyderup-fængslet har siden efteråret 2021 været et rent kvindefængsel, hvor alle kvindelige fanger i Danmark samles. Det rummer p.t. 134 kvinder. To af de fem indsatte kvinder, der udtalte sig positivt, har tidligere afsonet med transkvinder.
”Deres nej til at afsone med voldtægtsdømte transkvinder skyldes, at de har hørt om en transkvinde i udlandet, der har voldtaget flere kvinder,” siger Nina Odgaard.
Det står typisk meget dårligere til med kvinder end med de mandlige fanger
Fængselsbetjent Nina Odgaard
I den aktuelle sag sidder transkvinden, der er 60 år, inde på sin anden forvaringsdom efter to voldtægtsdomme, der ligger over 30 år tilbage, og et bankrøveri. Hun har, mens hun har været i fængsel, foretaget et juridisk kønsskifte, så hun nu har et kvinde-cpr-nummer.
Transkvindens sagfører, Frederik Blicher Jepsen fra Advokaterne Bonnez & Ziebe, har fortalt, at yderligere en sag anlagt af en transkvinde er på vej, men hvad den pågældende er dømt for, har transkvinden ikke givet tilladelse til at nævne.
Kriminalforsorgen vil ikke at oplyse, hvorvidt der allerede er transkvinder, som afsoner i kvindefængslet, men Nina Odgaard har ikke kendskab til nogen. Ifølge Kriminalforsorgen bestemmer sidste ciffer i cpr-nummeret, kønscifret, hvor der afsones, men præciserer, at der også skal tages hensyn til andre indsatte og de ansatte.
I Storbritannien, USA og Canada ses flere tilfælde, hvor transkvinder, altså biologiske mænd, der identificerer sig som kvinder, lovmæssigt overføres til afsoning blandt kvinder. Kvindelige indsatte blev aldrig hørt. Deres stemme hørtes først efter det kom ud, at enkelte transkvinder har begået overgreb på kvinder i fængsel og chikaneret andre indsatte.
I Storbritannien tog debatten især fart, efter en transkvinde, Karen White, som var dømt for overgreb på børn, vold, og som foretog overgreb også under afsoning, i 2018 måtte flyttes tilbage til et mandefængsel.
Et af Whites ofre er netop stået frem med navns nævnelse.
”Det er helt klart, at typen af kriminalitet må veje meget tungt for beslutningen om overførsel til kvindefængsel,” siger fængselsbetjent Nina Odgaard.
”Den med at pande en på lampen kan både kvinder og mænd finde på, men er der tale om voldtægter eller systematisk voldsudøvelse, er det en helt anden sag.”
Odgaard fortæller, at der skal tages højde for, at langt de fleste indsatte kvinder i forvejen er meget sårbare.
”Jeg har været fængselsbetjent i ganske mange år, og det står typisk meget dårligere til med kvinder end med de mandlige fanger. Kvinder tager hurtigere skade af misbrug og andet, og der er flere med borderline og andre psykiske diagnoser.”
Andre kvinder synes, det er en hønsegård og vil hellere afsone i blandede fængsler
“Mænd har desuden typisk et bedre netværk – en hustru eller en mor, der tager vare på børnene og tager imod dem, når de løslades. Kvinders netværk er meget spinkelt.”
Hun beretter, at hun har talt med kvinder, der er dybt taknemmelige over nu at kunne afsone alene med kvinder, fordi de i blandede fængsler har været udnyttet af mænd.
”Men der er andre kvinder, der synes, det er en hønsegård, og som hellere vil afsone i blandede fængsler,” tilføjer Nina Odgaard.
Nøgenvisitering
På spørgsmålet om, hvad de kvindelige fængselsbetjente siger til nøgenvisitering af transkvinder med intakte mandlige genitalier, hvilket de fleste transkvinder efter sigende har, lyder svaret således:
”Jeg selv er en halvgammel dame og har intet problem med det, og jeg har netop talt med to helt unge kvindelige kollegaer, der tager ret let på det og siger, at hvis vedkommende syntes, det er okay, så synes de det også.”
“En anden betjent, der ligesom mig heller ikke er helt ung, er dog lidt betænkelig ved det.”
Reglen i fængselsvæsenet er, at kun mandlige betjente visiterer mænd, og kun kvindelige betjente kvinder, og under visitationen må betjenten ikke røre ved den indsatte. Det er den mandlige kriminelle selv, der skal løfte på penis og pungen, hvis det anses for nødvendigt, lige som det er den kvindelige indsatte selv, der skal løse hårknolden, så man kan se, om noget gemmes der.
Er der mistanke om indsmugling af narkotika i endetarmen, skal den indsatte sætte sig afklædt på hug, sprede ballerne og hoste.
Kriminalitetsprofilen for transkønnede i fængsler i USA og i England/Wales viser en langt højere procentdel med domme for seksuelle overgreb end mænd, der ikke har skiftet køn
”Kvinden, der var betænkelig, sagde, at det vil godt nok være mærkeligt med nøgenvisiteringen, men mon ikke man vænner sig til det,” siger Odgaard, og fortsætter:
”For mig føles det mere grænseoverskridende, når der skal tages urinprøver. Når mænd skal aflevere urinprøver, kigges på via spejle, mens kvinder tisser på bækken.”
