KROP OG SUNDHED // KOMMENTAR – “Der er sikkert flere årsager til, at unge mennesker har dårlige tanker om deres kroppe, men jeg tror, en væsentlig årsag er, at vi i dag skåner hinanden for at blive eksponeret for ganske almindelige kroppe i forskellige størrelser og former,” skriver Mike Stoltenborg Sørensen, der anbefaler alle at se John Dillermand. Man gør nemlig klogt i at adskille voksenverdenen og børns verden. Gør man ikke det, siger børnepsykologen bag programmet, risikerer man at overføre en seksuel skam og berøringsangst til vores børn, som egentlig er de voksnes.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Alt for mange børn og unge vokser op i en tro på, at de ser forkerte ud eller vejer for meget. En undersøgelse fra Børnerådet viste sidste år, at 16 pct. af de unge i 9. klasse er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, og mere end hver tredje pige tænker ofte eller hele tiden på, om de vejer for meget. Undersøgelsen viser ikke overraskende, at der er en klar sammenhæng mellem mistrivsel og hvor ofte man tænker over sin vægt.
en væsentlig årsag er, at vi i dag skåner hinanden for at blive eksponeret for ganske almindelige kroppe i forskellige størrelser og former
Fænomenet trækker spor langt op i ungdomslivet, hvor mange helt almindelige unge kvinder føler sig ubekvemme i deres naturlige krop.
Der er sikkert flere årsager til, at unge mennesker har dårlige tanker om deres kroppe, men jeg tror, en væsentlig årsag er, at vi i dag skåner hinanden for at blive eksponeret for ganske almindelige kroppe i forskellige størrelser og former. Ingen kan vel fortænke nogen i at være ubekvem i sin egen krop, hvis man aldrig har set andet end velformede kroppe i det rigtige lys på internettet og de sociale medier.
John Dillermand og forargelsen
Senest har John Dillermand på DR Ramasjang fortørnet og forarget danskere, der ikke mener, at en fiktiv animationsfigur med verdens længste tissemand er anstændig underholdning for børn mellem 4-8 år. I børneprogrammerne, som jeg i øvrigt kan anbefale, møder vi John Dillermand, der gang på gang kommer galt afsted, fordi hans lange og ustyrlige tissemand bringer ham i unåde.
Børnepsykologen bag programmerne har klogt sagt, at man er nødt til at adskille voksenverdenen og børns verden. Gør man ikke det, siger hun, risikerer man at overføre en seksuel skam og berøringsangst til vores børn, som egentlig er de voksnes.
Den rene og naturlige krop lider både under en omfattende seksualisering og ditto tabuisering. Enten bliver kroppen set som et sexobjekt eller som noget, der skal gemmes væk. Sådan er det, selvom kroppen langt det meste af tiden bare er en naturlig omstændighed, ingen af os kan undslippe, når vi går i bad.
Lad det samtidig være en opfordring til at lade sig inspirere af børnenes og bagernes afslappede forhold til kroppen. Det vil både fremme trivslen og forhåbentlig hjælpe med at skille tingene ad, så vi ikke trækker en seksualmoral og kropslig fremmedgørelse ned over børns uspolerede tanker om kroppen
Til fastelavn var John Dillermand et hit som udklædning, mens bagere landet over har nyfortolket den klassiske træstamme i en rød-og-hvid-stribet udgave inspireret af John Dillermands vedhæng. Sjovt og uskyldigt.
Lad det samtidig være en opfordring til at lade sig inspirere af børnenes og bagernes afslappede forhold til kroppen. Det vil både fremme trivslen og forhåbentlig hjælpe med at skille tingene ad, så vi ikke trækker en seksualmoral og kropslig fremmedgørelse ned over børns uspolerede tanker om kroppen, som forfølger dem ind i ungdomslivet.
LÆS ALLE MIKE STOLTENBORG SØRENSENS ARTIKLER HER
Topfoto: John Dillermand-kager, Pernille Melsted.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her