Frida Nash har fundet sin helt egen vej med farverne

af i POV Business

POV BUSINESS // PORTRÆT – Som alenemor  til to børn har Frida Nash i en årrække kørt sin egen enkeltmandsvirksomhed med møbelpolstring. Og den er kommet op at stå på trods af, at der ikke var nogen læreplads, da det blev hendes tur. Til gengæld har hendes kunder fået livsglade farver for alle pengene. Hverken farverne eller gå-på-modet har hun fra fremmede. Hun kommer nemlig fra et kunstnerdynasti og er barnebarn af multikunstneren og provokatøren Jørgen Nash. Derfor er hun, ved siden af at drive sin virksomhed, selvfølgelig også i fuld gang med at videreuddanne sig inden for tekstilfaget.

 Hun har altid været besat af farver og haft håndelag for at sætte dem sammen. Og det kommer ikke fra fremmede. Med fire kendte kunstnere i den nærmeste familie er det med farverne nærmest indlejret i hendes dna. Men det er ikke i maleriet, hun har fundet sin udtryksform.

”Jeg har altid sagt: ’Nej, jeg skal i hvert fald ikke være maler,’ og det har jeg holdt fast ved,” siger Frida Nash, der er barnebarn af multikunstneren Jørgen Nash.

Jeg var meget, meget træt af at gå i skole. Det var bare ikke mig det der med at sidde stille på en skolebænk, derfor gik jeg ikke videre i gymnasiet eller HF. Jeg skulle ud og opleve noget, så jeg rejste ud i verden og boede bl.a. i Mexico, i Marokko, i New Zealand og en kortere periode i Spanien

Hendes far er kunstmaleren Carsten Nash. Den nyligt afdøde maler Rama King Nash var hendes fætter. Og så tæller familietræet også et af det forrige århundredes største kunstnere, maleren Asger Jorn, som var hendes farfars storebror. Så der er ikke noget at sige til, at hun ikke ville være maler, for der var temmelig meget at skulle leve op til. I stedet ville hun finde sin helt egen vej med farverne. Og den fandt hun, da hun efter flere andre forsøg startede på at uddanne sig til møbelpolstrer.

I dag har hun sin egen virksomhed, Frida Nash Møbelpolstring, der er kendetegnet ved hendes farverige sammensætning af stoffer, som både private, institutioner, caféer og restauranter har taget til sig med begejstring.

Rokoko-sofa, som Frida Nash har laver for Frisør Funky Juice i Pilestræde i København. Foto: Frida Nash Møbelpolstring.

Det har altid ligget i mig

”Det med at have forstand på farver og deres sammensætning har altid ligget i mig, og da jeg begyndte som møbelpolstrer, fandt jeg endelig ud af, hvad jeg  kan bruge den evne til. Her har jeg mulighed for at udtrykke mig,” siger hun og peger ud over de mange farverige stoffer, der ligger spredt ud over hendes arbejdsbord i værkstedet på Amager. ”Det ville jeg aldrig have kunnet gjort gennem maleriet.”

Og så kan jeg godt lide, at der er modsætninger, så farverne løfter hinanden. Jeg laver ikke tegninger eller planer på forhånd, men gør det intuitivt.

Og det er ingen tilfældighed, at hendes værksted ligger på Amager, hvor hun for et år siden rykkede ind i det store værkstedsfællesskab TinkerTank på Hørhusvej.

Hun er vokset op på Christianshavn, hvor hendes far havde et atelier i Ovengaden neden Vandet, og da forældrene blev skilt, og faren, Carsten Nash, flyttede til Nordsjælland, hvor han oprindelig var født i Tibirke, blev Frida boende hos moren.

”Jeg gik på Bernadotteskolen, så det var mest praktisk, at jeg blev i København, men jeg kom rigtig meget oppe hos min far,” forklarer Frida Nash, der efter endt skolegang tog nogle meget lange sabbatår og rejste rundt i verden.

”Jeg var meget, meget træt af at gå i skole. Det var bare ikke mig det der med at sidde stille på en skolebænk, derfor gik jeg ikke videre i gymnasiet eller HF. Jeg skulle ud og opleve noget, så jeg rejste ud i verden og boede bl.a. i Mexico, i Marokko, i New Zealand og en kortere periode i Spanien.”

Der er knald på farverne, og ingen stofrester går til spilde. Foto: Poul Arnedal.

