I dag er det FN’s Internationale Dag mod Racisme. Og hvilken bedre anledning end i dag til at slå et slag for fjernelsen af udtrykket ‘race’ fra den såkaldte racismeparagraf? Ja, for fjernelsen af dette forældede, fordomsfulde og misvisende udtryk fra al dansk lovgivning.
Vi kan lige så godt være blandt de første til at gøre det – i stedet for komme haltende efter andre lande, vi plejer at sammenligne os med. Flere europæiske land er nemlig begyndt at fjerne udtrykket race fra deres lovgivning. Og vi kommer også til at gøre det her i Danmark. Så lige så godt før som siden.
Det er nemlig paradoksalt, at lovtekster – også i Danmark – indeholder udtrykket race, som al sund fornuft for længst har forkastet. Det er snart længe siden, at det blev klart, at menneskeheden består af en race – menneskeracen. Og med dette mener jeg ikke sådan flower power-agtigt. I ved, sådan ”peace, love and understanding”, ”vi skal alle sammen være her”. Nej, jeg mener det rent videnskabeligt. Opdelingen af menneskeheden i racer er en social konstruktion – en kunstig opfindelse.
Jeg har som søn af en vestafrikansk far og en dansk mor interesseret mig for begrebet race hele mit voksne liv. Og fulgt med i, hvor sejlivede de gamle raceteorier fortsat er i vore vestlige samfund. Hvor lidt kendskabet er til disse teoriers opståen.
Myten om race
Den bedste forklaring på dette sidste læste jeg i den britiske avis The Observer tilbage i april 1997. Indlægget hed ”The myth of race” og var skrevet af professor i antropologi Chris Stringer fra The Natural History Museum i London. Den var lidt af en øjenåbner.
Som Stringer forklarede, opstod forestillingen om en menneskehed opdelt i forskellige racer tilbage i 1400-tallet. I en direkte forlængelse af vor evne til at bygge store oceangående skibe. Indtil da havde mennesket rejst fra sted til sted på hesteryg. Og det faldt ikke de rejsende ind at opdele menneskeheden i skarpt adskilte undergrupperinger. Sorte, hvide, gule, røde. De rejsende havde jo på deres færd over land set alt det, der lå ind imellem så at sige. Dette ændrede sig, da man pludselig kunne stige om bord i et skib og sejle til et helt andet kontinent. Nu så de mennesker, man stødte på i det fjerne, virkelig anderledes ud. ”Med andre ord”, som professor Stringer påpegede det, ”racemæssige kategoriseringer var ganske simpelt endestationer på de gamle handelsruter.”
Disse racemæssige teorier har udviklet og ændret sig op igennem århundrederne. En af de mest sejlivede var nok den, der blev fremsat af den tyske naturforsker Johann Friedrich Blumenbach i 1775. Det var den, hvor han opdelte menneskeheden i fem racer: den kaukasiske, den mongoloide, den negroide, den australoide og endelig de amerikanske indianere. Og disse fik så med tiden tilføjet hver deres medfødte karaktertræk. Positive og negative træk, der lagde grunden til de forestillinger, der i dag kendes som netop racisme.
Racismeparagraffen
I Danmark blev udtrykket race – trods indvendinger fra partierne SF og VS – indføjet i straffelovens paragraf 266b i 1971. Med senere ændringer lyder lovteksten derfor i dag: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
“Sin race”, står der. Som om der findes flere. Forestillingen om, at menneskeheden kan underopdeles i racer er, som nævnt, sidenhen blevet helt forkastet af videnskaben. Ikke mindst takket være de senere års genforskning. Tag bare at slå ”menneskeracer” op i bind 13 af Den Store Danske Encyklopædi, der kom i 1999. Her konkluderes det: ”Med den indsigt, man har opnået i den moderne populationsbiologi, er det svært at argumentere for eksistensen af menneskeracer. Der er snarere tale om gradvise overgange mellem forskellige populationer, et variationsmønster, som bedst kan betegnes kliner.”
