BIDENS TALE TIL KONGRESSEN // ANALYSE – “Ren socialisme”, mente Fox News’ Sean Hannity. “Flink mand med ønsketænkning og overbudspolitik”, sagde den republikanske taler, senator Tim Scott, i oppositionens modsvar. Joe Biden holdt sin første tale til en samlet Kongres natten til torsdag. Hans budskab var lige så ambitiøst, som det var usædvanligt i en amerikansk kontekst: Brug coronakrisen til at skabe en moderne velfærdsstat i USA med alt fra udvidede rettigheder til sygesikring, barselsorlov, daginstitutioner, bedre gratis universiteter og flere rettigheder til både kvinder, minoriteter og studerende samt den “hvide arbejderklasse-mand”, der ofte føler sig hægtet af udviklingen. Kodeordet er offentlig jobskabelse og en massiv grøn jobskabelse og investeringsplan i infrastruktur af enhver art – og et løfte om bekæmpelse af racisme og “white supremacy” i Amerika.
WASHINGTON, D.C. – Kan Joe Biden bruge coronapandemien som afsæt til en historisk omkalfatring af det amerikanske samfund henimod en model, der har ikke så få lighedspunkter med den danske velfærdsstat?
Det er det radikale spørgsmål i kort form efter den nyvalgte præsident, som fredag har siddet i Det Hvide Hus i 100 dage, holdt sin første tale til Kongressens to kamre natten til torsdag dansk tid.
Biden holdt talen foran to kvinder – Speaker Nancy Pelosi, der leder Repræsentanternes Hus og vicepræsident Kamala Harris, og det er ikke sket før i USA’s historie, bemærkede samtlige amerikanske medier
Øvelsen kaldes en Joint Session of Congress, og er ikke det samme som “State of the Union”, der først holdes i præsidentskabets år 2, men den behandles med nogenlunde samme alvor og pomp og pragt, som SOTU. Bortset fra i år, hvor Covid19 lagde en dæmper på både fremmødet og gemytterne.
Biden holdt talen foran to kvinder – Speaker Nancy Pelosi, der leder Repræsentanternes Hus og vicepræsident Kamala Harris. ”
Og det er ikke sket før i USA’s historie, bemærkede samtlige amerikanske medier (også de konservative medier skal det siges, hvis POVs læsere skulle mene, at det er utidigt politisk korrekt, eller som det hedder nu om dage, woke, at bemærke). Om det faktum sagde Biden indledningsvis i sin tale:
Madame Speaker.
Madame Vice President.
No president has ever said those words from this podium, and it’s about time.
Hvis man skulle have lyst til at se en amerikansk præsentation af hele begivenheden (og det kan man få en del ud af, også hvis man interesserer sig for medier i USA) kan man klikke på videoen nedenfor, hvor POV’s korrespondent har valgt ABC, der er kanalen med den mest sete daglige nyhedsudsendelse i USA, “World News Tonight”.
World News Tonight, der bringes hver aften kl. 18:30 EST, præsenteres af studievært David Muir. Det er også ham, der er vært for udsendelsen nedenfor sammen med kanalens Chief White House Correspondent, Cecilia Vega.
Hvis man hænger på, vil man herefter kunne se det officielle republikanske svar, der blev givet af den republikanske stjerne, senator Tim Scott, en mand mange kommentatorer peger på som mulig præsidentkandidat i 2024, hvis Floridas guvernør Ron de Santis og Donald Trump ryddes af vejen. Talen vises i sin helhed og kommenteres her:
Diversitet hitter hos yngre vælgere
Når det er værd at nævne de to kvinder – en hvid og en sort som bekendt – og disses fremtrædende placering og magt, er det fordi, ingen regering i USA’s historie har gjort mere ud af diversitet i sin sammensætning end Joe Bidens og Kamala Harris’ hold.
Regeringens andel af kvinder, af African Americans, Asian Americans, af spansktalende amerikanere og andre ofte oversete samfundsgrupper som Native Americans, seksuelle minoriteter og handikappede sætter alt i alt rekord.
