Idioti at gå efter det helt kontantløse samfund

i Digitalt/Erhvervsliv/Liv & Mennesker af

KOMMENTAR – Forsvinder kontanter helt, øges sårbarheden for borgere og for samfundet. It-systemer kan lammes af kriminelle i afpresningsformål eller af fjendtlige stater. For kriminelle er det også blevet attraktivt at stjæle elektroniske penge. Så når Jyske Banks topchef, Anders Dam, argumenterer for en lovgivning, der leder til det kontantløse samfund, bør andre tænke over konsekvenserne. Også for privatlivets fred, mener journalist Dorte Toft, der fortsat ønsker både/og.

Vi skal have et kontantløst samfund for at få bekæmpet sort arbejde. Vi skal have et kontantløst samfund, så de kriminelles foretrukne betalingsmiddel, kontanter, forsvinder. Vi skal have et kontantløst samfund, så potentielle terrorister bliver lettere at spore og opdage.

Sådan lyder den typiske argumentation for at få gjort Danmark til et helt kontantløst samfund, og den udgør et hult ekko af en anden argumentation: Den om overvågning af os danskere. Hver og en af os skal overvåges med formålet at fange terrorister og andre.

En tech-kyndig med interesse for privatlivets fred ville sige, at vejen til “Kafka” sælges via gode intentioner. Fra de kyndigste it-sikkerhedseksperter ville der blive tilføjet, at det helt kontantløse samfund også er vejen til et samfunds totale kollaps.

Tweet om kronik i Jyllands-Posten den 13.8.2018

Aktuelt er det Jyske Banks administrerende direktør, Anders Dam, der i Jyllands-Posten går ud med en anbefaling af det kontantløse samfund, og det er anden gang inden for kort tid, at han er fortaler for den udvikling.

Lige efter forrige gang gik Jyske Banks netbank og flere andres ned, og om end der næppe var nogen sammenhæng, så fik hændelsen afspejlet, at kunden risikerer at stå på bar mark, når det sker.

Det mest ærlige argument fra pengeinstitutternes side for det kontantløse samfund ville være ønsket om besparelser ved at slippe fri for kontanter og ønsket om at tjene mere, også gennem kundernes større afhængighed.

Kontrol med de små syndere

Det mest ærlige argument for det kontantløse samfund fra politisk side? Kontrol. Kontrol med borgerne – med hver en krone, der skifter hånd. Jagten på de små syndere kan intensiveres, mens de store garanteret stadig vil kunne smutte udenom kontrolsystemet. De har pengene til at finansiere et it-mæssigt røgslør.

Erhvervslivet i form af detailhandelen får dog store gevinster ud af det helt kontantløse samfund. Øjeblikkelig opgørelse af salg ved dagens slutning, ikke noget med at skulle tælle mønter og sedler og væk med gebyrerne til bankerne for kontanthåndtering. Så slipper man også for de langsomme gamle mennesker, der skaber kø ved kassen – dem, der kun bruger kontanter og roder i pungen for at finde det rette beløb. Røveririsikoen forsvinder også, altså bortset fra de elektroniske røverier.

Store lettelser ved kontantløs

Selvfølgelig er der en masse lettelser for os borgere i at kunne bruge sin netbank, sin MobilePay og sit Dankort, om man kun bruger selve kortet eller Dankort-appen på mobilen, og jeg ville ikke undvære det, men jeg forsøger altid at have kontanter i pungen.

Nogen betragter mig af samme grund som en, der bare er for gammel, men det er som om, de har glemt at google på ordene Dankort og nedbrud.

Det er også, som om de har glemt alle de gange, hvor det faktisk er meget rart lige at kunne stikke en tyver til nogen, eller hjælpe nogen, hvis kort af en eller anden årsag er væk eller ikke virker. Det er måske heller ikke altid, at man synes, det rager banker eller stat, hvor man køber hvad.

Da Danske Bank blev lammet i dagevis

Og så synes alt for få at fatte, at lammelse af finansielle systemer bliver stadig mere attraktivt for kriminelle i afpresningsformål og for fjendtligt indstillede stater. Ligeledes fatter alt for få, hvor meget mere fristende det er for kriminelle at stikke snablen ned i elektroniske penge, end at skulle begå et fysisk tyveri, hvor risikoen for opdagelse er langt større.

