SELVSTYREFORSØG // BOGANMELDELSE – Siden 2022 har frisættelsesforsøg ændret skoler, dagtilbud og ældrepleje med løfter om mindre bureaukrati og mere frihed. Bogen Frisættelse undersøger, hvor langt friheden reelt rækker – og hvem der udfylder det nye rum.
Debatbogen Frisættelse. Hvad har vi lært? og hvad nu? – redigeret af Karsten Mellon – tager temperaturen på det, som Mette Frederiksen i regeringsgrundlaget fra 2022 kaldte den ”mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie.”
De seneste år har vi været vidner til selvstyreforsøg inden for skole, ældre og dagtilbudsområdet, ligesom nye reformer er trådt i kraft inden for folkeskolen og ældresektoren.
Frisættelse er et positivt ord
I alt 16 forfattere har bidraget til bogens 11 artikler. Der er tale om en blanding af forskere samt direktører, forvaltningschefer og konsulenter ansat inden for den offentlige sektor.
I bogens indledning peger Karsten Mellon på, at frihed og frisættelse konnoterer til noget positivt i de fleste ører. Frisættelse læner sig op ad ordet frihed, og hvem går ind for ufrihed og tvang? Frihed er med andre ord en strategisk markør.
Bogen adresserer bl.a. følgende spørgsmål: Hvordan kan vi forstå frisættelsesdagsordenen, hvor kommer den fra, hvad er de foreløbige erfaringer, hvad kræver det af kommuner og ledere samt hvilke problemstillinger giver den anledning til?
Et historisk og aktuelt perspektiv
Ulf Hjelmar fra VIVE, som har fulgt erfaringerne tæt og bl.a. er medforfatter til VIVE’s evalueringer af selvstyreforsøgene, formidler et godt overblik over historien bag frisættelsesdagsordenen og de temaer, den indeholder.
I et historisk perspektiv kan frisættelse kædes sammen med den decentralisering af den offentlige sektor, som kommunalreformerne fra henholdsvis 1970 og 2007 var eksempler på. Diverse moderniseringsprogrammer af den offentlige sektor har siden 1983 advokeret for bl.a. decentralisering og regelforenkling.
Kan vi være sikre på, at vi får øget kvalitet, når vi har mindre kontrol og styring?
I nyere tid stammer de første frikommuneforsøg fra 2012. Selvstyreforsøgene inden for skole-, dagtilbuds- og ældreområdet, som der især refereres til i antologien, fandt sted fra 2021-2024. Disse var mere vidtgående, da man principielt blev fritaget fra alle regler inden for området.
De sidste 12 år har frisættelsesdagsordenen handlet om fem temaer. Frisættelse fra regler, mindre dokumentation, en betoning af formål frem for detailmål, udvikling af en tillidsbaseret kultur og en eksperimentel tilgang med plads til lokale forsøg.
Når frisættelse møder virkeligheden
Det er ikke muligt at gengive indholdet fra alle 11 artikler. Enkelte artikler føles lidt overflødige og bidrager ikke med meget nyt.
Det gælder f.eks. tidligere minister Pia Gjellerups korte essayistiske artikel. l enkelte artikler påtager forfatteren sig en Rasmus Modsat-tilgang. Det gælder f.eks. DPU’s leder Claus Holm, som frygter, at frisættelse giver anledning til lokalisme. Folkeskolerne risikerer at udvikle sig forskelligt, når skolerne får øget lokal frihed. Og det er jo rigtig nok, og vel også bl.a. meningen med frisættelsen, men som flere andre artikler peger på, er skoler og institutioner fortsat underlagt national lovgivning og kommunalt tilsyn.
Frisættelsesdagsordenen handler om tillid, om dialog og samarbejde og om lokalt at udfylde det øgede frirum
I artiklen om frisættelsesforsøgene i Esbjerg Kommune bruger konsulent Nikoline Tank-Baaskjær billedet, at frisættelsesforsøgene betød, at lågen til fugleburet blev åbnet, men det tog lidt tid, inden fuglen turde flyve ud. For at blive i metaforen betyder frisættelse ikke, at man som i sangen om den lille stær vips er afsted på eventyr. I stedet kan man sige, at buret er blevet større. Eller som det metaforisk hedder i en anden af artiklerne: ”Vi satte nogle hjørneflag op.”
Frisættelse betyder altså langtfra frisættelse fra alt, men frihed til at udfolde sig inden for åbne eller afstukne rammer.
Helle Horsbrugh, der er chef for dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune, refererer til en dagtilbudsleder som har oplevet frisættelsesdagsordenen som en gave. Da de åbnede gaven, fandt de imidlertid ud af, den var tom. Tricket var, at de selv skulle fylde noget i gaven. ”Og så viser det sig, at vi faktisk er rigtig glade for det, der er i gaven,” som dagtilbudslederen citeres for.
Muligheder og faldgruber
De positive erfaringer med frisættelsesdagsordenen peger bl.a. på et større lokalt ejerskab, direkte borgerkontakt og øget motivation, trivsel og arbejdsglæde for medarbejdere. Medarbejdere formår i højere grad at bruge deres faglige dømmekraft og udvikle lokalt tilpassede løsninger.
