Hvilke nyheder deles på danske mediers Facebooksider? Blandt brugerne topper “identifikation” som det mest populære kriterie, og det slår nemt f.eks. “aktualitet” og “væsentlighed”. Derudover er historier, som enten er sensationelle, overraskende eller som ganske enkelt appellerer til humor og ”feel good” de mest populære. Jakob Linaa Jensen, der er forskningschef i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fortæller om resultaterne af sit seneste forskningsprojekt. Resultaterne bør interessere alle, som har med sociale medier at gøre. Og det er i dag stort set alle med en internetforbindelse.
Den tid er som bekendt for længst forbi, hvor deadline til morgenavisen var ved 23-tiden, hvorefter journalisterne kunne gå hjem, og hvor hele Danmark forsamledes foran skærmen til TV-Avisen på DR kl. 19.30. I dag er medieudbuddet enormt, journalister og mediefolk arbejder med publiering nærmest 24 timer i døgnet, og danskerne får i stigende grad deres nyheder formidlet gennem nye og anderledes medier.
Enhver dansk journalist og journaliststuderende er opdraget med de klassiske ”danske” nyhedskriterier: aktualitet, sensation, væsentlighed, identifikation og konflikt, der stadig sidder på rygraden ude på redaktionerne.
Kriterierne er udviklet med udgangspunkt i internationale kriterier, som de blandt andet blev udviklet af de norske forskere Galtung & Ruge i 1960erne, baseret på norske mediers dækning af udenrigspolitikken.
De klassiske nyhedskriterier er udviklet i en tid med faste deadlines, hvor journalisterne var gatekeepers, og hvor nyhederne stadig blev formidlet udelukkende gennem massemedier
Disse og også de danske kriterier er blevet revideret og diskuteret siden, men det, der kendetegner dem, er, at de er udviklet i en tid med faste deadlines, hvor journalisterne var gatekeepers, og hvor nyhederne stadig blev formidlet udelukkende gennem massemedier.
At den mediemæssige virkelighed er anderledes er blevet dokumenteret flere gange f.eks. i de årlige rapporter om danskernes brug af nyhedsmedier lavet af en gruppe forskere fra RUC. Her står det klart, at danskerne i stadig stigende grad får deres nyheder formidlet gennem sociale medier. Ikke mindst Facebook og Google har en stigende rolle i nyhedskredsløbet.
Internationale medieaktører som parasitter?
I forrige uge kom Slots- og Kulturstyrelsen med en rapport om internationale aktørers betydning på det danske mediemarked.
Rapporten kan læses her. Den viser blandt meget andet, at danske medier i stigende grad tilpasser sig de sociale mediers logikker og tænker i publicering og spredning snarere end i at fastholde læserne og seerne på deres egne platforme.
Økonomisk er det et kæmpeproblem. Aviserne er, i lighed med TV2 totalt afhængige af annoncekroner for at holde møllen kørende og for blandt andet at bedrive den kvalitetsjournalistik, de fleste efterspørger. Uden annoncekroner vil journalistikken lide en krank skæbne i fremtiden, lyder et hyppigt argument.
Ved at have masser af eksterne datapartnere, blandt andet Google, og ved at stille deres indhold til rådighed for de internationale platforme går medierne glip af annonceindtægter baseret på klik og læsninger
En af forfatterne bag rapporten, Mikkel Flyverbom, der er lektor på CBS i kommunikation og digitale forandringer, udtaler til Journalisten, at medierne er i gang med at forære guldet væk.
Ved at have masser af eksterne datapartnere, blandt andet Google, og ved at stille deres indhold til rådighed for de internationale platforme går medierne glip af annonceindtægter baseret på klik og læsninger. De internationale aktører tilbyder danske medier hjælp til synlighed og distribution, men høster selv de store gevinster på annoncemarkedet i en nærmest parasitær relation.
Medieindhold i de sociale mediers tidsalder
Men ’en ting er det økonomiske aspekt. En anden ting er, hvordan den tætte relation med sociale medier påvirker selve journalistikken her og nu. Hvordan medierne tænker det indhold, der skal formidles gennem sociale medier, og hvad relationen gør ved de traditionelle nyhedskriterier.
Dette og flere andre spørgsmål har jeg undersøgt i et forskningsprojekt om indhold på tværs af medietyper, som blev finansieret af Det Frie Forskningsråd for Kommunikation og Kultur.
