POV 1. APRIL ARTIKEL // ISRAEL – En ideologisk bosættelse på Vestbredden lægger stilen om. Efter længere tids overvejelse bliver den lokale yeshiva nu omlagt til at være grundtvigiansk folkehøjskole efter dansk forbillede. For at komme rigtigt fra start har en gruppe bosættere derfor været på studieophold i Sønderjylland.
TEL AVIV – Beslutningen har ikke overraskende vakt både undren og forargelse i bosætterkredse, men der er ingen vej tilbage. Håndværkerne er bestilt, og til efteråret slår en ny højskole dørene op midt i Vestbreddens bjerge.
”Vi har endnu ikke åbnet op for tilmeldinger, for vi skal have de sidste detaljer på plads, inden det kan ske. Vi skal blandt andet have fundet et navn til den nye højskole,” siger rabbiner Meir Dunkelstein, der står i spidsen for projektet.
Fredsinitiativ
Selv om rygterne allerede svirrer på Vestbredden, står det endnu ikke klart, hvor den nye højskole kommer til at ligge. Initiativtagerne er til fulde klar over, at initiativet i visse kredse vil blive betragtet som kontroversielt, så derfor ved vi også kun, at det kommer til at foregå i en bosættelse, der ligger centralt i den nordlige del af Vestbredden. Som rabbineren formulerer det, ligger den et stenkast fra den palæstinensiske by Nablus.
Vi fik at vide, at en dansk folkehøjskole har særlige mellemøstkurser, og at de i den forbindelse besøger universitetet med jævne mellemrum
Der er tale om en ideologisk bosættelse. Der lever i dag godt 600.000 israelske statsborgere på Vestbredden, og de defineres alle som bosættere. Men omkring tre fjerdedele af dem betragtes som ikke-ideologiske, hvilket betyder, at de er flyttet dertil som følge af overkommelige boligpriser, gode børnepasningsordninger og lignende. Den resterende grupper er så de ideologiske bosættere, der opfatter området som det bibelske kerneland. Denne befolkning er nationalreligiøs, og det er også i denne type bosættelser, man typisk vil placere en yeshiva, som er en slags bibelakademi.
”Vi tror på, at Judæa og Samaria (Vestbredden, red.) er det jødiske folks virkelige hjem. Det kan vi jo læse i Det Gamle Testamente,” siger rabbiner Dunkelstein til POV. ”Men vi er også klar over, at der lever et andet folk her. De er vores naboer, og det er vigtigt at få et godt forhold til dem.”
En gruppe lærere på den omtalte yeshiva i den endnu ikke navngivne bosættelse har længe overvejet, hvordan dette skulle kunne lade sig gøre. Men så faldt en af dem over højskoletanken.
”Faktisk hørte vi om det gennem gode bekendte på Bir Zeit, et palæstinensisk universitet, som ligger lige i nærheden,” siger han. ”Vi fik at vide, at en dansk folkehøjskole har særlige mellemøstkurser, og at de i den forbindelse besøger universitetet med jævne mellemrum. Så vi fandt frem til Rødding Højskole og tog kontakt.”
Rabbineren fortæller med et smil, at han i starten havde store vanskeligheder med at udtale navnet. Det danske ’ø’ og det bløde ’d’ var ikke nemt, men nu kommer det fra ham med let sønderjysk accent.
Det levende ord og samtalen
”Vi blev lidt forbløffede, da vi blev kontaktet af en gruppe religiøse bosættere fra Vestbredden, men da vi så, at henvendelsen var seriøs, tog vi naturligvis imod deres tilbud om samarbejde,” siger Mads Rykind-Eriksen, der er forstander på Rødding Højskole.
En gruppe på seks mænd fra bosættelsen ønskede at besøge Rødding. En ældre lærer på højskolen med jødisk baggrund kunne forklare køkkenet det grundlæggende om koshermad, og man gjorde klar til at modtage gæsterne.
