USA // ANALYSE – En ny finanslovspakke, der netop er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, kombinerer skattelettelser til de rigeste med drastiske nedskæringer i sociale programmer og en markant udvidelse af underskuddet på syv procent af BNP. Trump kalder loven for ”One Big Beautiful Bill”, men kritikere frygter et finanspolitisk kollaps og sammenligner situationen med Storbritanniens krise under Liz Truss.
Med et flertal på blot én stemme (215-214) vedtog Repræsentanternes Hus torsdag i sidste uge Donald Trumps enorme finanslovspakke, som præsidenten selv ynder at kalde ”One Big Beautiful Bill”.
Lovpakken indeholder store skattelettelser til de bedst stillede og er en betydelig sejr for præsidenten. Der var til det sidste tvivl om, hvorvidt det var muligt at finde et flertal, eftersom mange af hans partifæller havde udtrykt skepsis før afstemningen dels grundet hårde sociale nedskæringer, der kan true deres genvalg næste år, dels grundet en dramatisk udvidelse af det amerikanske budgetunderskud.
Senatets flertal består af 53 republikanske medlemmer, hvilket betyder, at der kun er plads til tre afhoppere, før lovforslaget bliver blokeret
Lovforslaget er endnu ikke behandlet i Senatet, hvor flere republikanere også har signaleret modvilje mod især nedskæringerne på Medicaid (sundhedsydelser til USA’s fattigste) samt fjernelsen af støtten til vedvarende energi. Hertil kan man lægge en bredere kritik fra både økonomer, investorer og demokratiske politikere: Lovpakken er grundlæggende økonomisk uansvarlig, fordi den vil forværre en allerede skrøbelig finansiel situation især på gældssiden, hedder det.
Demokraterne har peget på, at lovpakken vil føre til markant øget ulighed og social usikkerhed, fordi den både hæver fradrag og fjerner afgifter for de rigeste, mens den samtidig indskrænker tilskud til sundhedsydelser og madkuponer for lavindkomstgrupper. I alt risikerer op mod 8 millioner amerikanere at miste sundhedsdækning under Medicaid, mens 43 millioner rammes af strammere krav til fødevarehjælp.
Finansmarkederne har reageret med skepsis. Renten på 30-årige amerikanske statsobligationer er steget til 5,1 % – det højeste niveau siden før finanskrisen i 2007 – og den seneste auktion over statsobligationer blev mødt med svag efterspørgsel. Moody’s har som reaktion på udviklingen nedjusteret USA’s kreditvurdering, og flere investorer frygter en egentlig gældskrise.
Det ansete britiske magasin The Economist bemærker i en lederartikel fra sidste uge, at den amerikanske finanspolitik i stigende grad minder om, hvad skribenten kalder en ”junkie-økonomi”: Et underskud på 6,9 % af BNP er kommet til i et år uden krig, pandemi eller recession – alene drevet af politiske prioriteringer. Lederskribenten anfører videre, at den amerikanske stats renteudgifter snart vil overstige 1.000 milliarder dollars om året, hvilket næsten svarer til hele udgiften for Medicare, USA’s offentlige sundhedssystem for ældre.
Kreativ bogføring i finanslovforslaget udskyder regningen
Men ifølge Republikanerne fastholder loven blot status quo. Skattelettelserne fra 2017 gøres permanente, og nye tiltag som fritagelse for skat på drikkepenge og overarbejde tilføjes, men med tekniske udløbsdatoer i 2028, hedder det. Den manøvre er imidlertid ifølge lovens kritikere en budgetteknisk konstruktion, der skal få regnestykket til at gå op, men i virkeligheden blot udskyder regningen.
Uafhængige økonomer – herunder the Congressional Budget Office (CBO) – advarer om, at lovpakken reelt vil fastholde et underskud på 6–7 % af BNP frem mod 2034 og øge gælden med op mod 3.000 milliarder dollars. Hvis de midlertidige skattelettelser forlænges – hvilket der er historisk præcedens for – vil den samlede regning overstige 4.000 milliarder dollars.
