NY KRIMI // ANMELDELSE – Snavsede penge, international lobbyisme og skjult politikerstøtte. Det ligner meget virkeligheden, når Niels Krause-Kjær ruller sig ud i en ny krimi om journalisten Ulrik Torp, siger Lone Kühlmann, der er mere end godt tilfreds.
Journalist og forfatter Niels Krause-Kjær ved en masse om politik og politikere og en masse om journalistik og journalister, og det får han igen en forrygende krimi ud af.
Jagttegn er den femte i serien om journalisten Ulrik Torp, der er uhelbredeligt forelsket i sit fag. Når det handler altså om noget.
Som at stille spørgsmål på offentlighedens vegne. De spørgsmål almindelige borgere ikke kan stille til personer med magt. Til ministre, advokater, topembedsmænd, direktører, organisationsformænd og teaterdirektører. De spørgsmål, som man kun kan stille, hvis man har gjort sit hjemmearbejde, og ved hvor hunden ligge begravet. Og som til gengæld giver en nærmest euforisk følelse af magt. En ganske særlig følelse af forpligtelse overfor offentligheden og i sidste ende demokratiet.
Vi har sandelig også det idealistiske netmedie PON, som Torp skriver til, når han har en god historie, som han ikke kan komme af med andre steder
Høje idealer der ikke altid harmonerer med Torps virkelighed som temmelig afdanket journalist i en alt for slidt krop.
Denne gang har han opnået et vikariat på Journalisthøjskolen i Aarhus, men er allerede ved at lægge sig ud med selvovervurderende førsteårselever, der betragter ham som et mosefund, fordi han bringer papiraviser ind i undervisningen.
Men uden at afsløre for meget, har de inden romanen er slut lært, at det er indholdet, substansen, det handler om. Ikke mediet. Og det er Torp, der lærer dem det. Godt hjulpet af sin tidligere praktikant, nethajen Emma.
Krause-Kjær lader sig inspirere af virkeligheden, kan man roligt sige. Vi har en kvindelig forsvarsminister med et vrangvilligt ministerium og rod i bilagene, og et kæmpe politisk slagsmål om våbenindkøb for milliarder. Store anonyme beløb til politiske valgfonde, og politikere, der forlader Christiansborg om fredagen og tiltræder store stillinger i interesseorganisationer om mandagen. Der er også en tidligere forsvarschef, som nu er bestyrelsesformand i en mediekoncern, og lobbyist, eller Senior Military Adviser, som det hedder i den multinationale Public Affairs firma FRONT, der spiller en stor rolle i Jagttegn.
Vi har sandelig også det idealistiske netmedie PON, som Torp skriver til, når han har en god historie, som han ikke kan komme af med andre steder.
‘Jagttegn’ giver – desværre – et troværdigt billede af politik og medier
Handlingen tager udgangspunkt i en kongejagt i Vestjylland, med grever, kammerherrer, erhvervsledere, og politikere, hvor af en af dem mystisk bliver fundet skudt gennem hovedet med et jagtgevær. Så er handlingen ligesom i gang.
Det er et overordentligt troværdigt billede vi får af både politik og journalistik. Så meget, at man som læser sidder tilbage med en gryende rædsel for, at det står meget værre til på Christiansborg, end man får indtrykket af
Og den bliver ikke mindre kompliceret af, at den døde politiker er en elsket onkel af den journaliststuderende, som Torp lige har haft oppe til afsluttende eksamen. Hendes hovedopgave er et nærgående portræt af en konkurrerende folketingsmand og hans påfaldende dyre valgkamp.
Så vi har politikere med uforståeligt mange penge, en masse slanke mænd i slimfit, designerjeans, håndsyede italienske sko, engelske titler og tågede arbejdsområder, som har hele deres liv i en MacBook Air. Den slags, der kan spise en croissant uden at krumme. Og overfor dem en luvslidt aldrende journalist i (gamle, bare rolig) Ecco sko. Og en klasse førsteårs journalistelever.
Krause-Kjær gør det ikke urimeligt svært for læseren at finde ud af, hvem man skal holde med. Og det er ikke nødvendigvis journalisterne. For eksempel ikke dem, der stiller dumsmarte spørgsmål uden andet formål end at komme i fjernsynet til pressemøder på Christiansborg; eller går i frådende klikrus over plantede rygter, uden at ulejlige sig med at undersøge dem nærmere.
Det er et overordentligt troværdigt billede vi får af både politik og journalistik. Så meget, at man som læser sidder tilbage med en gryende rædsel for, at det står meget værre til på Christiansborg, end man får indtrykket af, når man læser sin avis. Eller (meget værre) får sine (mis)informationer fra de sociale medier.
Men så virkeligsnær er historien heller ikke. Her sejrer retfærdigheden til sidst.
Læs mere af Lone Kühlmann i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
