DNC 2024 // ANALYSE – Der var massive klapsalver til adskillige optrædende ved et kogende, dansende, jublende og mestendels hvidklædt demokratisk konvent torsdag, der fokuserede på en fremtid med et stærkt og stolt Amerika. Men ingen tvivl om, at aftenens stjerne var præsidentkandidat Kamala Harris, der holdt sit livs tale. Dygtigt kombinerede hun historien om sin egen opvækst med en overraskende patriotisk kærlighedserklæring til et USA, der står sammen med Nato og sine allierede og en fortælling om at stå for retfærdighed og frihed som præsident, hvor hun vil være garant for middelklassens sikkerhed.
CHICAGO – Det var svært for Kamala Harris at få ørenlyd. ”We got to get to some business,” blev hun nødt til at sige et par gange, efter klapsalver og tilråb gjaldede hen over hende i flere minutter, før hun skulle holde den traditionelle tale, der slutter alle partikonventer i Amerika – den tale, hvor man accepterer nomineringen og opildner de delegerede til at gå i gang med arbejdet op til valgdagen.
Men før hun gik i gang med den egentlige tale, der varede 37 minutter, fik hun sagt tillykke med bryllupsdagen til sin mand, Doug Emhoff, og takket både præsident Joe Biden og sin vicepræsidentkandidat, Tim Walz.
Harris lød ikke længere som en ”California Liberal”, men snarere som en ”Freedom loving Patriot”. Og det er ikke et dumt sted at placere sig, når man skal appellere til lettere skeptiske middelklasse- og arbejdermænd i Midtvesten
Men lad os endelig starte med konklusionen:
Der er ingen tvivl om, at Kamala Harris lykkedes med talen, som var den første store enkeltstående opgave, hun skulle løfte på sin vej mod målet om at nå til Det Hvide Hus.
Især var det bemærkelsesværdigt, hvor patriotisk og enhedssøgende tonen var i sin appel. Harris forsikrede salen om, at hun ville være en præsident for ”alle amerikanere”, men hun lagde samtidig ikke fingrene imellem i sin vurdering af sin modstander, Donald Trump. Der vil være ”extremely serious consequences”, hvis Trump skulle blive genvalgt, advarede hun.
Hun lød ikke længere som en California Liberal, men snarere som en Freedom loving Patriot.
Og det er ikke et dumt sted at placere sig, når man skal appellere til lettere skeptiske middelklasse- og arbejdermænd i Midtvesten, der i overvejende grad stemmer på Republikanerne, og hvor Trump er særdeles populær.
Kamala Harris har erstattet Bidens abstrakte slogan om ”demokrati” med to langt mere konkrete begreber: ”frihed” og ”fædrelandskærlighed”
De også sagnomspundne forstadskvinder er langt mere positivt indstillede over for Harris, både fordi hun er kvinde (beklager, men sådan er det i amerikansk politik) og grundet Demokraternes kamp for fri abort. Man kunne konkludere, at hvor Tim Walz præsenterede sig som en no nonsense freedom fighter fra Midtvesten onsdag, ja så indtog Harris uden besvær rollen som Commander-in-Chief and State Prosecutor torsdag.
Overordnet set har Kamala Harris erstattet Bidens abstrakte slogan om ”demokrati” med to langt mere konkrete begreber: ”frihed” og ”fædrelandskærlighed”.
Og her betyder frihed også friheden til selv at bestemme, hvilke bøger man vi læse i skolen. Friheden til at gå i skole uden at være bange for at blive skudt og friheden til at elske, hvem du har lyst til. Frihed kort sagt fra statslig indblanding i en masse ting, som det liberale USA altid har stået for: frihed for den enkelte som i frihed fra staten.
Hvilket ikke betyder, at kampen for det politiske demokrati er aflyst eller ikke blev nævnt i talen – det gjorde det i høj grad, men ”demokrati” var ikke det centrale nøglebegreb, som det var både for hele Joe Bidens valgkampagne i 2020, og i hans nu aflyste valgkampagne i 2024.