Alle præsidenter er som bekendt patrioter i Guds eget land og Biden er ingen undtagelse. Undervejs var der roser til “the greatest nation on Earth” samt et løfte om, at alle jobplaner er forbeholdt USA og amerikanerne
Det kan man trække på skuldrene af eller hylde alt efter politisk ståsted og temperament, men der er de facto ingen tvivl om, at signalet spiller en rolle i mange vælgergrupper og ikke kun hos dem, der udgør de pågældende grupperinger.
Især er mange af USA’s unge vælgere optaget af spørgsmålene om ulighed af enhver art, uanset om det drejer sig om diskrimination, racisme i politiet eller i samfundet som sådan (“systemisk racisme”) eller den ulige fordeling af goder, det være sig penge, adgangen til rent miljø, en god uddannelse, en ditto bolig og mulighederne på arbejdsmarkedet og i sundhedsvæsenet, hvis man har brug for behandling.
At det forholder sig sådan især blandt demokratiske vælgere, gennemsyrede hele Bidens tale, der varede lidt over en time.
Patriotisk og optimistisk
Præsidenten mindede nationen om, at han stod med “den værste pandemi i århundreder”, da han startede i embedet, og fortsatte:
“the worst economic crisis since the Great Depression. The worst attack on our democracy since the Civil War. Now, after just 100 days, I can report to the nation: America is on the move again. Turning peril into possibility. Crisis into opportunity. Setback into strength. Life can knock us down. But in America, we never stay down.”
Det kan lyde som en nærmest generisk amerikansk og optimistisk indledningsbøn eller besværgelse.
Bidens bud på, hvordan USA skal rejse sig fra coronaens aske, er ikke typisk amerikansk på nogen måde
For alle præsidenter er som bekendt patrioter i Guds eget land og Biden er ingen undtagelse. Undervejs var der roser til “the greatest nation on Earth” samt et løfte om, at alle jobplaner er forbeholdt USA og amerikanerne.
USA’s fjender kan roligt ryste i bukserne og nationen vil aldrig tolerere brud på menneskerettighederne.
Biden roste også både sig selv og amerikanerne for at holde kursen i kampen mod Covid19, hvor tæt på halvdelen af den voksne befolkning er vaccinerede.
Men så holdt det generiske imidlertid også op.
For Bidens bud på, hvordan USA skal rejse sig fra coronaens aske, er ikke typisk på nogen måde.
Og – skal det siges, inden man enten bliver alt for begejstret, rasende eller fortvivlet – der er et betydeligt ‘men’, når det gælder forudsætningen: at få planerne gennem Kongressen, der godt nok har et spinkelt demokratisk flertal, men som ikke kan regne med partiets højrefløj som garant for vedtagelse.
Det er derfor mest sandsynligt, at planerne vil blive tilpasset, men stadig står billedet tilbage: Det USA, som Biden plæderede for i talen, er ikke Amerika af i dag.
En plan med arbejde til den hvide, ufaglærte mand
Visionen er et USA med ret til barselsorlov, offentlige daginstitutioner, gratis adgang til et lag af offentligt finansierede universiteter, et gennemreformeret politi, en stærkere kontrol med våben, der indebærer et forbud mod de farligste typer, en højere føderal mindsteløn, en højere selskabsskat, en stærkere miljøbeskyttelse, et mere udbygget (offentligt finansieret) transportnet inklusive nye bredbåndsforbindelser samt et løfte om en bedre beskyttelse via Obamacare som sygesikring i et privat system med statslige garantier for de fattigste.
Biden understregede også, at infrastruktur-udspillet vil forbedre kvindernes situation i landet, især når det gælder mulighederne for børnepasning og ret til barselsorlov, som ikke findes i dag – “uddannelse, børnepasning og kvinder” er nøgleord i reformen.
Infrastrukturplanen med titlen “The American Families Plan” er anslået til at koste svimlende 1.8 billioner dollar.