Havde pludselig fundet den rette hylde som møbelpolstrer

Det med af have udlængsel i blodet er heller ikke noget, hun har fra fremmede. Hendes grandonkel, Asger Jorn, boede det meste af sit liv i Frankrig og Italien. Hendes farfar dannede et kunstnerkollektiv, Drakabygget, i Sverige, hendes far rejste også rundt i det meste af verden i sine yngre dage og bor i dag halvdelen af året i Frankrig, og hendes faster, som er mor til Rama King Nash, der boede både i Grønland og Latinamerika, har været fast bosat i Mexico, siden hun som ung ’stak af’ med en omrejsende cirkustrup.

”Det var først, da jeg som 26-årig blev gravid med min ældste søn i 2007, at jeg ligesom var nødt til at blive hjemme og finde noget, jeg kunne slå mig ned med,” fortæller Frida Nash, der på det tidspunkt slog sig ned i Holmbladsgade-kvarteret på Amager, hvor hun har boet lige siden.

På det tidspunkt vidste jeg, at jeg havde det håndelag, som skulle til, og så åbnede jeg min egen virksomhed.

”Jeg tog flere grundforløb på Teknisk Skole bl.a. som skiltemaler og grafisk tekniker, for jeg skulle finde ud af, hvad jeg kunne bruge det med farverne til. Men hver gang var det svært at komme videre, fordi det var umuligt at få en læreplads. Så gav jeg det en sidste chance som møbelpolstrer,og så blev jeg stædig. Jeg har altid elsket at sætte møbler i stand, og pludselig havde jeg fundet den rette hylde og ville ikke længere hoppe rundt og prøve nye uddannelser. Her var der nemlig mulighed for at lege med farverne og forskellige stoftyper.”

“Som møbelpolstrer blev det muligt for mig at lege med farverne.” Foto: Frida Nash Møbelpolstrer.

Er aldrig blevet færdiguddannet

Men igen røg hun ind i problemet med at finde en læreplads. Det var lige i forbindelse med finanskrisen, og det år, hvor Frida skulle finde en læreplads, blev der kun slået ganske få op på landsplan, så hun er aldrig officielt blevet færdiguddannet som møbelpolstrer.

”Heldigvis fik jeg lov til at komme i praktik hos en kvindelig møbelpolstrer, Diana Winther, i Allerød, hvor jeg var i næsten et år. Her fik jeg mulighed for at lave alle mulige ting og bruge alle hendes stofrester. Da det så blev jul, rykkede jeg ind på Christianias Julemarked, som er et af de største af sin slags i København, med alle de puder og andre ting, jeg havde lavet. Her solgte jeg helt vildt godt.”

Med Frida Nash kom der et friskt, farverigt og kunstnerisk pust ind i det traditionelle håndværksfag

”På det tidspunkt vidste jeg, at jeg havde det håndelag, som skulle til, og så åbnede jeg min egen virksomhed. Resten har jeg lært hen ad vejen”.

“Men selvom jeg er uuddannet i faget, føler jeg, at jeg alligevel har opnået den ære at blive respekteret som autodidakt. Jeg har god kontakt til oldermanden i møbelpolstrerlauget, – eller Sadelmager og Tapetsererlauget, som det hedder officielt – samt flere andre møbelpolstrere, og jeg bliver også inviteret til at deltage i forskellige arrangementer indenfor faget.”

Nypolstret klassisk sofa og puder. Foto: Frida Nash Møbelpolstrer.

Farverigdom og kreativt genbrug

Med Frida Nash kom der et friskt, farverigt og kunstnerisk pust ind i det traditionelle håndværksfag, og på omkring fem år er det lykkedes den nu 38-årige kunstnerdatter at slå sig fast med en nicheproduktion, der både signalerer farverigdom og kreativt genbrug – eller upcyckling,som det hedder på moderne dansk.

Men i kunstneriske bohemekredse gror der som bekendt ikke mos på en rullesten

I dag har hun masser at lave, og priserne er efterhånden også blevet opjusteret til almindeligt markedsniveau. Hun laver både ompolstring af brugte møbler og helt nye ting fra bunden, som når hun står for møbelpolstringen til cafeer, spisesteder og institutioner. Senest har hun ompolstret alle sæderne i teatersalen hos børne- og ungdomsteatret ZeBu ved Amager Bio.

”Og hvis der lige er noget med nogle gamle møbler, som jeg ikke er så frem til, så sender jeg det videre eller får hjælp af nogle af de gamle garvede og mere erfarne inden for faget,” konstaterer hun frimodigt og får i en sidebemærkning også lige fortalt, at hun har undervist i møbelpolstring på FOF.

Frida Nashs farvekombinationer sker rent intuitivt. Foto: Frida Nash Møbelpolstrer.