Kamala Harris nævnte hverken køn eller race i sin tale – det var med fuldt overlæg
Ellers var talen langt mere alvorlig end Harris’ normale performance til vælgermøder. Det er muligt, at Harris og Walz tilsammen fortsat vil præsentere sig selv som Joyful Warriors, når de er ude til de store valgmøder – ordet joy blev nævnt af rigtig mange talere. Men der var ikke mange smil i talen, da den først gik til makronerne efter indledningen, som handlede om hendes opvækst og familie.
Harris kom i øvrigt på intet tidspunkt i talen ind på hverken sit køn eller sin race. At hendes kandidatur er historisk, er åbenlyst for enhver, synes at være kalkulen. Barack Obama anlagde samme strategi i både 2008 og 2012, hvor han altid understregede, at han var præsident for ”hele Amerika”.
Talen var bygget op, ganske som hendes medarbejdere havde fortalt pressen i forvejen, at den ville være:
Først kom historien om hendes opvækst i en indvandret middelklassefamilie, der altid arbejdede hårdt, og som var fyldt med kærlighed med en mor, der altid betonede vigtigheden af at gøre noget – do something, som Michelle Obama også sagde i sin tale onsdag. En mor, som understregede vigtigheden af ikke at gøre noget halvt: ”Never do anything half assed,” citerede hun sin mor for at sige med et grin.
Vælgerne kan lide kandidater, som de kan forholde sig til som mennesker – politikere, der er ”relatable”, som det hedder, og som de, som den politiske tommelfingerregel tilsiger, godt kunne tænke sig at drikke en øl med
Grunden til, at stort set alle konventtaler for præsidentkandidater starter på den måde (i begge partier), er, at amerikanske vælgere gerne vil lære deres præsidentkandidat at kende. Vælgerne kan bedst lide kandidater, som de kan forholde sig til som mennesker – politikere, der er relatable, som det hedder, og som vælgerne, som den politiske tommelfingerregel tilsiger, godt kunne tænke sig at drikke en øl med.
Harris fortsatte videre i det personlige spor og fortalte om, hvordan en klassekammerat, hendes bedste veninde, blev misbrugt seksuelt af sin stedfar. Hvilket fik Harris til dels at tilbyde veninden at flytte hjem til sig, dels til at beslutte sig til at studere jura for at ”passe på og arbejde for mennesker, der ikke blev behandlet ordentligt”. Veninden var til stede i publikum under konventet.
Herefter gik hun videre til sine første jobs som jurist og offentlig anklager. Og som hun sagde i talen, har hun aldrig haft andre klienter end ”folket”. Ingen skal kæmpe sine kampe alene, sagde hun og gentog et slogan fra kampagnen, der samtidig er det, man som anklager siger, når man præsenterer sig selv for dommeren i en retssag: Kamala Harris for the people.
Et af de stærkeste afsnit i talen kom i midten, hvor hun lovede at være præsident for ”alle amerikanere med mange forskellige politiske holdninger”, at holde sig til forfatningen og acceptere valgresultatet, uanset udfaldet:
”Vi må ud over bitterheden og dystre meldinger om hævn,” som hun sagde, før hun gik videre til at tale om, hvordan hun altid havde kæmpet for retfærdighed, kæmpet mod karteller, mod ulovlig brug af våben og kriminalitet.
Patriotisk anklager med en skarp kritik af Trump
Harris konfronterede Trump ved navn i den sidste halvdel af talen, hvor hun talte om det kaos, hans Hvide Hus stod for, om hvordan han opmuntrede mængden, der gik til angreb både på Kongressen og på politifolk 6. januar 2021 efter valgnederlaget. Hun kom også ind på hans trusler om hævn, om at bruge militæret mod folket, og om hvordan han påtænker at lægge sag an og ikke acceptere et eventuelt valgnederlag i 2024.
