SATIRE // JULEFØLJETON 8. DECEMBER – I Folkerup og Hipstrup er de unge mennesker kommet hjem til deres familier med hver deres kvaler. Robert Fridild har følgeskab af jalousiens grønne monster, og Juliane er rødglødende af irritation over, at hendes provokerende gryende tilværelse som polyamourøs fuldstændigt bliver omfavnet af hendes højreorienterede far. Roberts mor, Christina Fridild, er rendt over ende på Pension Fridild, hvor de lyseblå skjorters krisebehandling for seksuel perversion er så krævende, at den anden klientgruppe, de anonyme komikere fra Morskabsmenageriet, ikke får opmærksomhed nok. Og det får konsekvenser!
”Det var en anden tid, Det var en anden tid!”
De råber højt i grupperummet på Pension Fridild.
Christina Fridild skuer ud over gruppen af mænd i lyseblå skjorter. I virkeligheden burde hun koncentrere sig om klienterne inde i salen ved siden af grupperummet. Derinde er samlet et helt hold fra Morskabsmenageriet.
Men indtil videre har Kirsten, receptionisten, sat en mikrofon derind. Det kan i det mindste holde deres fokus i en halv times tid. Grundlæggende er de urolige som en indskolingsklasse, men de er dog voksne mænd!
Det, mændene herinde står foran, er en absolut hasteopgave, den lyseblå skjortegruppe skal til NU, først og hurtigst og før alle andre. De er mediepersonligheder, ikke mindst tv-stjerner, som har horder af deres egne soldater på de sociale medier. Også yngre journalister fra diverse dokumentarprogrammer, der fortæller lumre historier fra medie-ikonernes fortid. Og så er der kvinderne, der nu står frem. Flere og flere. Og nu skal fortidens beretninger fortælles i nutidens lys.
Alle andre gjorde det også! Alle fik noget, de ville have. Skulle jeg så bare lade være?!
Christina skubber en flipover ind foran dem. Øverst står der med store bogstaver ÅRSAGER.
Nu skal de svare. Det eneste forslag, der kommer på tavlen, gentages af dem alle som en unison messen fra Peterskirken i Rom: ”Det var en anden tiiiiid“
En af de mindste mænd med skaldet isse og rund mave rejser sig stolt og siger:
”Hun er mentalt ustabil!”
Alle mændene klapper begejstret og nikker ivrigt.
Christina Fridild plumper opgivende ned på sin stol. Nu har det her varet i næsten en hel uge. Der er ikke en eneste lyseblå skjorte, der har nævnt ”liderlighed, fejlskøn, grådighed, egoisme” som årsag.
Det bliver den længste gruppeterapi nogensinde. Men okay, firmaet betaler jo fyrsteligt og gerne. ”Vi får statsmidler, nemlig!” har koncernchefen fra den landskendte medievirksomhed sagt med et bredt smil.
”D’herrer!” – siger Christina med høj stemme. ”I må tage ansvar for jeres handlinger. Altså jeres egen opførsel, udsagn og gerninger”.
Mændene kigger uforstående på hinanden. En høj mand med flot bølgende hår rejser sig pludselig op.
”Alle andre gjorde det også! Alle fik noget, de ville have. Skulle jeg så bare lade være?!”
Der er en smule anerkendende mumlen i grupperummet.
”Og helt ærligt, min penisimpuls er virkelig noget, der batter på seertallene”.
En stille fnisen. Et anstrengt fællesskab, der fordufter som sammenholdet på et af tv-branchens mange øde-ø-programmer, når maden er sluppet op.
Meget stille.
Måske ER de ved at knække?
Christina griber chancen og flipper det store ark over kanten, så den næste side tydeligt kan ses.
Lyt til podcasten her:
Pension Fridilds 10 påbud
1. Du må ikke lægge hånd på andre uden samtykke.
2. Du må ikke tale nedsættende om andres udseende, hudfarve, etnicitet eller baggrund.
3. Du skal overholde arbejdsmiljøloven – og love generelt.
4. Du skal ære din egen krop og din egen sjæl.
5. Du må ikke slå.
6. Du må ikke bryde løfter, f.eks. ægteskabsløfte eller kontrakter.
7. Du må ikke stjæle andres fokus eller ideer.
8. Du må ikke yde falsk vidnesbyrd.
9. Du må ikke begære din næstes stilling.
10. Du må ikke begære din praktikant eller kollega.
”Og hvis du ikke kan forstå det, bliver du fyret”.
Det ryger ud af munden på hende uden nogen kontrol. Nu gider hun ikke høre mere pis. Der er stille, musestille i forsamlingen af testosteronhanner.
Og så slår hun til med øksen:
”Og hvis du bli’r fyret – så bli’r du glemt!”