“Det med urinprøverne kan nok være sværere for mig at vænne mig til, men mennesker skal jo vænne sig til så meget,” lyder det.
I udlandet, hvor kønsrollerne er mere stereotypiske, er der set protester fra kvindelige betjente mod, at de skal nøgenvisitere transkvinder.
For eksempel anlagde fagforeningen for fængselsbetjente i New Jersey, USA, sag på vegne af de kvindelige fængselsbetjente i forbindelse med en konkret retssag, hvor den store amerikanske menneskerettighedsorganisation ACLU krævede en transkvinde overført til kvindefængsel. ACLU vandt sin sag, og det danner præcedens.
Studier om transkvinder i fængsel
Hidtil har det skortet på forskning i, hvad indsatte kvinder mener om, at transkvinder skal beskyttes mod mænd i fængslet ved at overføre dem til afsoning hos kvinder.
Forskningen har i stedet haft fokus på transpersoners problemer i fængslerne, ikke mindst mand-til-kvinde transkønnede. Men i 2021 kom dog et lille skotsk studie med fokus på den anden side af sagen, altså de kvindelige indsatte.
Bag det står forskeren, ph.d. Mathew Maycock, der tidligere var ansat i det skotske fængselsvæsen. Han er også blandt forskerne, der har haft fokus på forholdene for transkønnede i fængsler.
Hans nyere studie bærer overskriften ”She was just like a lassie” – altså transkvinden er som enhver anden kvinde. Kun 15 indsatte kvinder deltager.
Tre har det helt fint med fælles afsoning, uanset om transkvinden har undergået medicinsk og/eller kirurgisk kønsskifte, mens nogles holdning afhang af, hvor meget kønsskifte der er sket.
Andre føler sig utrygge – ikke mindst dem, der har været udsat for mænds vold og seksuelle overgreb.
I lande, hvor det at føle sig som et andet køn er nok til, at der kan afsones i det andet køns fængsel, er antallet af transkønnede i fængslerne steget
Der ses desuden en tvivl om, at kønsskiftet er dybt ment og ikke blot opportunistisk for at slippe for at afsone i mandefængslet.
Flere deltagere nævnte, at transkvinder, som skiftede køn under fængslingen, efter løsladelse havde skiftet tilbage igen til at være mænd. Det fik de kvinder, der havde været meget omsorgsfulde over for transkvinderne, til at føle sig skuffede.
Forskeren skriver: ”… if these quotes are true, and there are some people transitioning during their time in custody only, how can policy in this area appropriately respond to this to ensure the safety of all those in custody?”
Altså skulle kvinderne tale sandt om, at nogle biologiske mænd kun er transkvinder, så længe de er i fængsel, så bør der sikres en politik i relation til sikkerhed for alle i fængslet. Mathew Maycock uddyber ikke, hvorfor han ser skiftet frem og tilbage som mere problematisk sikkerhedsmæssigt.
Transkvinder i udlandet
I lande, hvor det at føle sig som et andet køn er nok til, at der kan afsones i det andet køns fængsel, er der sket en kraftig stigning i antallet af transkønnede i fængslerne. For eksempel sad der 70 transkønnede i fængsel i England og Wales i 2016. I 2019 var tallet steget til 163 efter en lempelse af vilkårene (OBS: personer med et såkaldt kønsskifte-bevis, der fordrer mere end det danske juridiske kønsskifte, tæller ikke med i antallet af trankønnede i fængsler. Det findes ikke).
Det er typisk mænd med lange straffe, der skifter køn op til retssag eller under fængsling.
Kriminalitetsprofil for transkønnede i fængsler i USA og i England/Wales viser en langt højere procentdel med domme for seksuelle overgreb end for mænd, der ikke har skiftet køn.
På den anden side af Nordsøen ligger andelen på næsten 60 procent for transkvinder, mens den for mænd, der ikke har skiftet køn, ligger på 16 procent, jævnfør tal fra Justitsministeriet. Jævnfør tal fra Bureau of Prisons i USA er knapt 50 pct. af de transkønnede i fængsler dømt for seksuelle overgreb, mens tallet for mænd, der ikke har skiftet køn, er 11 procent.
Præsident Joe Biden har lige fra sin tiltrædelse haft transpersoners rettigheder på alle områder højt på sin dagsorden
Forskeren Mathew Maycock, der talte med de 15 indsatte kvinder, har også talt med 10 fængselsbetjente, mænd og kvinder, på vegne af de skotske fængselsmyndigheder. Det fordrede imidlertid en aktindsigt at få indblik i resultatet.
Et formål var at afdække holdningen til transkønnede, herunder om betjentene synes at være transfobiske. Ordet transfobisk er således nævnt 37 gange på den 20-sider lange redegørelse.