Holdningsændring
Det var omkring den tid, ved indgangen til det nye årtusinde, der begyndte at ske noget på lovgivningsområdet rundt om i de vestlige lande. Der startede nu en granskning af, hvorvidt det var passende fortsat at bibeholde et så problematisk udtryk som race i juridiske lovtekster. Da jeg i januar 2000 dækkede en stort anlagt Holocaust-konference i Stockholm, kunne jeg her finde et faktablad fra den svenske regering, der viste, hvilke tiltag den havde i støbeskeen med hensyn til bekæmpelse af antisemitisme, racisme og diskriminering. Her fremfik det bl.a., at justitsministeriet i Stockholm var ved at undersøge ”om termen ’ras’ kan utmönstras ur lagstiftningen”.
Sverige var dermed det første vestlige land, der tog skridt til at fjerne udtrykket race fra landets lovgivning.
Race blev fjernet fra den svenske diskriminationsparagraf i 2008. Og erstattet med udtrykket etnicitet. Og i 2014 tog man et nyt skridt til at fjerne race fra alle andre svenske lovtekster.
Som den daværende svenske integrationsminister, Erik Ullenhagen, sagde ved den lejlighed:
”Vi ved, at der egentlig ikke findes forskellige menneskeracer. Vi ved også, at grundlaget for racisme handler om, at man tror, at der findes forskellige racer, at racetilhørsforholdet gør, at man opfører sig på en bestemt måde, og at visse racer er andre overlegne.”
Østrig, Finland og Ungarn har også fjernet race fra deres lovtekster – og erstattet det med ”etnisk tilhørsforhold”. Norge har sin “diskrimineringslov“. Den hår til formål at forhindre “diskriminering på grunn av etnisitet, nasjonal opprinnelse, avstamning, hudfarge, språk, religion og livssyn”. Ikke et ord om race.
Og mens der i Tyskland foregår en ophedet debat om emnet, tog Frankrig i 2013 skridt til at fjerne udtrykket race fra landets lovgivning. ”Der er kun en race, og en familie, den menneskelige familie”, sagde den franske præsident, François Hollande, under sin valgkamp i 2012. Det var da han lovede at fjerne udtrykket race fra selve den franske forfatning. Dette er dog endnu ikke sket.
Danmark halter bagefter
Endnu har vi til gode at se en offentlig debat om emnet i Danmark.
“Det er ikke noget, der har været en politisk diskussion om herhjemme. Den er mere blevet ført i universitetskredse”, forklarede Christian Horst, næstformand for det danske Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racisme (DRC), da jeg spurgte til emnet sidste uge.
Rundt om i Europa har der været en række indvendinger mod at fjerne race fra de respektive landes racismeparagraffer. Tager man race ud af paragraffen, er det ikke længere en racismeparagraf, har et af argumenterne været. Men det kommer i sidste ende an på, hvordan man definerer racisme.
Tidligere blev racisme opfattet som det at favorisere en race på bekostning af andre. I dag er racisme mere blevet det, at man overhovedet opdeler menneskeheden i racer, der hver især har nogle indbyggede karakteregenskaber. Altså, at race er en forældet og fordomsfuld social konstruktion, der ingen bund har i videnskaben.
Alene af den grund, bør race fjernes fra dansk lovgivning. Vi skriver 2016. Den moderne videnskab viser, at de helt gamle opdagelsesrejsende – dem på hesteryg – havde den rette opfattelse. At menneskeheden er ét stort hele – med glidende overgange mellem hudfarverne.
Hovedillustration: Racetyper i Nordisk familjebok, et svensk konversationsleksikon fra 1904
Kunne du lide, hvad du læste? Du er velkommen til at dele, og du må meget gerne like os på vores Facebookside også. Hvis du vil betale til mine fortsatte skriverier, er mit MobilePay-nummer 2083 9096 – men det er helt frivilligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
