MUSIK // ANMELDELSER — Hjalmer har trukket lodder i poptombolaen, krydset fingre, lukket øjnene og håbet på det bedste. Desværre er der kun nitter. Der er bestemt gevinster på Carl Emil Petersens Amager Forbrænding, men det er mange steder ikke helt til at høre forskellen på Petersen og hans tidligere band, Ulige Numre.
Jeg satte mig for at lytte til Hjalmer uden at skrive om hans far, Kim Larsen. Jeg er vis på, at mange allerede har sammenlignet Hjalmer med farmand og at flere kommer til det fremover. Lad os i stedet smide stamtavlen ad Pommern til og lytte med ører vasket rene for Værsgo og Gas 5.
Hjalmers første fuldlængdealbum er ungdommeligt sunget, skrevet og produceret i et S, P eller K-univers. Ingen tvivl om, at denne plade egner sig som soundtrack, når de heldige indløser billet til de første tungekys og grams i puderummet på fritidshjemmet. Det er en klar opskrift på, hvilke ingredienser popsmoothien skal indeholde. Vårharen er med andre ord havnet i den kommercielle spændetrøje, der sporenstregs skal spindes noget guld på, helst så vi når julesalget med.
Produceren gør sit for at sminke den unge mand, men Hjalmars fortællinger er simpelthen ikke stærke nok til at bære en plade – det vil tusinder af skolepiger højest sandsynligt anse som en større løgn, end den Bush brugte, da USA gik ind i Irak
På Midt i en drøm eller noget der ligner kredses der om typiske emner som ensomhed og kærlighed. Det skriver mange om. Derfor handler det om at have stærke fortællinger at hænge følelserne op på popknagerne med – det har Hjalmers fortællinger ikke.
Udtrykket er således letbenet pop med forglemmelige, klichetunge tekster, der er skrevet tusinde gange før. Fx på åbneren Liv, der både i tekst og lyd uden et øjebliks betænkningstid ville lægge børnenes sangkonkurrence MGP ned: ”Hullerne der er i tapetet // De stirrer lige tilbage på mig.” Og: ”Intet varer for evigt // Og alt er noget der kommer og går.”
Navnet Hjalmer ligger fonetisk tæt op ad udråbet hjælp mig. Den forveksling kunne man have håbet, nogen havde gjort sig, når Hjalmer skulle præsentere sig. Hjælp mig med hvad? Med at stå på egne ben. Midt i en drøm eller noget der ligner bærer præg af en sangskriver, der endnu kun er kommet ud af moderkagen.
Produceren gør sit for at sminke den unge mand, men Hjalmars fortællinger er simpelthen ikke stærke nok til at bære en plade – det vil tusinder af skolepiger højest sandsynligt anse som en større løgn, end den Bush brugte, da USA gik ind i Irak.
Carl Emil Petersen – Amager Forbrænding
Anderledes modenhed viser sig i den tidligere forsanger i Ulige Numre, Carl Emil Petersen, der er gået solo og nu er ude med pladen Amager Forbrænding. Petersen er en knop i det danske rockbuskads, og ingen tvivl om, at blomsten vil springe ud, men ikke helt har gjort det endnu.
Når Ulige Numre valgte at splitte op, kunne man tænke, at det var fordi Carl Emil Petersen ville dyrke en anden lyd som soloartist. Det er ikke tilfældet. Amager Forbrænding lyder mange steder ikke ulig Ulige Numres plader: En lettilgængelig iørefaldende, blid pop/rock med Petersens lidende, fortællende vokal, der ikke har tyngde og stor spændvidde, men med fortælleglæde og nerve fanger lytteren ind.
Her er antræk til en kunstnerisk retning, særligt på pladens første halvdel, der er en perlerække af gode melodier, der er spundet ind i en klar bandlyd og med fortællinger, der selv om de er banale vil ud i verden. Her synger Petersen eksempelvis om, at hun skal elske ham på trods af de mange fejl.
Petersens fortællinger kredser om kærlighed, tosomhed og tvivl. Første sang, Levende billeder, sætter flot scenen om at miste og om at drømme om kærlighed. Ligesom Tiden flyver er enhver hitmagers våde drøm.
Fortællingerne er gode, men med et flere steder haltende niveau på tekstfronten, snubler Petersen over ordene og trækker stavelser i langdrag, så metrikken passer med rytmikken.
Desværre sker der også, hvad der ofte sker, når udtrykket bliver vigtigere end selve nerven. Pladen mister pusten undervejs 0g starter symptomatisk på lp’ens side to med Dumme hjerte, der er kedelig, hvor udtrykket ikke kan skjule, at de næstkommende sange heller ikke er stærke nok. Det bliver Bisse uden bisser.
Anden halvdel af pladen gør, at Carl Emil Petersen kommer ud af sin første soloplade med skindet på næsen, men når han ser tilbage om 50 år, vil det næppe være Amager Forbrænding, der kommer til at stå stærkest i karrieren.
Ingen tvivl om, at dette er begyndelsen til noget større. Lad os håbe, at han på de næste albums frigør sig fuldstændigt fra de ulige numres støv og helt finder sig selv, for han er delvist på vej med Amager Forbrænding.
Hjalmer – Midt i en drøm eller noget der ligner. Udkom d. 8. november 2019 på Capitol/Universal.
Carl Emil Petersen – Amager Forbrænding. Udkom 8. november 2019 på Universal.
Foto: PR.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her