Biden fik også foreslået en path to citizenship for 11 millioner udokumenterede indvandrere, hvilket der ikke blev sagt ret meget om (og krisen ved den mexikanske grænse blev slet og ret ikke omtalt, selvom presset er stort og selvom Biden har arvet problemet med børn, der er adskilt fra deres forældre og endnu ikke har præsenteret nogen løsning).
Biden gik all in med en bekendelse til noget, der grangiveligt lød som Donald Trumps “America First” politik: Hans plan handler om at give amerikanerne jobs og kun amerikanerne, forsikrede han
Talen var imidlertid også bemærkelsesværdig på to helt konkrete punkter, der ikke handler om kvinder eller minoriteter, som de sædvanligvis italesættes hos demokraterne:
For det første gik Biden all in med en bekendelse til noget, der grangiveligt lød som Donald Trumps “America First” politik: Hans plan handler om at give amerikanerne jobs og kun amerikanerne, forsikrede han.
Det offentlige vil gå forrest og indkøbe amerikanske varer og tjenesteydelser, og her skal vælgerne huske, at visionen er a blue-collar blueprint to build America (blue collar er det amerikanske udtryk for ufaglærte arbejdere, red).
Og specifikt til mændene i den hvide arbejderklasse, som han selv er rundet af, lød det bl.a.:
When I hear ‘climate’ all I hear is ‘jobs … Lots of folks are thinking: “Is there something for me? In climate change, green jobs, infrastruture. Where do I fit in?” People feel left behind … but listen, 80 % of jobs in the infrastructure plans are for people without a college degree”.
Smag for statsligt sikkerhedsnet?
De nævnte delforslag tegner tilsammen et billede af et USA, der gennem historisk massive offentlige investeringer, vil tage et skridt i retning af en XL version af en samfundsform, vi kender:
Den skandinaviske velfærdsstat, som Bernie Sanders og Elizabeth Warren ellers er de eneste, der har fremført som idealet for deres (fejlslagne) forsøg på at blive demokraternes præsidentkandidat.
Det er ikke noget, amerikanerne sædvanligvis er automatisk begejstrede for, da sådanne planer som bekendt skal betales, hvilket både vil betyde mere Big Government, som republikanerne kalder det, og øgede skatter, der ikke normalt er populært i USA.
Den veltalende Tim Scott, som mange tror vil stille op for sit parti til præsidentposten i 2024, bemærkede, at Biden ikke ‘rækker ud efter’ republikanerne med udspillet
Men coronakrisens udhuling af mange amerikaneres privatøkonomi har fået flere end normalt til at håbe på staten som sikkerhedsnet.
Biden lovede imidlertid, at hans plan ikke vil medføre skatteforhøjelser for borgere, der tjener under 400.000 dollar om året (2.4 mill. kr.) – et løfte oppositionen ikke giver meget for.
“Demokraterne vil tage patent på kampen mod racisme”
Efter Bidens tale kaldte senator fra South Carolina Tim Scott, der holdt republikanernes “modtale”, Biden for “en flink mand med en hul dagsorden”:
It’s a liberal wish list of big government waste,” lød det om det 1.8 billioner dollar dyre forslag til en udbygning af landets infrastruktur.
Den veltalende Scott, som mange tror vil stille op for sit parti til præsidentposten i 2024, bemærkede også, at Biden ikke ‘rækker ud efter’ republikanerne med udspillet:
“A president who promised to bring us together should not be pushing agendas that tear us apart,” lød det fra senatets eneste sorte republikanske medlem, som dog roste Biden for at have rullet hjælpepakkerne effektivt ud efter vedtagelsen i Kongressen i januar og for at have sat fut i vaccinebestræbelserne, som Scott imidlertid mente, var kommet godt fra start med Donald Trumps “Operation Warp Speed” fra 2020.
Tiden vil vise, om amerikanerne – og politikerne i Kongressen – kan få øje på charmen ved en betydelig dosis socialdemokratisk politik på den anden side af Atlanterhavet.
