KOMMENTAR // ARBEJDSKRAFT – Verdensbanken vurderer i en ny rapport, at EU i 2030 vil mangle over fire mio. sundhedsarbejdere, og at højindkomstlande vil blive udfordret af, at mellemindkomstlande vil gå ind i konkurrencen om at tiltrække arbejdskraft. Migration er derfor ikke en trussel, men vigtigere end nogensinde.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sygeplejerskernes lønforhandlingsposition er god. Ifølge Verdensbankens World Development Report 2023 vil EU i 2030 mangle 4,1 millioner sundhedsarbejdere, og heraf 2,3 millioner sygeplejersker. Der bliver et kæmpemæssigt slagsmål om at uddanne og tiltrække sundhedsarbejdere.
Rent udviklingsmæssigt er 2030 i overmorgen. Det er dramatisk, men langtfra det eneste dramatiske tal i Verdensbankens rapport, der har global migration og flugt som sit tema.
Et centralt fokus er, at konkurrencen om arbejdskraft kun vil stige i årene, der kommer. Det løses ikke af teknologi eller kunstig intelligens, for den demografiske forandring af verden er så omfattende, at migration mere end nogensinde er en nødvendighed.
Et af den noget oversete rapports hovedbudskaber (skrevet i forsigtigt Verdensbank-sprog) er, at verdens nationale beslutningstagere bør fokusere mere på, hvordan de får mennesker og arbejdskraft til at rejse ind i deres lande, end på, hvordan de holder dem ude.
Konkurrencen om arbejdskraft vil kun stige i årene, der kommer. Det løses ikke af teknologi eller kunstig intelligens
To lande fremhæves. Italien har omkring 59 millioner indbyggere, men omkring år 2100 forventes der kun at være 32 millioner italienere. Til gengæld vil Nigerias omkring 250 millioner indbyggere være blevet til næsten 800 millioner i år 2100.
Der er længe til, men der er ikke længe til 2030, hvor der allerede ventes at være syv millioner færre EU-borgere end i dag. I 2050 vil vi være 30 millioner færre. Befolkningstallet er på sigt faldende i stort set alle EU-lande, og allerede nu i store lande som Tyskland, Italien og Spanien. Når det ikke falder i Danmark endnu, skyldes det primært indvandring.
Mellemindkomstlande i EU mangler også arbejdskraft
I en årrække kunne vi løse problemet med manglende arbejdskraft ved at importere arbejdskraft fra Østeuropa til Vest. Men det løser ikke fremtidens problemer.
Det nye er, at mellemindkomstlande også kommer til at mangle arbejdskraft.
Lige nu er der arbejdsløshed i Kina, men der vil allerede i 2050 være mere end 100 millioner færre kinesere. Kina oplever nu den aldring, som længe har præget Europa. Det er anderledes i Indien, der har overhalet Kina som verdens mest folkerige land. Men kun for en tid. I 1960’erne lå fertiliteten (det gennemsnitlige fødselstal pr. kvinde) på 6 i Indien. I dag er den nede på 2.
Det samme gør sig gældende mange andre steder i verden, som vi indtil for nylig har forbundet med vældige børneflokke. I Malaysia og Mexico er fertiliteten 1,8. Det er væsentligt mindre end det, der på sigt er nødvendigt for at holde befolkningstallet stabilt.
Få de kvalificerede flygtninge i arbejde
World Development Report 2023 – med undertitlen Migrants, refugees and societies – er forskningsbaseret, og teksten er ikke naiv. Den bagatelliserer ikke problemer med strømme af flygtninge uden særlige kvalifikationer, og den forudser, at der blandt andet på grund af klimaændringer vil komme mange flere.
Men den anviser en række måder at reducere problemer på. Og et af dem er at starte med at anerkende, at migration grundlæggende er positivt, ikke noget negativt.
Migranter og flygtninge opdeles som udgangspunkt i fire kategorier:
- De migranter, der kommer med kvalifikationer, som er efterspurgt af modtagerlandene. Det er naturligvis det letteste. Migration er til gavn for den enkelte migrant, den er til gavn for modtagerlandet, der mangler arbejdskraft, og – trods risiko for hjerneflugt – er den også til gavn for afsenderlandet, blandt andet fordi migranter sender masser af penge (remitter) hjem.
- Så er der flygtninge, der også har kvalifikationer, og her er budskabet klart. Giv dem rettigheder og hurtig adgang til arbejdsmarkedet. Hjælp dem til integration.
- Der er også flygtninge uden kvalifikationer. Mennesker, der anerkendes som flygtninge, har krav på beskyttelse. Der er en række anbefalinger om internationalt samarbejde om løsninger, men også her om bedst mulig adgang til arbejdsmarkedet.
- Så er der migranter, der ikke har kvalifikationer, som efterspørges, eller krav på flygtningestatus. De er et hovedproblem. Der er anbefalinger om at sikre migranternes værdighed og behandle dem humant, selv i tilfælde af ufrivillig returnering til afsenderlandet, men også om at skabe incitamenter, der kan styre dem mod områder, hvor de har større muligheder, samt støtte til en udvikling, der skaber jobs i afsenderlandene.