Jeg undersøgte 25 danske mediers Facebooksider fra 1. december 2014 til 28. februar 2015. Medierne var udvalgt ud fra de kriterier, at de skulle være nationale, beskæftige sig med nyheder og de skulle have en Facebookside med en vis aktivitet
Konkret undersøgte jeg 25 danske mediers Facebooksider over tre måneder fra 1. december 2014 til 28. februar 2015. Medierne var udvalgt ud fra de kriterier, at de skulle være nationale, beskæftige sig med nyheder i traditionel forstand (sports-, sladder- og livsstilsmedier var udeladt), og de skulle have en Facebookside med en vis aktivitet.
En medieudbyder kan i min undersøgelse godt have flere Facebooksider, f.eks. har DR både DR1 og DR Nyheder, mens TV2 er repræsenteret både med hovedkanalens og med TV2 News’ Facebookside.
Ligeledes er et populært nyheds- og debatprogram som Debatten på DR repræsenteret med sin Facebookside. Derudover er alle de landsdækkende dagblade inkluderet, ugebreve som Mandag Morgen og A4 og netmedier som Altinget og Dagens.dk.
Min tilgang tager altså udgangspunkt i medierne og hvilke type historier, de publicerer på deres Facebooksider. Der har været andre danske tilgange til nyhedsdeling gennem sociale medier. Peter Bro & Filip Wallberg har f.eks. analyseret, hvordan nyhedshistorier spredes fra traditionelle medier gennem sociale medier ved at følge historie og dens flow gennem medierne. Jeg havde en lidt anden tilgang, hvor jeg tog udgangspunkt i medierne selv, hvilke historier de deler, og hvordan brugerne reagerer.
I de tre måneder har medierne postet i alt 15999 opslag på deres Facebooksider. Det drejer sig om enten historier udelukkede produceret til Facebook eller link til artikler eller TV-indslag fra mediernes online hovedplatforme, enten webavisen eller TV-indslag.
Nedenstående tabel viser, hvem der er mest aktive på Facebook. Her fører TV2 an fulgt af de to formiddagsblade. Det rene netmedie Dagens.dk, der primært poster nyhedsindslag i det, nogle vil betegne som den lettere genre, er også godt med her.
Aktivitet på Facebook
| Medie | Antal historier | Procent af alle |
| TV 2 NEWS | 1565 | 9.8 |
| Ekstra Bladet | 1496 | 9.4 |
| BT | 1428 | 8.9 |
| DR Nyheder | 1417 | 8.9 |
| Dagens.dk | 1407 | 8.8 |
| Berlingske | 1285 | 8.0 |
| Metroxpress | 1165 | 7.3 |
| Politiken | 1125 | 7.0 |
| Jyllands-Posten | 942 | 5.9 |
| DEN KORTE AVIS | 876 | 5.5 |
| DR P1 | 496 | 3.1 |
| Kristeligt Dagblad | 480 | 3.0 |
| TV 2 Politik | 470 | 2.9 |
| Børsen | 316 | 2.0 |
| Dagbladet Information | 276 | 1.7 |
| Politiko | 261 | 1.6 |
| DR2 | 219 | 1.4 |
| Altinget.dk | 198 | 1.2 |
| Radio24syv | 147 | .9 |
| Mandag Morgen | 124 | .8 |
| P3 – DR | 103 | .6 |
| Debatten – DR | 62 | .4 |
| Ugebrevet A4 | 61 | .4 |
| TV 2 Udland | 41 | .3 |
| Dagbladet Arbejderen | 39 | .2 |
Hvilken slags historier?
Hvad er det så for nogle historier, der bliver postet på mediernes Facebooksider?
Det er undersøgt på flere måder.
For det første er historierne belyst ud fra de gængse nyhedskriterier diskuteret i indledningen. Der findes ikke egentlige kvantitative undersøgelser af brugen af nyhedskriterier i traditionelle danske medier, men i et mere kvalitativt studie af tv-nyheder 10 år tilbage fandt Ida Willig, at alle nyhedskriterier gjorde sig gældende, men at særlige alternative kriterier, ikke mindst eksklusivitet og ”live-format” var særligt dominerende i tv-mediet.
Hvad Facebook angår, havde jeg ud fra foreløbige studier en forventning om, at ”underholdning” og ”humor” kunne være særlige nyhedskriterier for sociale medier, så disse var også medtaget i undersøgelsen.
