Giri/Haji: Pligt og skam gennemsyrer barsk Netflix-thriller

i Kultur/TV af
TV // ANMELDELSE – Netflix-serien Giri/Haji ønsker at være mange ting på en gang. De mange forskellige genretræk stritter i forskellige retninger, men i tv-serien bliver de forenet i aparte smeltedigler, og selvom den toner frem som en barsk tv-serie, så er den langt fra humorforladt.

En japansk forretningsmand bliver fundet død i sin lejlighed i London med en katana i ryggen. Et par dage senere ender et restaurantbesøg i Tokyo med et blodbad efter et drive-by-skyderi. Er der nogen forbindelse mellem voldshandlingerne?

Det mener Fukuhara, familieoverhovedet i den japanske mafiaklan yakuza, og en vicepolitikommissær fra politiet i Tokyo. Den hovedmistænkte i det store virvar er den længe forsvundne Yuto Mori, der tidligere var lejemorder for forbrydersyndikatet.

Manden, der skal bringe balance i regnskabet, er kriminalefterforskeren Kenzo Mori, Yutos storebror. Lykkes det ham ikke at bringe Yuto tilbage til Japan, så er fanden løs i Tokyos gader med interne bandestridigheder, der i værste fald kan ende med at male hele byen blodrød.

Pligt og skam

Tv-serien, der vises på BBC og Netflix, hedder Giri/Haji af den årsag, at i den japanske kultur bliver giri (pligt) og haji (skam) ikke betegnet som noget i småtingsafdelingen. Tværtimod. De gennemsyrer hele den kulturelle selvforståelse i landet. Når det kommer til pligt, så findes der to sameksisterende former for tilskyndelse.

Spørgsmålet bliver, om man gør noget af pligt eller af lyst? For alle går rundt med forpligtelser og ikke mindst skam i livet

Den indre tilskyndelse handler om, hvad man kan have siddende på samvittigheden. Den ydre tilskyndelse er den ansvarsfølelse, man kan have fra arbejdet eller det omkringliggende samfund. En loyalitet, der er svær at anfægte. Spørgsmålet bliver, om man gør noget af pligt eller af lyst? For alle går rundt med forpligtelser og ikke mindst skam i livet. Det gælder også for alle karaktererne, eftersom de to fremskudte begreber udgør en modus vivendi for hele tv-serien.

Når Kenzo udfører sin arbejdspligt i London, står han med valget om enten at redde eller overgive sin lillebror til japanske bagmænd. Ikke nok med at han skal håndtere forbrydere i alle afskygninger, han skal også håndtere en trodsig teenagepige, et ægteskab i opløsning og en døende far på flere kilometers afstand, og det faktum, at farens to sønner og barnebarn risikerer ikke at være fysisk tilstede i det allersidste øjeblik, faren har tilbage at leve i.

Det er en skam, som kommer fra lillebroren Yuto, der må leve med den skam, han (allerede) har påført sin familie, hvilket i det her tilfælde også gælder Yakuza-familien.

Kompleks, vellykket genreblanding

Giri/Haji formår at binde to forskellige sprog og kulturelle forskelle sammen til en ny helhed uden unødig brug af forslidte almindeligheder og stereotype billeder. Det gør tv-serien med en skuespillerbesætning, der er stærkt repræsenteret fra begge verdensdele.

Handlingsforløbet foregår både i London og Tokyo, mens der både bliver talt engelsk og japansk. Faktisk er det den første tosprogede tv-serie, der bliver præsenteret for det britiske publikum. »Giri/Haji er ulig alt andet, man før har set på britisk tv,« siger Piers Wenger fra BBC Drama allerede i tilblivelsen.

TV-serien har en evne til at bryde med genrekonventioner og sårbarheden i karakterernes kludetæppeforhold til hinanden

Giri/Haji ønsker at være mange ting på en gang. Den er en krimithriller, et gangsterdrama, et familiemelodrama, en homoseksuel coming of age-historie, en kærlighedshistorie og meget mere. Men mest af alt er det et karakterdrama. De mange forskellige genretræk stritter i forskellige retninger, men i tv-serien bliver de forenet i aparte smeltedigler. Selvom den toner frem som en barsk tv-serie, så er den langt fra humorforladt.

En af de helt store genreblandinger og overraskende scener finder man på en tagterrasse, som endegyldigt bliver et fast referencepunkt for tv-serien. Man går fra en længe ventet skududveksling til en koreografi inspireret af ballet i sort-hvid. Det er ikke mange tv-serier, der på papiret er en krimiserie, som tør at eksperimentere med det. Selvom scenen er særegen, formår den alligevel på præcis tre minutter at vise tv-seriens evne til at bryde med genrekonventioner og sårbarheden i karakterernes kludetæppeforhold til hinanden.

Med sin betagethed tvinger Giri/Haji en til at reflektere over, hvordan pligt og skam påvirker en som menneske hele livet. Hvis tv-serien ikke bliver forlænget, står en imponerende og eksperimenterende miniserie med komplicerede karakterer fra BBC tilbage.


Foto: PR.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Vu Nguyen studerer cand.mag. i journalistik på Syddansk Universitet og er i gang med at skrive speciale i nyhedspodcast. Redaktionsassistent på fagbladet Ingeniøren.

Han har tidligere arbejdet på CPH:DOX, Atlas Magasin, JydskeVestkysten og Ugeavisen Kolding.

Seneste artikler om Kultur

Fordomme

Fordomme på glatis

SYDSTATSLIV // KLUMME: NFL, NBA, NHL, MLB. Entusiasme har mange forkortelser i