Altså ingen columbusæg, og flere anbefalinger, vi har hørt før, uden at de har fået den store betydning. Men vigtigst igen nok det overordnede budskab. Migration er helt nødvendigt i dag og bliver endnu mere nødvendigt i fremtiden.
Med den underliggende fortælling om, at det bliver en konkurrence, hvor modtagerlande bliver bedømt på deres evner til at tiltrække arbejdskraft.
Afrikanske sygeplejersker til Tyskland
Der er på de knap 400 sider et væld af eksempler. Blandt andet om Canada, der har en plan for at modtage 465.000 permanente nye beboere i år, 485.000 næste år og 500.000 i 2025. En erklæret politik, som man handler efter.
I EU er blandt andet Tyskland og Irland meget aktive for at importere arbejdskraft, blandt andet fra Afrika. Deutsche Welle rapporterede i sommer, at Tyskland har brug for 400.000 nye udenlandske arbejdstagere årligt i en række sektorer fra sundhed til byggeindustri. Der er forhandlinger om import af titusinder af sygeplejersker fra Sydafrika.
Det er ikke uproblematisk, for Sydafrika mangler selv sygeplejersker, men til gengæld har mange dårligt betalte og utilfredsstillende job og vil givetvis være til at lokke til Tyskland. En mere omfattende import vil dog givetvis kræve, at Tyskland finansierer uddannelse af langt flere sygeplejersker.
Tyskland, nærmere bestemt Nordrhein-Westfalen, har også indledt et pilotprogram med Etiopien om at uddanne arbejdsløse etiopere som bygningsarbejdere med henblik på senere import af dem til den tyske byggeindustri.
Konkurrencen om arbejdskraft er begyndt, og status for importeret arbejdskraft bliver et vigtigt parameter i konkurrencen
I Danmark har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen talt for, at vi støtter uddannelse af sygeplejersker til Danmark i Filippinerne. (Filippinerne er næppe tilfældigt valgt. Filippinerne har eksport af arbejdskraft som en hovedeksport med mere end 2 millioner filippinere udenlands, heriblandt mange sygeplejersker).
Konkurrencen om arbejdskraft er begyndt, og status for importeret arbejdskraft bliver et vigtigt parameter i konkurrencen. Canada taler om import af “permanente nye beboere” og giver altså ny arbejdskraft et perspektiv for permanent at leve med nye muligheder.
Der vil også være konkurrence om, hvem der er bedst til at integrere den nye arbejdskraft. Der står ikke noget om Danmark i den sammenhæng i World Development Report, men Danmarks politik med stort set kun at give midlertidigt ophold til udlændinge vil næppe bringe Danmark i front i den kommende konkurrencesituation.
Behovet for en ny fortælling
I takt med at manglen på arbejdskraft i mange sektorer bliver stadig tydeligere, kommer der nye idéer og forslag, men de har endnu ikke ændret grundfortællingen om EU’s forsøg på at lukke sine grænser.
Som EU-borgere lever vi i en region, der er blevet kaldt Fort Europa, og mange stater konkurrerer om at implementere den barskeste udlændingepolitik. Ustandseligt sendes der signaler om, at udlændinge – bortset fra de særligt udvalgte – ikke er ønskede.
Tænk, om både Danmark og EU ændrede den overordnede fortælling.
Tænk, hvis det overordnede EU-budskab lød noget i denne retning:
“Vi er et kontinent med flere og flere gamle og færre børn. Vi mangler allerede arbejdskraft i en lang række sektorer, og vi vil komme til at mangle langt flere. Frem til 2030 vil vi gerne importere 20 millioner migranter og flygtninge til EU for at løse en række af de problemer, Europas aldring og det faldende befolkningstal giver. Det betyder ikke åbne grænser, men det fører til en ny samarbejdspolitik, hvor vi rækker ud internationalt, for at vi sammen kan finde løsninger.”
Tænk på effekten af signalet, som naturligvis skal følges af en konkret politik, hvor man med en lang række redskaber sikrer en ansvarlig implementering.
Tænk, hvilket håb det vil skabe.
Nogle af de vigtigste redskaber vil være uddannelsesfokuserede. Langt hurtigere og mere effektiv uddannelse og integration af anerkendte flygtninge og af migranter, der mangler det sidste, men også uddannelsesprogrammer i afsenderlande, som i det tyske eksempel.
Danmarks politik med stort set kun at give midlertidigt ophold til udlændinge vil næppe bringe Danmark i front i den kommende konkurrencesituation
Et er enkelte idéer og pilotprojekter. Noget andet et EU-udspil, der siger: “Migration er ikke først og fremmest et problem, det er først og fremmest en nødvendighed.” Et sådant positivt udspil ville skabe nye muligheder i et bredere og mere ligeværdigt internationalt samarbejde.
Der vil stadig være mange, der skuffes og ikke får deres drømme opfyldt, men der vil også blive skabt realistiske håb og mere positive samarbejdsrelationer.
Medierne flyder her i Danmark over med historier om højtkvalificerede og godt integrerede mennesker, der alligevel på kafkask vis skal løbe spidsrod for at få lov at blive og kun på midlertidige vilkår.
Tænk, hvis man kunne ændre både retorik og virkelighed. Og få en debat, der ser menneskers håb og drømme som noget positivt.
Læs andre debatindlæg af Knud Vilby
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og