Den tidligere præsident sendte ikke færre end 40 truths (svarer til tweets, red.) ud i løbet af talens godt 45 minutter. De var dog ikke alle lige logiske
”Donald Trump vil ikke bruge præsidentembedet til at gavne jer eller til at gavne USA, men til at gavne den eneste klient, han nogensinde har haft, sig selv,” lød det. ”But we are not going back,” lød det med kampagnens slogan. ”Vi vil gå fremad i stedet, vi vil styrke middelklassen,” og det er et ”defining goal of my presidency”, sagde hun, som også understregede forpligtelsen til en opportunity economy, de vil gavne små forretningsdrivende, bønder, arbejdere og entreprenører.
Og netop Trump så da også talen. Ganske nøje, må man gå ud fra, eftersom den tidligere præsident sendte ikke færre end 40 truths (svarer til tweets, red.) ud i løbet af talens godt 45 minutter. De var dog ikke alle lige logiske, som læserne kan se nedenfor:
I samme boldgade, forsvaret for middelklassen, lovede hun også at beskytte Medicare og Social Security, de to store sociale hjælpeprogrammer, der hhv. står for sundhedsydelser for ældre og folkepensionen. Hun bebudede også en skattelettelse til middelklassen – mere præcist til 100 millioner amerikanere, mens Trump vil koste den samme middelklasse 4.000 dollars om året, hævdede hun.
Retten til abort spillede som forventet også en betydelig rolle i talen, der endte med et forsvar for friheden – herunder friheden til at ”gå i skole uden at blive skudt”. Demokraterne har indtaget en ganske fornuftig holdning, når det gælder forfatningens anden tilføjelse om retten til at bære våben. Den går man ind for, men partiet vil samtidig gerne forbyde semiautomatiske håndvåben og indføre en strammere våbenkontrol. Det er en position, som næsten 80 % af amerikanerne indtager.
Udenrigs- og sikkerhedspolitik: Et forsvar for Nato og Ukraine – og en dobbelt melding om Gaza
Og så var der to svære emner, der splitter partiet – immigration og krigen i Gaza. Dem tacklede hun ”head on”. Der var ingen slinger i valsen i forhold til støtten til Israel, men samtidig fik hun tydeligt sagt, at lidelserne i Gaza må stoppe, og at der skal indgås en våbenhvileaftale nu.
Og så gik hun over i, hvad POV’s korrespondent var mest overrasket over. Nemlig den uber-patriotiske og stærkt Nato-glade tone, hun anslog som mulig kommende Commander-in-Chief.
Nøjagtig som med erobringen af kodeordet ”frihed”, som tidligere nævnt, er det imidlertid en klog prioritering af den demokratiske kampagne at gå ”all in” på patriotisme
Veteraner, soldater og amerikanske flag dominerede i det hele taget på konventets sidste dag, hvilket også blev bemærket rosende omend lidt modvilligt af flere republikanske kommentatorer, der ellers plejer at være kritiske over for Demokraterne, i flere radiokommentarer.
Som CNN’s Dana Bash, sagde senere på natten: ”There is patriotism everywhere and it is no coincidence. This is something they want to reclaim from the Republicans.” Den kendte country-trio, The Chicks (tidligere kendt som Dixie Chicks) afsang også nationalsangen efterfulgt af de delegeredes taktfaste råb: USA-USA-USA!
Nøjagtig som med erobringen af kodeordet ”frihed”, som tidligere nævnt, er det imidlertid en klog prioritering af Demokraterne at gå all in på patriotisme. Dels fordi der er rigeligt med materiale at konfrontere Trump med her – hvilket hun også gjorde og fik nævnt både Putin og Kim Jong-Un, som diktatorer, Trump beundrer, dels fordi amerikanerne elsker at være stolte af deres land.
”I will never cosy up to dictators,” sagde hun. Og det gør Trump, ”fordi han gerne selv vil være en”, lød det.
Harris tegnede fermt kontrasten op og lovede i samme åndedrag, at hun som præsident vil ”stå vagt om USA’s sikkerhed” og ikke svigte Europa. Hun nævnte eksplicit, at hun som præsident vil ”stay strong with Nato, Ukraine and our allies”. Men endnu vigtigere for de delegerede lovede hun – igen med en implicit reference til Trump – ”aldrig at tale ned til, men altid støtte vores væbnede styrker”, fordi hun er stolt af og elsker Amerika.
