
MUSIK // POVCAST – Mange kender sikkert Jacob Gurevitsch fra tv-programmerne Vild med dans og Toppen af poppen, hvor han medvirker som medlem i Antonelli Orchestra. Han har tidligere spillet sammen med bl.a. The Savage Rose, Cæcilie Norby og Erann DD. Færre ved, at han er en verdenssucces. Jacob Gurevitsch er nemlig en af klodens mest streamede akustiske guitarister på Spotify og især YouTube – faktisk er kun få videoer med f.eks. den spanske campéon, Paco de Lucia, streamet mere end de 35 mio. gange Gurevitschs “Lovers in Paris” er streamet. Mød ham i denne POVcast.
Oprindelig var det jobbet som guitarist i Savage Rose, der ledte Jacob Gurevitsch på sporet af den akustiske lyd af spansk flamenco. Helt præcist nummeret “For Your Love”, der er stærkt inspireret af Rosens arbejde omkring 2000 på Costa Rica.
For at kunne spille “For Your Love” købte Gurevitsch en spansk guitar, øvede sig en time om dagen, rejste til Buenos Aires, Stockholm, Prag, Rio de Janeiro og lånte en lejlighed på Montmartre i Paris, hvor han skrev nummeret “Lovers in Paris” – der altså i dag er en verdenssucces. Ikke mindst takket være en video, der blev optaget på en dag i København og Nordsjælland.
Siden har Jacob Gurevitsch udsendt fire album inklusive det nyeste Yellow Spaceship, hvor han har lokket en af de største stjerner i den spansktalende verden, Buika, til at synge med.
Lyt med her, hvis du trænger til lyden af sommer, sydlandsk stemning, strand eller smagen af en cerveza ved caféen og følelsen af la pasión – eller bare gerne vil høre en god historie. Undervejs hylder Jacob Gurevitsch sin gode ven og faste samarbejdspartner, percussionisten Jacob Andersen, der døde sidste år.
Historien begynder på Ibiza. Lyt til podcasten her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og