Der er risiko ved rent elektroniske penge, og intet herhjemme illustrerede det bedre, end da Danske Banks it-systemer tilbage i 2003 blev lammet en uges tid. Bankens systemer spillede den gang en rolle for halvdelen af Danmarks import og eksport, Nationalbanken måtte på banen med fem mia. kroner for at sikre, at kaos blev undgået for bankens kunder, og netbanken fungerede ikke for 400.000 kunder.

Dengang var det et sammenfald af it-problemer hos bankens it-driftsansvarlige, IBM, der var årsagen, og der vil være fejl i software – fejl, der kan forårsage nedbrud eller udnyttes som lem til indbrud i it-systemer. Og der vil altid være mennesker, der kan lokke eller presse andre mennesker til selv at udlevere koderne, der giver adgang.

Flere angreb mod netbanker

Helt aktuelt kan man se mod Sverige. Siden maj er over 58 millioner svenske kroner (41 mio. DKK) blevet stjålet via BankID, der nogenlunde svarer til vores NemID, fortæller Dagens Nyheter. Alene i juli røg 19,6 millioner svenske kroner (Dagens Nyheter er kun for abonnenter, men Expressen har sammendrag)

Herhjemme ser vi selvfølgelig også kriminelle, der er lykkelige over mulighederne i de elektroniske penge. I 2015 skete der et misbrug for 66 mio. kroner af Dankort og Visa/Dankort. I 2017 var det steget til 105 millioner kroner

I Sverige er det såkaldt social engineering, der er på spil overfor almindelige mennesker, ligesom herhjemme. Den kriminelle udnytter folks tiltro til autoriteter.

Bankkunden kan for eksempel lokkes i fælden via SMS, mails eller opkald. Bedrageren kan ringe op og præsentere sig som ansat i bankens sikkerhedsafdeling og fortælle, at kundens kreditkort ser ud til at være brugt på mistænkelig vis i udlandet, men for at tjekke om det er tilfældet, bedes kunden lige logge ind med sin mobile BankID. Og vupti, så nuppes informationerne elektronisk af tyven, der tømmer kontoen. Ifølge Sveriges Radio kan den kriminelle i forvejen kende til både personnummer, og hvilken bank den pågældende bruger via andre hack.

Misbrug af Dankort for 105 mio. kr.

Herhjemme ser vi selvfølgelig også kriminelle, der er lykkelige over mulighederne i de elektroniske penge. I 2015 skete der et misbrug for 66 mio. kroner af Dankort og Visa/Dankort. I 2017 var det steget til 105 millioner kroner.

Det er så lykkedes at sætte ind mod svindel via onlinebutikker blandt andet med krav om SMS-kode ved større beløb, så svindlens omfang er mindsket i 2018, men lad os se, hvordan det står til for hele 2018, når svindelen rettes direkte mod netbankkontoen.

Men pyt, siger du måske. Banken erstatter jo typisk det tabte.

Er du sikker på, at det bliver lige så let at få de mistede penge erstattet fremover?

Kriminelle gik efter 1 mia. dollars

Banker selv ender også med røde øren. Et af de værste eksempler belyste jeg kort i Berlingske Business i 2016.

De kriminelle havde sat næsen op efter en mia. dollar fra en bank i Bangladesh, måtte dog ”nøjes” med 81 mio. dollars. Det var imidlertid ikke den eneste bank, der blev offer for den kreds af kriminelle, og jeg er ikke bekendt med, at de skyldige er pågrebet.

Vi mangler endnu at se det statsstyrede angreb på et lands finanssystem, men det kommer

Det var eksempler på den moderne og stadig mere populære form for tyveri.

Vi mangler endnu at se det statsstyrede angreb på et lands finanssystem, men det kommer. Det burde også række at se på andre statsstyrede angreb, såsom dem på el-forsyningssystemer, for at forstå konsekvensen.

“Kontanten” afskaffes

Så hvad gør danskeren, hvis de elektroniske betalinger pludselige ikke kan gennemføres? Går ned til nærmeste ”Kontanten”?

Tweet fra Anders Dam, adm. direktør for Jyske Bank, om fjernelse af pengeautomater

Glem det, for bankerne vil af med pengeautomaterne, også kaldet ATM for Automatic Teller Machine. Hos Jyske Bank er planen, at den sidste ATM’er er fjernet i 2025. I Japan f.eks. tælles også ned til at få fjernet alle ATM’er, og der bruges forskellige incitamenter for at få presset folk over mod det kontantløse, lige fra at lukke for adgang til brug af ATM’er i visse perioder til at kræve afgift for brugen.