Et væld af økonomiske analytikere peger på, at effekten af Trumps planlagte toldmure er både usikker og potentielt negativ for USA
Republikanerne hævder videre, at underskuddet kan reduceres gennem højere vækst og øgede toldindtægter. Men et væld af økonomiske analytikere peger på, at effekten af Trumps planlagte toldmure er både usikker og potentielt negativ for USA. De officielle estimerede toldindtægter varierer vildt fra 1,4 til op mod 5 billioner dollar over ti år, men de tal inkluderer midlertidige afgifter og forudsætter, at der ikke gives indrømmelser i de kommende handelsforhandlinger.
Samtidig er den forventede væksteffekt fra de nye skattetiltag langt lavere end i 2017, hvor selskabsskatten blev sænket varigt. Mange af de nuværende tiltag – såsom skattefradrag for drikkepenge og forhøjede fradrag for lokale skatter (SALT – state and local taxes) – vurderes at være målrettet højindkomstgrupper og ikke have nogen mærkbar dynamisk effekt på væksten.
Skrøbeligt gældssystem med britisk ekko
USA’s statsgæld er nu over 100 % af BNP, hvilket udgør en tredobling siden årtusindskiftet. Eksperter advarer om, at betalingen på denne gæld i stigende grad vil udkonkurrere vigtige politiske prioriteringer. Hvis renten forbliver høj – eller stiger yderligere – kan gælden blive eksplosivt dyr at finansiere.
Flere kommentatorer har sammenlignet USA’s nuværende situation med Storbritannien under den konservative Liz Truss’ korte premierministerperiode i 2022, hvor ufinansierede skattelettelser førte til voldsomme udsving på obligationsmarkedet og tvang regeringen til at trække i land.
”Markedet kan tvinge politikerne til realisme, hvis de ikke selv finder ud af det,” lød det i den førnævnte leder fra The Economist.
Usikker fremtid i Senatet
Det amerikanske finanslovforslag skal nu videre til behandling i Senatet, der påbegynder arbejdet med lovforslaget efter Memorial Day mandag i denne uge.
Senatets flertal består af 53 republikanske medlemmer, hvilket betyder, at der kun er plads til tre afhoppere, før lovforslaget bliver blokeret. Moderate republikanere som senatorerne Susan Collins og Lisa Murkowski har forlods udtrykt deres skepsis, især over for de foreslåede ændringer i Medicaid-programmet.
Demokraterne ventes helt at modsætte sig pakken i dens nuværende form. Flere andre republikanske senatorer end de to ovenfor nævnte er også skeptiske.
Præsident Trump har bedt om at se lovforslaget på sit skrivebord inden den 4. juli, der er USA’s nationaldag, men de interne uenigheder blandt republikanerne i Senatet kan forsinke processen
Den republikanske senator Ron Johnson fra Wisconsin har fx udtalt, at han og en gruppe ligesindede senatorer har tænkt sig at blokere for lovforslaget, medmindre der foretages betydelige ændringer for at reducere de offentlige udgifter og mindske den nationale gæld.
Den libertarianske republikanske senator Rand Paul har kritiseret lovforslaget for at indeholde en forhøjelse af gældsloftet med $5 milliarder, hvilket han mener strider mod konservative finanspolitiske principper.
Præsident Trump har bedt om at se lovforslaget ”på sit skrivebord” inden den 4. juli, der er USA’s nationaldag, men de interne uenigheder blandt republikanerne i Senatet kan forsinke processen. Og selv i en blødere version vurderes loven af mange økonomer som en enorm strukturel risiko for den amerikanske økonomi – også fordi loven understøtter en politisk kultur, hvor gæld og underskud ignoreres, så længe markedet ikke slår igen.
Den tid kan snart være forbi.
Læs mere om USA og amerikansk politik i POV – følg vores korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og