Nogle af problemstillingerne handler om risikoen for øget silotænkning. Frisættelsesdagsordenen kan medføre, at man mister sammenhængende løsninger, som direktør Jonas Wittendorf fra Svendborg Kommune citeres for.
Frisættelsesdagsorden giver også anledning til nye dilemmaer. Kan vi være sikre på, at vi får øget kvalitet, når vi har mindre kontrol og styring? Og hvordan skal man balancere mellem styring og frihed. Kommunerne har fortsat en tilsynsforpligtelse og stiller krav om kvalitetsudvikling og arbejdet med traditionelle New Public Management-tiltag (NPM), f.eks. krav om resultater og inddragelse af data som pejling og måling for, om der er sket fremgang og udvikling. Får institutionerne reelt frihed til at udvikle sig med afsæt i egne behov og ønsker, når de fortsat er underlagt sådanne krav?
Frisættelse eller blot business as usual?
Når Claus Ørum Mogensen og Morten Mandøe, der henholdsvis er chefkonsulent og cheføkonom ved KL, skriver, at tankerne bag NPM og frisættelse måske ikke er så forskellige, som mange tror. Hermed antydes det, at realiseringen af frisættelsesdagsorden kan have svære odds.
Bogens største fortjeneste er, at vi får et kig ind i maskinrummet, hvordan arbejder man rent praktisk rundt omkring i kommunerne med frisættelsesdagsordnen
Det er rigtigt, at decentralisering er et fælles tema for NPM og det nye frisættelsesparadigme, men synet på borgeren er ikke det samme. Enten er du kunde og forbruger eller medborger. NPM handler bl.a. om tydelig målfastsættelse, og om at leve op til og stå til ansvar for resultater samt om øget kompetence til ledere. Frisættelsesdagsordenen handler om tillid, om dialog og samarbejde og om lokalt at udfylde det øgede frirum. Forfatterne kunne have valgt at fremhæve de mange forskelle fremfor at hæfte sig ved de få ligheder.
Provokerende kunne man spørge, er det fordi man i KL mener, at der reelt ikke er noget nyt under solen, men at frisættelsesdagsordenen blot betyder business as usual?
Kræver en ny samfundskontrakt
Ifølge Jannik Nielsen, direktør i Ballerup Kommune, kræver frisættelsesdagsorden en ny samfundskontrakt. Presse, politikere, forvaltning, institutioner og brugere, som ofte kaster sig over enkeltsager, skal bakke op om dagsordenen og gøre tingene anderledes.
Skal frisættelsen fungere, kræver det med andre ord, at medierne og de forskellige styringsled i en offentlig organisation påtager sig nye roller.
Arbejdet med frisættelse kræver såvel en ny samfundskontrakt, et nyt styringsparadigme, ændringer i mange organisationers kultur og en anden tilgang til ledelse med øget vægt på dialog og samarbejde og evne til at skabe rum for og facilitere læring.
Frisættelse kan forstås som en form for humanokrati, hvor man frisættes for bureaukrati og hierarki, skriver Karsten Mellon i indledningen. Der er meget, der kan gå galt i den proces. I bogen hører vi mest om de positive erfaringer.
Nyt land betrædes
Bogens største fortjeneste er, at vi får et kig ind i maskinrummet, hvordan arbejder man rent praktisk rundt omkring i kommunerne med frisættelsesdagsordnen, og hvad er det for nye problemstillinger og spørgsmål, det giver anledning til. For den, som er optaget af offentlig ledelse, styring og udvikling, er det et interessant blik ind bag gardinet.
Bogen Frisættelse anlægger i høj grad et forsknings-, direktør- og konsulentblik på frisættelsesdagsordenen. Det ville have været interessant også at få andre øjne og stemmer inddraget, f.eks. lederne, da det er dem, som skal indholdsudfylde gaven. Hvad kræver det af den enkelte skole- og plejehjemsleder? Og hvilke problemstillinger og dilemmaer giver det anledning til fra deres perspektiv?
Man kunne måske også godt savne mere skæve bidrag. Et eksempel på sådan et bidrag er filosoffen Ole Fogh Kirkeby, som forsøger at gribe frihed- og frisættelsesdagsordnen mere filosofisk an. Det kunne have været interessant med mere teoretiske bidrag, som mere direkte diskuterer frisættelsesdagsordenen i perspektivet af nye styrings- og ledelsesteorier. Der er ansatser til det i flere af artiklerne, uden at det for alvor udfoldes.
Alt i alt får vi dog med bogen Frisættelse et indblik i interessante erfaringer med kommunal styring og ledelse og den frisættelsesdagsorden, som aktuelt sætter dagsordenen i mange kommuner og institutioner, og som også forventes at gøre det de kommende år. Med bogen kommer vi med på en rejse ind i et nyt land. Noget eventyr er vi måske ikke med på, men det er ganske fornøjeligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og