Hvad ville Jesus have sagt?

jesus hvad ville jesus have sagt iben maria zeuthen kristent livssyn — "Hvad ville Jesus have sagt" er en ny radiobrevkasse på DR PR1. Illustration: DR

Kirsten Jørgensen 28.01.2023

RADIO // ANMELDELSE – “Jeg er vild med ideen: en radiobrevkasse, hvor lytterne kan stille et spørgsmål til Jesus om alt, hvad der angår vores liv,” skriver provst Kirsten Jørgensen om et nyt radioprogram med Iben Maria Zeuthen som vært. Det giver mening, for tro og kristendom “handler også om et livssyn, der ikke kun er til søndagsbrug, men som infiltrerer og mærker enhver handling og enhver beslutning, vi tager i vores liv”.

Hvad ville Jesus have sagt?

Radioprogram på DR P1. Premiere søndag d. 22. januar. Sendes hver søndag kl. 11-12 og kan streames på DR LYD.

Med vært Iben Maria Zeuthen og gæstende præster i panelet.

Ligesom i programmet Tal til mig er Iben Maria Zeuthen optaget af, hvordan tro og kristendom kan have relevans i det helt almindelige liv, og hvordan tro og tvivl spiller en rolle i vores livshistorier og er medbestemmende for de valg, vi tager. Hvordan kan religiøse erfaringer forme og ændre et liv?

I den nye radiobrevkasse indleder Zeuthen med at forudsætte, at vi alle sammen gerne vil gøre vores bedste. Men hvad er det bedste, og hvem spørger vi, når vi er i tvivl? Hvorfor ikke spørge Jesus? Og så opfordres lytterne til at sende deres spørgsmål til Jesus@dr.dk. Bare adressen synes jeg, er ret festlig.

Hvad ville Jesus havde sagt til kvinden, der skal tage afsked med en døende mor, som hun ikke har haft det bedste forhold til? Hvad ville han have sagt til hende, der overvejer skilsmisse? Hvad ville han sige til den fraskilte far, der dulmer den mentale uro med rødvin? Og hvad ville han sige til den 47-årige, der er forelsket i sin læge?

Det giver absolut mening at spørge, hvad Jesus ville have sagt. Når blot vi forudsætter, at han ikke har sagt noget, som 1-1 kan appliceres på vores liv

De tre deltagende præster svarer på Jesus’ vegne – dog mener de ikke, at Jesus rigtig ville have noget at sige til det med at have et crush på sin læge. Ligesom Iben Maria Zeuthen synes jeg, at det sidste er lidt ærgerligt …

Men præsternes tilbageholdenhed viser nok meget godt udfordringen i programmets ambition. Kan man virkelig spørge Jesus, der levede for 2000 år siden, om alt, der har med vores nutidige liv at gøre? Eller risikerer det at blive for poppet? Eller at drukne i klamt fromseri? Eller at blive moralistisk?

Jeg synes, at præsterne meget fint formår at hoppe uden om de mulige faldgruber. Svarene er ikke letkøbte, og ingen løfter pegefingre på den trælse måde.

Et kristent livssyn

Der er en anden udfordring, som man mærker, at de bøvler mere med: Præster vil gerne tale generelt og overordnet, når vi bliver spurgt i det offentlige rum, og det mærker man, når der citeres Kant, Kierkegaard og jødiske skriftlærde. Det er, som om at de lige skal tage tilløb til at gå mere direkte ind i spørgerens problemstilling.

Jeg tænker også, at præsterne skal være påpasselige med at komme med eksempelfortællinger fra deres eget præsteliv. Så hellere gå lige i hovedet på det aktuelle spørgsmål og massere det lidt mere.

Men trods de små forbehold, så er jeg stadig vild med ideen. Det er jeg, fordi jeg mener, at tro og kristendom skal stå i sin prøve i det helt almindelige liv. Religiøsitet er mange ting: erfaringer af spirituel karakter, ritualer, overgangsriter som fx konfirmation. Men religiøsitet handler også om et livssyn, der ikke kun er til søndagsbrug, men som infiltrerer og mærker enhver handling og enhver beslutning, vi tager i vores liv. Det handler om, hvordan vi modtager vores liv, og om, hvordan vi giver det videre. Tro har med himlen at gøre, men især med jorden.

Ikke at spørge, hvad han ville have sagt, er at overse en vildt afgørende impuls i verdenshistorien

Det giver absolut mening at spørge, hvad Jesus ville have sagt. Når blot vi forudsætter, at han ikke har sagt noget, som 1-1 kan appliceres på vores liv. Hvis vi tror det, så har vi ladet bibelfundamentalismen lægge sin kolde hånd på vores dømmekraft.

Men da han var her, råbte han noget ud over verden og hviskede noget andet i ørerne på sine første lyttere, og det er den hvisken og råben, vi råber og hvisker videre. Inspireret af ham og formet i vores tanker og munde. Det har vi gjort, siden han forlod jorden, og jeg er sikker på, at det fortsætter de næste par tusinde år.

For Jesus er suverænt et af de få mennesker på jorden, som har haft en fuldstændig afgørende og forandrende betydning for måden, vi tænker på. Hans virkningshistorie er af kolossal størrelse. Ikke at spørge, hvad han ville have sagt, er at overse en vildt afgørende impuls i verdenshistorien. At spørge, hvad Jesus ville have sagt, giver så meget mening, når vi frimodigt siger det videre, vi mener at have hørt, og opmærksomt lytter til det, andre mener at have forstået. Det gjorde de tre præster ved premieren, og jeg glæder mig til at høre mere.

Kirsten Jørgensen

Kirsten Jørgensen er cand.teol. fra Århus Universitet og har arbejdet som præst siden 1993, de fleste år på Fyn. I 2014 flyttede hun til hovedstaden til et job som provst for kirkerne på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. I 2010 resulterede en mangeårig passion for det mellemøstlige i en kandidatuddannelse fra Center for Mellemøststudier ved SDU. Hendes interesse for teologi, filosofi, historie og politik har altid gået hånd i hånd og hun er sikker på, at det er bedst at lade være med at trække skellene mellem videnskaberne alt for hårdt op. Verden er relationer; mellem mennesker, ting og tanker. Kirsten Jørgensen har udgivet bøgerne ”Mellemværende” og ”Længsel efter engel” og er redaktør og medforfatter på en række andre bøger. Hun er vild med sprog og det, ord gør. Hun skriver om Gud og enhver, om sjæl og samfund, om ånd og fod, og hun er sikker på, at der altid er mere at sige om det, vi troede, vi var færdige med.