”Er der ikke farligt?” er det gennemgående spørgsmål, der følger med i bagagen på mine rejser til Rwanda og andre afrikanske lande. I danskernes bevidsthed er Afrika ét stort, mørkt land fuld af farlige sygdomme og elendighed, og modbilleder mødes med skepsis.
”Du er meget i Afrika. Hvor farligt er der egentlig?” spurgte en veninde på et tidspunkt, hvor hendes datter var ved at søge job i verden uden for Danmark. Jeg beroligede hende med, at der, hvor hendes datter skulle hen, køber middelklassen og udlændinge ind i vestlige storcentre, går på cafe og kører hjem til deres villaer i deres Toyota Land Cruisers.
I Kenyas hovedstad Nairobi behøver man faktisk ikke forholde sig til landets fattige befolkning, hvis man ikke vil, for slummen ligger godt gemt væk.
I Rwanda kan man, 22 år efter folkedrabet spise italiensk prosciutto på en af hovedstaden Kigalis mange bakketoppe den ene aften, fusionsmad i stjerneklasse til europæiske priser den næste og skylle det hele ned med vin fra Sydafrika og noget af verdens bedste kaffe fra Rwanda. Man kan bo på det Kempinski-ejede Hôtel des Milles Collines, som blev kendt i filmen Hotel Rwanda.
Uanset hvad, jeg siger, får jeg imidlertid altid bekymrede blikke med på vejen mod syd. Rigtig mange danskere lever da også i relativ uvidenhed om, at Afrika ikke er ét stort land, og de ved endnu mindre om, hvad Afrikas 54 lande er for nogle størrelser. At de er lige så vidt forskellige som Rumænien og Danmark, og at levevilkårene internt i mange af landene spænder fra den vildeste rigdom over vestlig middelklasseluksus til den argeste fattigdom. Og, jo, der er sørme krig nogle steder, men det er der jo også i Europa af og til. I Ukraine, for eksempel. Og i Eksjugoslavien i 1990’erne.
Der er penge i Afrika
En Wilke-undersøgelse foretaget for Udenrigsministeriet i starten af 2016 – se omtale her med et link til rapporten – viser tilsvarende, at mange danskere kender uhyre lidt til de store fremskridt, der er sket i udviklingslandene de seneste 25 år. 40 procent af danskerne tror, at der i dag er flere fattige mennesker i verden end tidligere, selvom virkeligheden er, at langt færre mennesker lever under FN’s fattigdomsgrænse end for 25 år siden. Samtidig er halvdelen af alle Afrikas lande strøget op ad den økonomiske rangliste og har sluttet sig til den voksende gruppe af middelindkomstlande.
At der faktisk er penge i Afrika, har flere af de tunge drenge, blandt andre Maersk og Dansk Industri (DI) for længst fået øjnene op for. Mens Maersk allerede har investeret i 45 afrikanske lande, skriver DI i sin ”Globaliseringsredegørelse 2014. Sådan ligger landet,” at ”Afrika det seneste årti har udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til i dag at have en række lande med høje vækstrater på grund af udefrakommende investeringer, stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer og en bemærkelsesværdig udvikling af de afrikanske forbrugermarkeder.”
Men DI konstaterer også, at i samarbejdet med de hastigt voksende økonomier i Afrika halter Danmark efter lande, som vi normalt sammenligner os med.
Kæmpe stor nabo
Hvis man stadig er i tvivl om vigtigheden af Afrika, behøver man bare kigge på et verdenskort, hvor det afrikanske kontinent er svært at overse: Det er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa – tilsammen. I både areal og befolkning overgår Afrika alle andre kontinenter end Asien.
Samtidig ligger det afrikanske kontinent lige klos op ad Europa. Der er omtrent 15 kilometer mellem Marokko og Spanien eller tre gange kortere, end der er mellem København og Malmø, hvis man kører over broen. Vi bygger faste forbindelser til Sverige og Tyskland, men vi bemander igen vores grænser med kontrol for at undgå, at flygtninge og migranter skulle finde vej til vores velfærd.
Mens syrere, afghanere og irakere stadig udgør langt størstedelen af de mennesker, der flygter til Europa, er også mennesker fra Nigeria, Gambia, Guinea, Elfenbenskysten og Senegal på FN’s Flygtningehøjkommissariats top 10-liste over mennesker, der i 2016 er sejlet over Middelhavet for at søge fred, frihed og fremgang i Europa.
EU er allerede udfordret på evnen til at samarbejde omkring flygtninge- og migrantkrisen landene imellem, samtidig med at man kan formode, at menneskevandringen vil fortsætte. Ikke mindst fordi Afrikas befolkning vokser, og det samme gør uligheden. De fattigste mennesker i alle 54 afrikanske lande er stadig virkelig fattige og vil gøre alt for at få et bedre liv. Hvis EU falder fra hinanden, må vi gå ud fra, at det vil kunne mærkes i Danmark. Flygtninge- og migrantstrømmen vil i hvert fald.
Heldigvis kan vi gøre en hel masse selv for at modvirke, at de fattigste afrikanere søger til Danmark. Investere i Tanzania eller Namibia, for eksempel. Eller lade næste rejse gå til Rwanda i stedet for til Thailand. Begge dele skaber vækst og nye muligheder, som er det, landene syd for Europa har allermest brug for, hvis den positive udvikling skal fortsætte. Bonus er, at man kommer hjem lettet for fordomme og fuld af gode oplevelser.
Udenrgsministeriets rejsevejledning til Kenya kan læses her. Ministerier advarar om høj risiko for terrorangreb og kriminalitet, ligesom det frarådes at rejse i store dele af landet især der, hvor Keyna grænser op til Somalia.
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. Hvis du vil donere direkte til mine skriverier er min Mobile Pay 27 30 17 89.
Hotel Des Milles Collines. Foto: Adam Jones
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her