Guldlok og de tre bjørne – en fabel

i Kultur & Medier/Politik & Samfund/USA af

FABEL – Der var en gang en lille dreng ved navn Guldlok. En smuk dag gik Guldlok en tur i skoven. Ret snart dukkede et stort hus op med et skilt over døren: BRUNBJØRNENS BIZNIZ. Guldlok kiggede sig hurtigt omkring, bankede på for at sikre, at ingen var hjemme og sneg sig ind.

På bordet i køkkenet stod tre skåle med grød.Da Guldlok var meget sulten og grøden så rigtig god ud, smagte han på den fra den første skål, hvor der stod “DEMOKRATI” på.

“Denne dumme DEMOKRATIVÆLLING kan jeg overhovedet ikke lide!” udbrød Guldlok og smed skålen på gulvet. Nu smagte Guldlok grøden fra den anden skål med “ANSTÆNDIGHED” på.

“Hvad er det for en ANSTÆNDIGHEDSSUPPE? Det smager klamt!” Og han kastede skålen gennem køkkenet. Derefter prøvede Guldlok den sidste skål med grøden “MEDSKYLDIG”.

“Åh, den her ”MEDSKYLDIG” er bare lige tilpas,” sagde det guldhårede barn og åd grådigt. Efter Guldlok havde ædt bjørnens morgenmad, meldte trætheden sig. Drengen gik ind i stuen og så tre stole. Han satte sig på den første stol for at hvile sine beskidte og trætte fødder. På stolens sæde var “TRANSPARENS” broderet.

“Denne stol er IDIOTISK, den er alt for hård og ubekvem!” udbrød barnet.

Så Guldlok forsøgte den anden stol, der hed “ANSVAR”. “Denne stol passer ikke, den er alt for blød!” vrælede ungen. “Hvad er der dog i VEJEN med de bjørne?”

Guldlok prøvede derefter den sidste og mindste stol, som havde ordene “DISTRAHER OG AFVIS” skåret ind i den. “YES, det føles som en TRONE. Den er lige tilpas,” sukkede Guldlok. Men lige da han have slået bagdelen i stolen, gik den i stykker.

Nu var Guldlok helt udkørt, så han kravlede op til soveværelset og lagde sig på den første, store seng. Den havde et bomuldsbetræk med bogstaverne “EMPATI” på, men sengen føltes alt for hård. Derefter kravlede han op i den mellemstore seng, der havde en kølig dyne med ordet “RETFÆRDIGHED” vævet i, men den var alt for blød. Derefter kastede han sig på den tredje seng. På hovedgærdet stod “KORRUPTION OG SAMSPIL”, og den var så dejlig, at Guldlok faldt i søvn med det samme.

Mens han sov, kom de tre bjørne hjem.

“Nogen har spist af min GRØD,” gryntede Bjørnefar Papadopoulos.

“Nogen har mæsket sig i MIT MÅLTID,” bemærkede Bjørnemor Manafort.

“Nogen har spist af MIN MAD, og har spist det hele!” råbte Lillebjørn Cohen.

“Nogen har slænget sig i min STOL,” grublede Bjørnefar Papadopoulos.

“Nogen har siddet i min STOL,” hvinede Bjørnemor Manafort.

“Nogen er faldet ned på min STOL, og den er gået i STYKKER!” råbte Lillebjørn Cohen.

De besluttede at se sig lidt mere omkring, og da de kom ovenpå i soveværelset, rasede Bjørnefar Papadopoulos:

“Nogen har sovet i min SENG!”

“Nogen har blundet på min BRIKS,” råbte Bjørnemor Manafort.

“Nogen har snorket i min seng og HAN ER DER STADIG!” udbrød Lillebjørn Cohen med sin lille lyse stemme.

“Hey gutter, det er GULDLOK! Hej du kære, sikke en overraskelse at se dig her!”

Guldlok vågnede med et spjæt og gloede på de tre bjørne. “Hvem er I? Hvordan kom I ind her!?” hvæsede han. “Prøv ikke engang at RØRE ved mig! Jeg vil TRÆKKE JER I RETTEN!! UD af MIT HUS! SKRID!!!”

De tre bjørne var blevet så skræmte af denne skrigende møgunge at de løb ud af deres værelse, sprang ned ad trappen, snublede over deres ødelagte stole, gled i de spildte madrester, vristede døren op og løb så hurtigt de kunne.

Før de forsvandt i skoven, brølede Bjørnemor Manafort, som var mest chokeret, over sin skulder: “NÅR DU ØDELÆGGER BUTIKKEN, ER DET DIT DET HELE!!” Og væk flygtede de.

Guldlok bor, så vidt vi ved, sikkert stadig i brunbjørnens fine store hus, inde midt i skoven og lever lykkelig til sine dages ende.

Slut (for nu)

Forfatterens note: Den brune bjørn har i årevis været det uofficielle symbol for Rusland.

© marieke burgers
© illustration hildert raaijmakers, The Three Bears’ Last Supper

 

Forfatter, foredragsholder, mag. art. i kunsthistorie, konsulent med egen virksomhed Født 1954, i Nijmegen, Holland. Hollandske Marieke Burgers har boet mere end 20 år i Danmark, men er vokset op med bl.a. tigre i baghaven i Indonesien, æsler på øen Kharg i den Persiske Bugt og aber i Afrika. Måske derfor har hun et kritisk øje til de mange ligheder og forskelle mellem danskere, hollændere og andre folkefærd. Hun har publiceret en hel del bøger, artikler og analyser om kulturformidling, museumsoplevelsen, sponsering og markedsføring på både dansk, engelsk og hollandsk. Desuden forfatter til talrige klummer og debatindlæg i bl.a. Berlingske, Information og Politiken, om sprog, kulturforskelle og ”danskhed”. Hun er fast skribent på POV international, hvor hun mest skriver satiriske fabler, når hun ikke skriver om kultur. Tolv af hendes fabler er samlet i bogen "Smiling Beasts with Dirty Habits", som udkommer den 25. oktober på engelsk på Olympia Publishers i London og som paperback og e-book på Amazon.

Seneste artikler om Kultur & Medier

Monica i mol

TEATERANMELDELSE – Selv når sangen svøbes i den nordiske sommernats kogleri med