Det, at være ubekvem ved at nøgenvisitere en transperson, ser Mathew Maycock for eksempel ofte som transfobisk, om end der også nævnes, at det kan være en forældet holdning fra fængselsbetjente, som ikke er fulgt med i samfundsudviklingen.
I både Storbritannien og USA er kvindeorganisationer i gang med kampagnen ”Keep Prisons Single Sex”, altså kvindefængsler reserveret udelukkende til biologiske kvinder.
I UK har en tidligere fængslet kvinde via et sagsanlæg mod Justitsministeriet forsøgt det samme, støttet af blandt andre tre tidligere fængselsdirektører og en fængselspsykolog, men forgæves.
I USA har en kvindeorganisation i Californien på vegne af fire indsatte kvinder anlagt sag for at få sat en stopper for statens overførsel af transkvinder til kvindefængsel.
Mange trækker i modsat retning, og ikke mindst den tidligere nævnte store amerikanske menneskerettighedsgruppe, ACLU.
Den stærke NGO ser det som en menneskerettighed for transkvinder at have adgang til kvinders såkaldte safe spaces, altså steder hvor kvinder tidligere har fået tilkendt retten til at være uden mænd, såsom i fængsler, krisecentre og omklædningsrum.
Også kendisser som for eksempel Boy George klandrer dem, der vil bevare safe spaces for kvinder for biologiske kvinder
Men der er også gået politik i sagen om grundet transfobi eller for at få sat en stopper for, at visse kriminelle har misbrugt et system, der er etableret for at hjælpe sårbare transkvinder.
House of Lords behandlede således i november 2021 et ændringsforslag fra en tidligere minister, den konservative Lord Blencatha vedrørte loven om Police, Crime, Sentencing and Courts. Blencatha ville forhindre, at transkvinder, dømt for voldtægt og andre voldelige overgreb, overføres til kvindefængsel. Han forslag omfatter også transkvinder, der har fået et kønsskifte-certifikat (juridisk kønsskifte). I dag placeres kriminelle efter det køn, de har juridisk, dog efter en risikovurdering.
Blandt dem, der støttede ændringforslaget var en kendt skribent, Baroness Fox, der i sin ungdom var kommunist, men i dag er medlem af House of Lords som uafhængig. Hun sagde, at løsningen burde være at gøre mænds fængsler mere sikre og egnet til alle. Et formål med kvindefængsler kan ifølge hende ikke være at beskytte sårbare biologiske mænd.
Modstanden mod ændringsforslaget var dog større, så det blev ikke vedtaget.
Minefyldt slagmark i USA
I USA har den republikanske senator Tom Cotton netop fremlagt et lovforslag, der sætter en stopper for, at transkvinder kan afsone i kvindefængsel. Placering skal ifølge lovforslaget alene afgøres af det biologiske køn. I lovforslaget indgår, at trodser en stat loven, skal alle ”federal” støttepenge til statens fængsler fjernes.
Transområdet er en minefyldt politisk slagmark i USA. Republikansk ledede stater fyrer løs med nye anti-trans-love, ikke mindst med forbud mod transpigers og -kvinders deltagelse i kvindesport. Noget, der vækker genklang også blandt nogle demokrater.
Mens Donald Trump var præsident, blev der skåret ned på transkønnedes rettigheder, også i relation til placering i fængsler. Biologi blev stort set afgørende. Præsident Joe Biden derimod har haft transkønnedes rettigheder og især transkvinders sikkerhed højt på dagsordenen lige fra i sin valgkamp til i dag. Jævnfør et fact sheet har Biden/Harris-administrationen blandt andet etableret en tværfaglig arbejdsgruppe med fokus på sikkerhed, inklusion og muligheder for transkønnede amerikanere.
Bombe mod moske
I september oplyste det amerikanske justitsministerium, at der blev arbejdet på at rulle Trumps ændrede regler for placering af transkønnede i fængsler tilbage. Det kom frem i forbindelse med, at en kriminel, som er anset for at være hovedansvarlig for en bombe i en moske i Minnesota, blev ikendt en dom på 53 år. Den pågældende identificerer sig som kvinde.
Ifølge dokumenter fremlagt under retssagen havde personen under varetægtsfængslingen oplyst, at han længe havde følt sig som kvinde, at han havde købt kvindeklæder og ville have rejst til Thailand for at få kønsskifteoperation.
Transkvinden ønskede overførsel til kvindefængsel samt adgang til kønsskiftebehandling. At transkvinden havde dannet en slags militsgruppe var – jævnfør det oplyste – en reaktion på at vide, at stod den dømte frem som kvinde, ville hun blive udstødt af fællesskabet.
Ifølge rygter fra republikansk side skulle de nye regler fra Justitsministeriet om placering af transkønnede i fængsler være lige om hjørnet.
Opdatering den 17.1. kl. 16.22. Afgørelsen af sagen i Københavns Byret om transkvinden, der ikke vil afsone i mandefængsel, er udskudt til 22. februar. Den skulle være faldet i morgen, tirsdag den 18. jan.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
