Collective

Hvorfor vi skal glæde os over, at rumænske ‘Collective’ vandt LUX-filmprisen

i Kultur/EU/Film af
EUROPÆISK KULTUR // KOMMENTAR – Efter mere end et år med gentagne nedlukninger er kulturlivet på tværs af Europa under et enormt pres. Derfor er det vigtigt at sætte pris på og give priser til kulturen. Særligt til oversete perler som den rumænske dokumentar Collective – selvom Druk også var nomineret, skriver journalist Oscar Ørtoft Pedersen, der arbejder på Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Denne kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det er nok de færreste herhjemme, der endnu ikke har set Mads Mikkelsen danse løssluppent blandt glade studenter i slutscenen i Druk. Og selvom det uomtvisteligt er en nyklassiker, Thomas Vinterberg har begået, så blev det alligevel ‘kun’ til en finaleplads ved LUX-publikumsfilmprisen.

Et så veludført dyk ned i korruptionens dybder fortjener virkelig opmærksomhed

Prisen, der bliver uddelt af Europa-Parlamentet, gik i onsdags i stedet til den rumænske dokumentarfilm Collective. Selvom det selvfølgelig rammer min danske stolthed, ser jeg det ikke som en katastrofe. For det første er det nok ikke noget, den nu Oscar-vindende Vinterberg ligger søvnløs over. For det andet under jeg virkelig en film som Collective den opmærksomhed, der følger med en sådan pris.

Collective
Foto: Europa-Parlamentet

Katastrofen på Club Colectiv

Dokumentarfilmen tager udgangspunkt i en brand i natklubben Club Colectiv i den rumænske hovedstad Bukarest i 2015, der koster 27 mennesker livet. Yderligere 180 unge mennesker bliver brændt eller på anden vis kvæstet i ulykken på natklubben, der ikke har nogen nødudgange. Den rumænske regering lover, at ofrene vil blive behandlet ”lige så godt, som hvis de var i Tyskland”. Men sådan går det ikke.

Collective handler om katastrofen efter katastrofen og den trio af journalister, der kæmper for at afdække den. Yderligere 37 af de ilde tilredte unge brandofre dør nemlig på hospitalet i ugerne efter branden på Club Colectiv. Det gør de blandt andet, fordi de stuer, de er indlagt på, ikke er desinficeret ordentligt.

De desinficeringsmidler, der leveres til store dele af det rumænske hospitalsvæsen, bliver nemlig fortyndet op mod ti gange i forhold til den normale koncentration efter leveringen. Det er en praksis, der dækker over korruption på indtil flere niveauer og udbredt skattefusk, og hvor staten, der allerede længe har været klar over, hvad der foregår, holder hånden over de
implicerede.

Opmærksomheden går to veje

Et så veludført dyk ned i korruptionens dybder fortjener virkelig opmærksomhed. Men opmærksomhed er ikke kun noget, man får – det er også noget, man giver. Derfor er det heller ikke kun for filmen, holdet bag og journalisternes skyld, at opmærksomheden er god. Der er nok mange af os, der ikke ville have givet denne fantastiske, rumænske magtkritiske dokumentarfilm vores opmærksomhed, hvis den ikke var blevet nomineret til en pris som LUX-prisen med alt, hvad der dertil følger.

Det er blandt andet, at filmen får undertekster på alle de 24 officielle sprog i EU. Det giver en sjælden mulighed for en paneuropæisk kulturoplevelse. Sådan nogle har vi overraskende få af i betragtning af, hvor tæt vi er bundet sammen i det europæiske fællesskab og hvor rigt et kulturliv, vi har i Europa.

Det er en skam. Både for os som kulturbrugere og for kulturbranchen. De har nemlig brug for vores opmærksomhed og støtte mere end nogensinde.

Kulturens svære kår

Kulturen på tværs af Europa har det seneste år haft det svært. Det er de ikke ene om, men kulturen har gang på gang ligget nederst i bunken, når der er blevet prioriteret rækkefølge i genoplukningerne.

I en branche, der i forvejen er præget og plaget af usikre arbejdsforhold, har corona-krisen fremskyndet allerede eksisterende tendenser og uligheder. Det har haft store konsekvenser for branchen, viser en rapport fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) om situationen for medarbejdere i kulturbranchen efter corona.