Børn, virksomhed og videreuddannelse

Efter at have været igennem to parforhold og fået et barn i dem begge er hun i dag alenemor, men har et fint og venskabeligt forhold til begge sine eksmænd. Men i kunstneriske bohemekredse gror der som bekendt ikke mos på en rullesten.

Så for et år siden gik Frida Nash i gang med en videreuddannelse som professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling på Professionshøjskolen på Campus Carlsberg. Det er et studie, hun følger aktivt samtidig med, at hun passer sin virksomhed og sine to børn.

Sammensætter farver rent intuitivt

Men hvordan kommer det der med at sammensætte farverne egentlig til hende sådan rent praktisk?

”På skolen, hvor jeg går nu, prøver de at lære os at tilrettelægge en designproces, hvor man ligesom laver en plan på forhånd. Men sådan arbejder jeg ikke. Jeg har en helt anden proces. Når jeg skal lave puder eller lave stoffer til et møbel, skærer jeg en masse farver ud af de forskellige stoffer, og så står jeg bare og sætter dem sammen og leger med dem, indtil jeg synes, der er noget, som harmonerer.”

“Og så kan jeg godt lide, at der er modsætninger, så farverne løfter hinanden. Jeg laver ikke tegninger eller planer på forhånd, men gør det intuitivt. Det samme er tilfældet, når jeg laver serigrafitryk eller andre tryk. Det er helt sikkert en gave, jeg har fået med. Det ligesom ligger i mig og er noget, som tidligere har haft ret svært ved at udtrykke eller bruge mere konkret.

Herefter tager de alle på et road-trip langs middelhavskysten, hvor de vil udforske de forskellige kunstmuseer, inden de ender i Carsten Nash’ vinterbolig og atelier i bjergene nord for Montpellier

Det kom først, da jeg blev møbelpolstrer. Også alt det der med at mærke på tingene, hvor de forskellige stoftyper udfordrer følesansen, så man oplever tingene med både syns- og følesansen. Det kan jeg rigtig godt lide. Derfor prøver jeg også, når jeg f.eks. laver puder at bruge forskellige typer stof og blande tekstiler med læder, så det også bliver en særlig oplevelse.”

“Og så har det den fordel, at jeg kan bruge stort set alle stofrester til at indgå i mine mønstre. Er der noget tilbage, så bliver der lavet knapper af det. Og er der nogle stumper møbelsnor, som man kan kante møblerne med, tilbage, så ender de med at blive til nøgleringe. Jeg har også en aftale med nogle af mine kolleger, at jeg kan bruge deres stofrester. Så der er ingen spild her.”

På kunstnerisk road-trip med børnene og deres morfar

Selvom det er hårdt arbejde både at være alenemor, drive en virksomhed og studere, så handler det for Frida Nash om at investere i sit liv. Det er derfor, hun videreuddanner sig. Hvordan fremtiden skal forme sig, har hun ikke noget bud på. Her lader hun også intuitionen – og passionen – råde.

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med nogle store projekter, hvor jeg er med til indretning af bygninger, virksomheder og institutioner

”Jeg vil selvfølgelig fortsætte min virksomhed, men jeg vil også gerne lave en do-it-yourself-skole, hvor man kunne tage forskellige lærere ind, alt efter, hvad der er oppe i tiden. Sådan lidt FOF-agtigt, men mere moderne – og gerne med hold hver anden uge, så de, der er skilt, også kan gå til det. Altså formet efter, hvordan vi lever i dag. Så kunne jeg stå for hold i møbelpolstring, beklædning og tekstiltryk.”

Frida Nash kikker forsigtigt på uret. Vi har aftalt kun at skulle tale sammen i godt en time.

Det er nemlig den første dag i efterårsferien, så hun skal hjem og pakke til en rejse sydpå. Dagen efter flyver hun og børnene nemlig til Barcelona og tager toget til Figueres, hvor Dali-museet ligger. Her skal de mødes med hendes far, Carsten Nash, og sammen opleve den berømte surrealist Salvador Dalis museum. Herefter tager de alle på et road-trip langs middelhavskysten, hvor de vil udforske de forskellige kunstmuseer, inden de ender i Carsten Nash’ vinterbolig og atelier i bjergene nord for Montpellier.

På falderebet får Frida Nash dog lige løftet sløret for en af de drømme, som hun har for fremtiden:

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med nogle store projekter, hvor jeg er med til indretning af bygninger, virksomheder og institutioner.”

Og der er ingen tvivl om, at hvis den drøm går i opfyldelse, så er der nogen, som får kulør på tilværelsen.


Du kan finde Frida Nash Møbelpolstring & Design på

Instagram: @fridanash

og på  facebook:  https://www.facebook.com/fridanash/



Topfoto: Poul Arnedal.

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505