Dit liv som en åben bog

”Hvis Folketinget ved lov forbyder brugen af kontanter som betalingsmiddel i Danmark fra 1. januar 2025, vil vi samfundsmæssigt opnå en række fordele og kun ganske få ulemper,” skriver Jyske Banks Anders Dam i Jyllands-Posten.

At det gik fint med kun at kunne betale kontantløst på Roskilde Festival fortæller ikke om konsekvenser for et samfund.

Direktøren argumenterer godt for, at fjernes kontanter, så rammes den sorte økonomi, terrorister, narkokriminelle og folk, der snyder med sociale ydelser. Politiet vil også få meget lettere ved at opklare forbrydelser, hvor der er penge involveret. What’s not to like?

Men tænk dig vældig godt om, uanset at du elsker at betale elektronisk og aldrig har en krone i pungen. At det gik fint med kun at kunne betale kontantløst på Roskilde Festival fortæller ikke om konsekvenser for et samfund.

Er du fuldstændig ligeglad med at være en åben bog – med at data om alt, du bruger penge til ligger i elektronisk form, så er det dog forståeligt, hvis du synes det er fint med et lovforslag om at afskaffe kontanter.

Hvis du intet galt har gjort, har du jo intet at skjule, vel? Ikke dit pengeforbrug på restauranter og alkohol og hvorfor dog skjule, at du lige stak 3.000 kroner til din gode ven Peter for en hjælpende hånd med graveriet i sommer for at få gjort kælderen tør, for selvfølgelig bør han beskattes af dem, og selvfølgelig afregner du moms for den lille tak for hjælpen.

Der er jo også regler, der beskytter din åbne bog – dine data, ikke? Altså selv om vores cpr-oplysninger fiser rundt i cyberspace efter diverse hack af offentlige registre. Altså selv om data er blevet nutidens olie og sælges rask væk – til tider i det åbne, til tider i det skjulte.

Alene op til borgerne

Jeg forstår, hvorfor erhvervsliv, banker, politikere og politi går efter det helt kontantløse samfund. Men borgerne bør råbe op.

Lad mig i hvert fald tale for mig selv. Jeg ønsker, at folk skal kunne kan bevare et vist mål af privatlivets fred. Jeg ønsker, at et samfund skal have en vis robusthed mod nedbrud og angreb. Derfor går jeg efter både og. Går det galt med plan A, har man plan B.

Derfor vil jeg kæmpe for, at kontanter bevares. Og oveni kommer, at det vil lette livet eksempelvis for visse ældre, visse handicappede og turister. Kontanter er også gode for børn, der på enkel vis skal have lært værdien af penge. “Ude af øje er ude af sind” kan også gælde for folks privatøkonomi. Overblikket kan mistes.

I Tyskland har man lettere ved at se bagsiden af total overvågning, uanset at det sælges som et led i det godes tjeneste.

Jeg kan garantere for, at Anders Dams forslag ville blive udsat for langt mere kritisk sans i vores naboland mod syd. I Tyskland har man lettere ved at se bagsiden af total overvågning og registrering, uanset at den sælges som et led i det godes tjeneste.

Jeg tror også, at jeg kan garantere for, at enhver kyndig it-sikkerhedsekspert ville have sine betænkeligheder ved det helt kontantløse samfund. Desværre er der bare ikke den store lydhørhed overfor fagfolk i disse tider.

Foto: Pixabay

Dorte Toft er journalist, forfatter og halvpensionist. Hun kan ikke helt slippe arbejdet, men fik et puf i sommeren 2016, da Berlingske Business som led i sidste sparerunde opsagde det ti år lange samarbejdet om bloggen Bizzen (it og business). Berlingske holder dog Bizzen-bloggen søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og it-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske , at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken, men han er langt fra alene om den uønskede opmærksomhed. Dorte Toft begyndte sit arbejdsliv som programmør, men efter godt syv år tog hun journalistuddannelsen i Århus, hvilket hun kun sjældent fortryder. På hendes CV står bl.a. Berlingske, DR, Udenrigsministeriet, KMD, Computerworld og Dagbladet Børsen. Hun er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen Magtkampens A-Z, skrevet under pseudonym, er det også blevet til. Del gerne, hvis du finder det interessant nok. Og bidrag gerne via MobilePay på +45 31 21 07 30, hvis du finder det væsentligt nok.

Seneste artikler om Digitalt