Identifikationskriterier vinder førstepladsen
Identifikation er det væsentligste kriterie på Facebook, idet 62 procent af opslagene indeholder dette kriterie, fulgt af aktualitet med 58 procent (hvert opslag kan indeholde mere end ét nyhedskriterie). Det er altså historier, der appellerer til brugernes medfølelse eller selvfølelse, der i særlig grad deles på Facebook.
Konflikt- og sensationskriterierne er derimod ikke så udbredte, som man skulle tro, når man følger generelle debatter på Facebook
Facebookhistorierne bruges i høj grad som madding for at lokke brugerne videre til mediets hjemmeside eller til at lokke dem til at købe avisen eller se TV-programmer
Når man nærlæser de historier, medierne slår op på deres Facebooksider, er det også slående, at billeder og video er fremherskende virkemidler.
Dette styrker identifikationsmomentet og appellerer også til brugernes følelser på en anden måde, end ren tekst ville gøre.
Mange historier har også karakter af ”clickbait”: ”se her” eller ”du tror, det er løgn”. Facebookhistorierne bruges i høj grad som madding for at lokke brugerne videre til mediets hjemmeside eller til at lokke dem til at købe avisen eller se TV-programmet.
Der er ret få historier skrevet selvstændigt til Facebook, der altså ikke udnyttes som selvstændig, særlig journalistisk platform.
Hvad reagerer brugerne på?
Hvis man spørger SoMe-redaktører rundt omkring i medierne, svarer de enstemmigt, at traditionelle journalistiske kriterier fortsat er vigtige, men at de selvfølgelig er fokuserede på at få flest mulige likes og klik på deres historier.
Men hvad er det egentlig, brugerne reagerer på?
Tabloidmedier, både fysiske og online er de mest populære generelt
Hvis man først kigger på likes (undersøgelsen er lavet før Facebook udvidede med de nuværende ”reactions”) er det tydelige, at tabloidmedier, både fysiske og online er de mest populære generelt.
Ekstrabladet og BT modtager i gennemsnit hhv. 771 og 700 likes på hvert af deres opslag. Dagens.dk er det mest like rene online medie med 557 likes i gennemsnit. Jyllandsposten har i gennemsnit 524 likes, mens Information som en særlig nicheavis også gør det godt i Facebooksfæren med 457 likes i gennemsnit.
Det gennemsnitlige antal likes for samtlige historier fra alle medier er 357.
Antal likes
| Medie | Gennemsnitligt antal likes |
| Ekstra Bladet | 770.96 |
| BT | 699.86 |
| Dagens.dk | 556.98 |
| Jyllands-Posten | 523.70 |
| Dagbladet Information | 456.91 |
| Metroxpress | 433.52 |
| DR Nyheder | 391.81 |
| Politiken | 391.39 |
| Kristeligt Dagblad | 378.09 |
| Total | 368.57 |
| Børsen | 193.08 |
| Berlingske | 192.31 |
| DEN KORTE AVIS | 174.65 |
| P3 – DR | 153.82 |
| Dagbladet Arbejderen | 141.64 |
| DR2 | 126.37 |
| Debatten – DR | 93.66 |
| Ugebrevet A4 | 80.18 |
| Radio24syv | 65.27 |
| TV 2 NEWS | 63.58 |
| Mandag Morgen | 26.94 |
| DR P1 | 21.23 |
| TV 2 Politik | 19.77 |
| TV 2 Udland | 16.10 |
| Politiko | 13.13 |
| Altinget.dk | 7.83 |
Terror og ”feel good”
Det er også interessant at se på, hvilke historier, der genererer flest likes.
Den undersøgte periode omfatter terrorangrebene på Krudttønden og den jødiske synagoge, og en historie ledsaget af et billede af blomsterne på gerningsstedet topper suverænt med 54720 likes.
Andre populære historier handler om hackergruppen Anonymous, der erklærer deres egen krig mod terror, og historier, der roser Københavns politi for deres indsats under angrebene. Sådanne opslag genererer mellem 20 og 25000 likes.
Populære historier inkluderer også Tove på 72, der blev fuppet af telefonsvindlere, men nu tager hævn og selv fupper dem. Historien får mere end 26000 likes.
Det er i høj grad det sensationelle konfliktuelle, såsom terror, der får flest likes, fulgt af de mere uforpligtende ”feel good”-historier, som opslaget om en mor til fem, der har vundet en konkurrence, netop, som hun var blevet fyret
Det er altså i høj grad det sensationelle konfliktuelle, såsom terror, der får flest likes, fulgt af de mere uforpligtende ”feel good”-historier, som opslaget om en mor til fem, der har vundet en konkurrence, netop, som hun var blevet fyret.