Mads Rykind-Eriksen fortæller: ”Det var med en vis spænding, at vi tog imod den jødiske gruppe bosættere. De havde hørt, at vi lå i et gammelt omdiskuteret grænseland, hvor danskere og tyskere igennem tiden har levet henholdsvis fredeligt og krigerisk med og mod hinanden. Efterhånden som samtalen skred frem stod det klart, at der var et enormt potentiale i at bringe højskoletanken ind på Vestbredden.
Forstanderen på Rødding Højskole understreger, at ethvert grænseområde, hvor der er konflikter, med stor fordel kunne oprette højskoler, der på denne måde kunne bidrage til en mere fredelig verden
Den tager afsæt i den store danske 1800-tals-teolog Grundtvig og hans tanker om det levende ord og samtalen, og går kort ud på, at man taler sig frem til løsninger i stedet for at slås. På den måde har højskolen været med til at fremme den fredelige sameksistens, der siden Første Verdenskrig har kendetegnet dette omdiskuterede område. Bosætterne faldt pladask for ideen om en sådan skoleform”.
Men hvilke perspektiver kan der ligge i sådan et samarbejde, når man driver højskole i Sønderjylland?
”Højskolens positive bidrag til den fredelige udvikling, der gennem de sidste 100 år har præget dette grænseområde, kan naturligvis ikke overføres én til én på Vestbredden og Mellemøsten,” forklarer Mads Rykind-Eriksen videre.
”Men perspektiverne er åbenlyse. Det handler først om at kende sine naboer og forstå, hvordan de tænker om situationen. Dernæst skal man lære kompromisets svære kunst, for ellers hører konflikten aldrig op. Endelig skal mindretallene have sikret en række grundlæggende rettigheder, som retten til at leve i sikkerhed samt til sproglig, religiøs og kulturel udfoldelse”.
Forstanderen på Rødding Højskole understreger, at ethvert grænseområde, hvor der er konflikter, med stor fordel kunne oprette højskoler, der på denne måde kunne bidrage til en mere fredelig verden.
Sameksistens
Rabbiner Dunkelstein var ikke selv med på studierejsen, men har skaffet sig stor indsigt i sagen gennem sine seks udsendinge.
”Det var dybt bevægende for mig at høre om, hvordan den dansk-tyske grænse før i tiden gik tværs gennem Rødding Højskole, og i dag lever højskolens to dele i fred og fordragelighed med hinanden,” siger han. ”Det er et eksempel til efterlevelse.”
Ribe og Nablus er ganske vist ikke helt det samme, men en by er jo en by, og det er vigtigt at besøge sine naboer
Han var også fascineret over den cykeltur til Ribe, som højskolen arrangerede for de israelske gæster.
”Det må vi også kunne lave her,” smiler han. ”Ribe og Nablus er ganske vist ikke helt det samme, men en by er jo en by, og det er vigtigt at besøge sine naboer. Det største problem består nok i, at der er lidt flere bakker her i vores lokalområde, end der er i Sønderjylland.”
Rabbiner Dunkelstein er allerede i kontakt med det israelske undervisningsministerium, som viser stor imødekommenhed. Han har fortalt embedsmændene, at han ser det som et initiativ til sameksistens med palæstinenserne.
”Det er jo meget godt, at Netanyahu i efteråret skabte normaliseringsaftaler med Det Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, men hvad ned palæstinenserne? Blev de ikke tilsidesat?” siger han og hæver for første gang stemmen. ”Fred skaber man først og fremmest med sine umiddelbare naboer, og hvis hr. Grundtvig og hr. Rykind-Eriksen kan hjælpe os med det, er det kun godt!”
LÆS FLERE ARTIKLER AF HANS HENRIK FAFNER FRA RESTEN AF ÅRETS DAGE HER
Topfoto: Den endnu ikke navngivne bosættelse ligger på en bakketop i Vestbreddens højland. Foto: Hans Henrik Fafner
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