Det er, som om en gul bjælke med ”Breaking News” kører hen over forsamlingen.
En lavmeldt lyd af gråd fra bagerste række. Ægte, men kontrolleret snøften breder sig op mod Christina som en sky af snot og fortrydelse.
Hun havde ikke forventet den sidste søgang. Hun var sejlet ud som Titanic men vender hjem som en atom-isbryder. Som en stolt kaptajn griber hun roret og sager:
”Kammerater, klienter, kendte mediemænd! Her er I alle anonyme og i sikre omgivelser. Her er ingen mikrofoner eller kameraer. Jeg lovede jer det jo – at her kan I græde ud”.
Hvor er det godt, hun har nået at sende en pakke med lyserøde aversionsterapibamser til hovedkontoret med ”Jeg har ikke opdaget noget” til de kvindelige chefer.
Hun slår dramatisk armen ud mod tavlen med de 10 påbud.
”Nu går I sammen to og to og laver en overlevelsesplan for jeres vaklende karrierer – og så smutter jeg lige ind ved siden af et kvarter!”
Komikerne larmer nu så meget, at deres taktfaste ”Fisse, fisse, FISSE” er umuligt at overdøve.
Hun åbner døren til Morskabsmenageriets ragnarok af yngre mænd i hoodies, der kæmper med en ældre gruppe mænd med tjavset hår i lurvede blazerjakker om den eneste mikrofon i lokalet.
Der er ingen tvivl om, at de prøver at opnå opmærksomhed fra de lyseblå skjorter i medierummet. Om ikke andet – så få fat på en af de redaktører, der beklemt render rundt ude på gangen og prøver på at holde døren hermetisk lukket, så hverken Folkerups journalister eller fotografer får nys om aversionsterapiopholdet.
Christina tager en kasse med aversionsterapi-bamser frem. Hjemmedesignede og programmerede til de forskellige målgrupper her i pensionen, så den enkelte klient kan lytte til fortidens undskyldninger. Naturligvis som en afledning, når nutiden realiteter er hårde. Bamser som små, forbudte alter-egoer.
Hun trykker den ene på maven, og den lille forvrængede stemme siger ”De skal jo bare lære at forsvare sig seeeeellllllv” – fra den uldne bamsemave.
”Det her er jeres for nu. Kram den farvel, mine herrer! I kan godt, og I er bedre end det!”
Christina løber ud og henter kassen med aversionsterapibamser til de lyseblå skjorter. ”Det var en anden tiiiiiidddddd” – lyder det i bamsekor fra kassen, mens hun stormer gennem Pension Fridild.
Hvor er det godt, hun har nået at sende en pakke med lyserøde aversionsterapibamser til hovedkontoret med ”Jeg har ikke opdaget noget” til de kvindelige chefer.
Altså inden de stiller op i Pension Fridild til deres ophold efter jul.
Fortsættes i morgen …
Juleføljetonen Lummer vinter
Læs eller lyt tidligere afsnit af julekalenderen 2021 her.
Her finder du interviewet med forfatteren bag den satiriske juleføljeton, Sandra Klaus Juul Nissen.
Musik og sang er lavet af Sebastian Brønnum.
Resume af juleføljetonen 2020
Læserne mødte første gang borgerne i Sandra Klaus Juul Nissens Isvinteren – sidste års satiriske julegave til POV’s læsere. Der var daglige låger i julekalenderen med historier fra andelslandsbyen Hipsted, der i sin tid blev etableret af flippere, selvudnævnte intellektuelle og røde økologer fra 68-generationen.
Og beretninger fra nabobyen, den noget slidte stationsby, Folkerup, på den anden side af broen over Langesø. Det var Christina Fridild, der fik naboskabet mellem byerne til at eksplodere. Med et læserbrev med overskriften “Luk lortet” satte hun gang i en bevægelse, der endte med en aktion og en lukning af andefabrikken Roast Duck.
Rigmanden Birger Bentzen mistede sin forretning og dramaer udspillede sig i swinger-klubben og på den islagte Langesø. Men den lokale Romeo, Robert Fridild, søn af Christina, og Juliane Bentzen, Birgers forgudede datter, slog pjalterne sammen, forlod det kvælende provinsmiljø – og flyttede sammen i København.
I 2021 har klimaet gjort julen sjaskvåd, Christina har lukket sin Donut-butik og åbnet et center for #metoo-krænkerne, der ikke kan komme ud af deres offerrolle. Rigmanden har derimod lagt op til hurtig profit med sit nye væksthus for medicinsk cannabis. Og så har han startet Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere i samarbejde med den politiske komet og højrefløjsstjerne, Petrine Vermouth.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og