RIGSFÆLLESSKABET // KOMMENTAR – Igennem mange år har grønlandske politikere budt sig til over for USA, men også over for andre. Det er med til at gøre den nuværende krise eksplosiv, skriver Lars Bangert Struwe. Enten lever Grønland videre som en del af Rigsfællesskabet, hvor de påtager sig mere ansvar og udvikler deres land – herunder højner uddannelsesniveauet og gør noget ved de dybe sociale problemer – eller også bliver de en amerikansk koloni. På tværs af politiske skel vil amerikanerne ikke længere acceptere et Grønland, der agerer selvstændigt. Den tid er forbi.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En række grønlændere har i mindst 20 år undermineret tilliden til et selvstændigt Grønland hos amerikanske beslutningstagere. Det har jeg oplevet som forsker, embedsmand og leder af en tænketank.
I flere tilfælde har amerikanske embedsmænd og analytikere udtrykt frustration over, at grønlandske politikere sender modstridende signaler. Under mine egne møder – i rammen af f.eks. NATO-topmøder – fremhævede en højtstående medarbejder i Pentagon, hvordan grønlandske delegationer i årevis har “talt med mange tunger”: én fortælling til Danmark, én til USA og en tredje til Kina.
Lige nu vil Trump sikkert gerne kunne omdøbe Grønland til Trumpland og være den første præsident siden Eisenhower, der udvider amerikansk territorium.
At vi er der, skyldes i høj grad, at den grønlandske elite har spillet på mange heste.
De har presset Danmark – og gør det fortsat – med fortællingen om en ond kolonimagt, på trods af at Grønland ikke har været koloni siden 1953. I Danmark har vi fundet os i denne postkoloniale grønlandske fortælling. Det har medført, at der ikke er en rimelig diskussion om Grønland i Danmark. Og det fortsætter i disse dage.
Grønlændere har både gjort tilnærmelser til USA og Kina. Et centralt eksempel er debatten om minedrift og råstofudvinding. Siden 2010’erne har det australske selskab Greenland Minerals udviklet Kvanefjeld-projektet i Sydgrønland, og fra 2014 indgik selskabet samarbejdsaftaler – og senere ejerforbindelser – med kinesiske, statsligt kontrollerede virksomheder, især Shenghe Resources, som opnåede en betydelig minoritetspost og en central rolle i forarbejdning og salg af sjældne jordarter fra projektet. Lige nu arbejder en tidligere dansk ambassadør endda for disse kinesiske interesser i Grønland.
USA måtte presse Danmark til at intervenere, da Grønland overvejede at lade kinesere bygge en lufthavn. Derved ville Kina have fået kontrol over kritisk infrastruktur i Grønland. Det gør, at USA ikke har den mindste tillid til, at grønlænderne vil holde deres land lukket for russere eller kinesere.
Amerikanerne har selv oplevet, hvordan grønlænderne underløber Danmark, og derfor er der ingen tillid til, at de er en pålidelig allieret.
Danske politikere må stå og blive mere og mere frustrerede, når de hører grønlænderne underløbe fællesskabet. Ligeledes må der opstå en stor og forståelig frustration, når grønlænderne skælder danskerne ud for at være kolonialistiske, når Udenrigspolitisk Nævn mødes og taler om grønlandske forhold. Derved fordrer grønlænderne amerikanerne med argumenter.
Ingen – som i ingen – grønlandsk politiker har nogensinde fremlagt en plan for, hvordan Grønland kan eksistere som en selvstændig stat, uafhængig af andre. Der er hverken økonomi til det eller en geografisk placering, der muliggør det.
Det betyder, at enten indrømmer grønlænderne, at dette ikke kan lade sig gøre, og lever videre som en del af Rigsfællesskabet, hvor de så påtager sig mere ansvar og udvikler deres land – herunder højner uddannelsesniveauet og gør noget ved de dybe sociale problemer – eller også bliver de en amerikansk koloni.
Der er i dag ingen mellemposition, for USA tør ikke lade dette for dem helt afgørende strategiske område svæve frit og risikere at blive afhængigt af Kina.
Der er virkelig mange årsager til den amerikanske interesse for Grønland, men på tværs af politiske skel vil amerikanerne ikke acceptere et Grønland, der agerer selvstændigt. Den tid er forbi – og har faktisk været det i mere end 10 år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og