En særlig kombination af de to genrer er en anden populær historier, den om de danske muslimer, der hver nytårsmorgen står op og gør Rådhuspladsen ren efter aftenens og nattens udskejelser.
Mere vidtgående end det hurtige like er delingen, hvor man både sender historien videre til vennerne og samtidig bevidst eller ubevidst siger noget om sig selv gennem det, man deler. Det er velkendt fra flere studier, at deling af historier er langt mindre udbredt end likes, som generelt forekommer 5 til 6 gange oftere.
Også her topper tabloidmedierne. Opslag fra Dagens.dk og Ekstra Bladet deles gennemsnitligt henholdsvis 164 og 107 gange.
På tredjepladsen følger måske lidt overraskende Information med 105 gennemsnitlige delinger. Information har generelt langt færre læsere end tabloidmedierne, også online, men disse er altså tilsyneladende mere dedikerede med at dele flittigt til vennerne.
Delinger
| Medie | Gennemsnitligt antal delinger |
| Dagens.dk | 164.17 |
| Ekstra Bladet | 107.44 |
| Dagbladet Information | 104.97 |
| BT | 84.02 |
| Kristeligt Dagblad | 69.11 |
| DR Nyheder | 69.05 |
| Jyllands-Posten | 66.70 |
| Politiken | 64.64 |
| DEN KORTE AVIS | 62.43 |
| Total | 62.06 |
| Metroxpress | 53.87 |
| Dagbladet Arbejderen | 43.56 |
| Berlingske | 27.46 |
| DR2 | 22.53 |
| Ugebrevet A4 | 19.54 |
| Børsen | 13.59 |
| Radio24syv | 10.46 |
| Debatten – DR | 8.37 |
| TV 2 NEWS | 8.23 |
| Mandag Morgen | 7.67 |
| P3 – DR | 5.86 |
| DR P1 | 4.10 |
| Politiko | 3.18 |
| TV 2 Politik | 2.30 |
| TV 2 Udland | 1.76 |
| Altinget.dk | 1.42 |
Tove og telefonsvindlerne
Den suverænt mest delte historie er den om 72-årige Tove, som bliver delt 9115 gange. Andre meget delte historier er advarsler mod computer- og telefonvirus. Længere nede på top 10-listen med 4000 delinger finder vi historier om terrorangrebene i København og opfordringer til at tænde et lys.
Det er ret typisk, at mange af de mest delte historier også er dem, hvor der i opslaget ligger en eksplicit opfordring til at dele. Men de sjove historier, som den om 72-årige Tove eller en undersøgelse, der viser, at den yngste i søskendeflokken er den sjoveste, er også hyppigt delte.
Blandt brugerne er historier, som enten er sensationelle, overraskende eller som ganske enkelt appellerer til humor og ”feel good” altså de mest populære.
Danske medier er i kamp om annoncekroner med de internationale medieaktører, og opmærksomhed gennem blandt andet interaktion på sociale medier er blevet en efterspurgt ressource. Der er ingen tvivl om, at det er på høje tid at tage en debat både om pengestrømmene og om journalistikkens fremtid i en verden, der i stigende omfang er præget af sociale medier og internationale medieaktørers forretningsmodeller
Ud fra dette perspektiv gør medierne altså ret i at fokusere deres historier på Facebook anderledes end det generelle nyhedsbillede. Og medierne er selvsagt opmærksomme på dette og monitorer hele tiden deres trafik på og gennem sociale medier.
Det kan altså blive en selvforstærkende proces, hvor de sociale mediers logikker afspejles i nyhedsdækningen, både som historierne kommer til udtryk på Facebook og Twitter, men på sigt også i den generelle nyhedsdækning.
Fremtidens journalistik
Mange vil nok hævde, at det repræsenterer et problem i forhold til klassiske journalistiske dyder, og at medierne bør kæmpe imod, som det også blev diskuteret i den nye rapport omtalt indledningsvis.
Spørgsmålet er, om udviklingen kan vendes. Danske medier er i kamp om annoncekroner med de internationale medieaktører, og opmærksomhed gennem blandt andet interaktion på sociale medier er blevet en efterspurgt ressource.
Der er i al fald ingen tvivl om, at det er på høje tid at tage en debat både om pengestrømmene ud af den danske medieverden og om journalistikkens fremtid i en verden, der i stigende omfang foregår ud fra logikker præget af sociale medier og internationale medieaktørers forretningsmodeller
Topillustration: entrepreneur.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