Endelig mente han ikke, at der vil komme noget ud af de mange planer, og han angreb også Biden, der gik til valg på at samle amerikanerne, for at være partisk og slet ikke ønske republikansk deltagelse i lovgivningsarbejdet.
Som eksempel nævnte Scott sit eget forslag til en politireform, der skal tackle racismen i politikorpset. “Jeg fik end ikke lov til at fremsætte mit forslag i Senatet,” indvendte Scott, der også sagde, at demokraterne “gerne vil tage patent på emnet (racisme, red), “men tilsyneladende ikke er interesseret i løsningerne”: “My friends across the aisle seem to want the issue more than they wanted a solution”.
“USA er ikke et racistisk samfund”, sagde han også som svar på Bidens bemærkninger om, at “white supremacy” er den “mest dødelige trussel mod Amerikas indre sikkerhed” – et budskab, som der er dækning for i FBI’s terrorvurdering:
“America is not a racist country. And the original sin is never the end of the story. The end of the story is always about redemption”, lød det fra Scott, der også i talen kritiserede demokraterne og især skolelærernes fagforeninger for at have holdt skolerne lukkede alt for længe under coronakrisen.
Det er sorte børn, som historisk lider mest, når de ikke kan komme i skole, mens velhavende (læs: hvide) børn ofte har flere muligheder på hjemmefronten, lød det fra Scott.
Næppe socialisme i USA, men måske noget nyt
I kabel-tv-land tordnede Fox News’ konservative “opinion hosts” aftenen igennem løs på forudsigelig vis (ligesom rosen omvendt væltede ned i stimer på både CNN og MSNBC). På Fox skældte værterne ud over Bidens – som Sean Hannity udtrykte det – “shockingly socialist and clearly failed message”.
Mange indbudte gæster på den kanal mente også, at Bidens tale vil vise sig at være rent mundsvejr uden nogen chance for at komme igennem Kongressen. Nok klappede visse republikanere ad infrastruktur- og jobplanerne – f.eks. Mitt Romney fra Utah – men i virkelighedens verden vil planerne i deres nuværende udformning ikke få nogen støtte fra højre side af salen.
Hvis blot halvdelen af Bidens visioner bliver ført ud i virkeligheden, vil Amerika forandre sig under hans ledelse, og den ældste præsident i landets historie vil kunne stå tilbage som en modig og visionær politiker, der satsede i en superliga, som kun matches af Lyndon B. Johnson og Franklin D. Roosevelt
“Der er mange sympatiske tanker i infrastruktur-planen, men regningen er massiv og offentlige investeringer i den størrelsesorden er ikke noget, der kan samle opbakning hen over midten,” lød dommen eksempelvis fra den moderate republikanske senator, Lisa Murkowski.
Kun tiden vil vise, om amerikanerne – og politikerne i Kongressen – kan få øje på charmen ved en betydelig dosis socialdemokratisk politik på den anden side af Atlanterhavet.
Socialisme kommer det næppe til, men hvis blot halvdelen af Bidens visioner bliver ført ud i virkeligheden, vil Amerika forandre sig under hans ledelse, og den ældste præsident i landets historie vil kunne stå tilbage som en modig og visionær politiker, der satsede i en superliga, som kun matches af Lyndon B. Johnsons plan om the Great Society til bekæmpelse af fattigdom eller Bidens helt, Franklin D. Roosevelts også offentlige New Deal fra 1933.
At amerikanernes umiddelbare indtryk af Biden er temmelig positivt, kunne man se i en frisk meningsmåling fra Politico og Morning Star Consult.
Her svarede 60 % af de adspurgte, at Biden havde “klaret det godt”. En anden måling foretaget af NBC viste også, at et flertal af amerikanerne har en positiv opfattelse af præsidentens indsats.
LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topfoto: Præsident Joe Biden holdt sin tale foran to kvindelige topledere: “Madam Speaker, lederen af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi og Madam Vice President, Kamala Harris. En del af talen havde også fokus på kvinders rolle især på arbejdsmarkedet. Foto: Det Hvide Hus.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her