Angående immigration – en anden politisk hovedpine for Demokraterne, hvor vælgerne i overvejende grad mener, at Trump er bedre til at løse problemet, end hun vil være – lovede hun forlods at underskrive den stramme tværpolitiske aftale om at sikre grænsen, som Trump tidligere har saboteret, men som Biden har gennemført via et præsidentielt dekret.
”Vores modstandere har travlt med at tale Amerika ned – og tale om, hvor frygtelig en tilstand, USA er i,” sagde hun og citerede sin mor: ”Lad ingen fortælle dig, hvem eller hvad du er. Du fortæller selv verden om, hvad du vil”
Hun havde tidligere understreget, at hun som offentlig anklager i Californien har sikret grænsen ved at gå efter karteller og forbrydersyndikater, som hun fik fængslet. Men samtidig vil hun imidlertid – til forskel fra Trump – skabe en ”road to citizenship” for Dreamers – børn, som er kommet til USA med deres forældre ulovligt.
Jeg er stolt over at være amerikaner – vi er ”the greatest country on earth”
Slutningen var klassisk: en forpligtelse til at ”care and look out for one another” og en forsikring om, at amerikanerne har ”meget mere til fælles end det, der splitter os”, og at vi alle fortjener en chance og kan blive til noget, hvis vi arbejder for det.
Med andre ord en gentagelse af den amerikanske drøm. Og til sidst endnu en optegning af en forskel mellem hende og Trump: ”Vores modstandere har travlt med at tale Amerika ned – og tale om, hvor frygtelig en tilstand, USA er i,” sagde hun og citerede sin mor: ”Lad ingen fortælle dig, hvem eller hvad du er. Du fortæller selv verden om, hvad du vil,” lød det med en yderligere opfordring til optimisme og til at kæmpe for en lysere fremtid for ”the greatest nation on earth”, USA, og det største privilegium i verden: Being an American.
”Together let’s write the next chapter in the most extraordinary story in the world,” opfordrede hun de delegerede, før konfettien begyndte at regne ned over salen efterfulgt af de traditionsrige blå, røde og hvide balloner, og Beyoncés nummer ”Freedom” igen blev spillet.
Se og lyt til hele talen her:
Det var ikke kun overtegnede, der bemærkede den heftige betoning af patriotisme og de mange militære veteraner, som optrådte på konventets sidste dag. Tidligere direktør for CIA og forsvarsminister under Obama, Leon Panetta, talte også, og, som satiriker Jon Stewart bemærkede, så konstituerer de her The New Democrats. Se hans indslag, hvor han gør tykt grin med såvel konventet og den dækning, Fox News tildelte det:
Bevægende indslag om masseskyderier og våbenkontrol – og en afhoppet republikaner
Et af de mest bevægende øjeblikke på konventet var, da en række af dels survivers – altså mennesker, flere af dem helt unge, der havde overlevet masseskyderier – dels forældre, der har mistet deres børn i angreb på deres skoler.
Efter nogle af de værste masseskyderier – på gymnasiet Parkland i Florida og folkeskolen i Uvalde, Texas samt angrebet på Sandy Hook Elementary School i Connecticut. Flere af dem deltog på konventet som delegerede:
Flere andre talere fik betydelige bifald – herunder republikaner Adam Kinzinger, der deltog i udvalget, som undersøgte stormen på Kongressen, og som derfor er persona non grata i sit parti i dag. Han understregede, at han ikke nødvendigvis er enig med Kamala Harris i et og alt, men at han opfordrer sine moderate partifæller til at stemme på hende til november, fordi, som han sagde: ”En stemme på Kamala Harris er en stemme for at opretholde vores demokrati, og det er vigtigere end alt andet.” Se hans stærke tale her:
Følg det amerikanske valg i POV – læs vores korrespondent, Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