Den kulturelle sektor har med et tab i omsætningen på godt en tredjedel i 2020 været endnu hårdere ramt end selv turismeindustrien. Og når der i gennemsnit er mere end dobbelt så stor en andel selvstændige i kulturbranchen i forhold til resten af arbejdsmarkedet, er det nemt at falde mellem sprækkerne i det sikkerhedsnet, vi med corona-hjælpepakkerne har spændt ud under økonomien

Faktisk har den kulturelle sektor, med et tab i omsætningen på godt en tredjedel i 2020, været endnu hårdere ramt end selv turismeindustrien. Og når der i gennemsnit er mere end dobbelt så stor en andel selvstændige i kulturbranchen i forhold til resten af arbejdsmarkedet, er det nemt at falde mellem sprækkerne i det sikkerhedsnet, vi med corona-hjælpepakkerne har spændt ud under økonomien.

Derfor faldt det da også på et tørt sted, da Parlamentet i sidste måned godkendte en næsten fordobling af støtten til EU’s kulturprogram. I de næste mange år betyder det en ekstra hånd til de dele af branchen, der har været hårdest ramt af pandemien. Det betyder flere penge til mindre kulturprojekter og til live-musikken.

Den største del af støtten går fortsat til filmproduktion og, måske endnu vigtigere, – distribution på tværs af Europa. Og helt i tråd med ånden i Collective er der for første gang også penge til nyhedsproduktion – både direkte i form af støtte til kvalitetsjournalistik og mere indirekte med hjælp til digitalisering.

Fælleseuropæiske kulturoplevelser kan rejse os efter corona

Forhåbentlig kan de støttekroner være med til at rejse kulturen efter coronakrisen. Og selvom hård valuta altid varmer, så kan noget af Europa-Parlamentets bløde magt også være afgørende.

Med priser som eksempelvis LUX-prisen kan der nemlig sættes fokus på de værdier og den kultur, vi har til fælles i Europa – også den, der normalt bliver overset. Og måske er det en af nøglerne til det kulturliv, vi skal have fremover. Et kulturliv, hvor vi både giver og får opmærksomhed på tværs af EU’s åbne grænser.

Jeg håber, at folk, som sidder her, vil huske de ord fra en stor leder i Europa, når vi skal genopbygge Europa efter covid-19. For uden kulturen er vi ikke Europa

En film som ’Druk’ med danske hollywoodstjerner på rollelisten skal forhåbentlig nok klare krisen. Paneuropæiske kulturoplevelser som EM i fodbold og Eurovision, der også er vigtige, skal nok også klare den. Det er resten af den kulturelle underskov, der kan bruge en ekstra hånd for at komme ud over rampen – selvom kvaliteten er i top. Både for kulturens skyld og for vores egen berigelse.

Produceren bag ’Druk’, Kasper Dissing, der repræsenterede filmen ved LUX-ceremonien i Strasbourg, viste sig da også som en ualmindeligt god taber, da filmen ikke vandt prisen. Han citerede den tidligere britiske premierminister Winston Churchill, der under 2. verdenskrig forsvarede fortsat at bruge penge på kulturen, mens andre dengang ville bruge dem på krigen:

”Churchills svar var: ’Hvad kæmper vi så for?’ Jeg håber, at folk, som sidder her, vil huske de ord fra en stor leder i Europa, når vi skal genopbygge Europa efter covid-19. For uden kulturen er vi ikke Europa,” sagde Kasper Dissing.

Derfor græder jeg ingen rød/hvide tårer over, at Druk ikke løb med prisen. Støtten til Collective er nemlig i den grad med til at give opmærksomhed til den oversete europæiske kultur – og den er dermed til gavn for vores europæiske kollektiv.

Collective
Foto: Europa-Parlamentet

LUX-publikumsprisen:

LUX-prisen har eksisteret i forskellige former siden 2007. Den uddeles af Europa-Parlamentet til en europæisk film af fremragende kunstnerisk kvalitet, der behandler aktuelle temaer.

De tre nominerede film får undertekster på alle de 24 officielle sprog i EU, hvilket både er godt for filmene, der kommer bredere ud, end de ellers ville, men også for den europæiske offentlighed, der får en kulturoplevelse til fælles.

Sidste år slog Europa-Parlamentet sig sammen med bl.a. det Europæiske Filmakademi og genskabte LUX-prisen som LUX-publikumsfilmprisen. Det betyder, at prisvinderen nu udvælges både af medlemmer af Europa-Parlamentet og de europæiske borgere, der vælger at stemme.


LÆS MERE OM EUROPÆISK KULTUR HER


Topfoto: Prisoverrækkelsen af LUX-prisen onsdag. Fra Europa-Parlamentet.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Oscar Ørtoft Pedersen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har tidligere arbejdet hos bl.a. DR Nyheder og Ritzau. Nu er han trainee på Europa-Parlamentets kontor i Danmark, hvor han forsøger at skabe mere forståelse for det babelstårn, der er EU’s arbejde.

Seneste artikler om Kultur