Jimmy Stewarts filibusterscene i "Mr. Smith kommer til Washington"

Filibusteren: Gal eller genial?

i Internationalt/USA af
DRAMA I DET AMERIKANSKE SENAT – Progressive demokrater har hældt benzin på bålet i Washington med et brændende ønske om at afskaffe den omdiskuterede filibuster-regel i Senatet, så et simpelt senatsflertal fremover kan vedtage lovgivning. Mange moderate demokrater, inklusive præsidenten, forholder sig skeptiske, men ønsker dog reformer af filibusteren, så lovgivningsarbejdet kan glide lettere igennem. På den anden side står Mitch McConnell med et forenet Republikansk Parti i ryggen og lover bål og brand, hvis Demokraterne skulle finde på at eliminere filibusteren. 

Præsident Joe Biden har lige fået gennemført sin gigantiske covid-19-hjælpepakke på svimlende 1900 milliarder dollars. Det er en historisk sejr for Biden og Demokraterne. Men i Senatet blev hjælpepakken kun akkurat vedtaget med 50 demokratiske stemmer. Ingen republikanere endte med at stemme for.

Sædvanligvis kræves der 60 stemmer for at vedtage en lov i Senatet, men da Demokraterne vedtog hjælpepakken igennem en manøvre kaldet budget reconciliation, er et simpelt flertal nok. Budget reconciliation stammer fra 1974 og kan bruges indenfor lovgivning, der påvirker det føderale budget, såsom skat og gæld.

Det var netop denne manøvre, som Republikanerne brugte, da de gennemførte en historisk skattereform tilbage i 2017. Det var også budget reconciliation, der var medvirkende til, at Demokraterne ikke kunne forhøje mindstelønnen til 15 dollars, som de oprindeligt havde planlagt som en del af covid-19-hjælpepakken.

Nu står Biden og Chuck Schumer, som er Demokraternes flertalsleder i Senatet, med en klar udfordring, idet de skal videre med ny lovgivning indenfor immigration, infrastruktur og ikke mindst våbenlovgivning i kølvandet på masseskyderierne i Boulder, Colorado og Atlanta, Georgia.

Hvis Demokraterne skal gennemføre en stramning af våbenlovgivningen  i Kongressen, kræver det 60 stemmer i Senatet. Det bliver svært at finde 10 republikanske senatorer, da våbenlobbyorganisationen NRA er en markant bidragsyder til Det Republikanske Parti.

Her kan Demokraterne ikke bruge budget reconciliation og skal derfor samle 60 stemmer for at få vedtaget deres lovgivning, hvilket skyldes filibuster-reglen. Da Senatet ikke har begrænsninger på, hvor længe en taler må tale, kan man faktisk snakke et lovforslag ihjel, så fristen for en afstemning løber ud. Det er det, der kaldes en filibuster. For at afbryde taleren, kræver det 60 stemmer. Det betyder de facto, at et mindretal på mindst 41 senatorer kan blokere al lovgivning i Senatet.

Men prisen for Republikanernes opbakning, kan koste de progressive Demokraters støtte, og dermed står Schumer overfor en nærmest umulig opgave

At få 60 stemmer skrabet sammen i Senatet er en næsten umulig proces i nutidens hyperpolariserede Washington. Først og fremmest skal Demokraterne være enige internt, da Senatet er splittet 50-50 mellem Republikanerne og Demokraterne. Ved stemmelighed træder vicepræsidenten, demokraten Kamala Harris, til og afgøre afstemningen, hvilket betyder, at Demokraterne indirekte har et flertal, som dog er yderst skrøbeligt.

Hvis Chuck Schumer skal have alle Demokrater med, skal han både kunne tilfredsstille Demokraternes progressive lejr, hvor senatorer som f.eks. Bernie Sanders og Elizabeth Warren hører hjemme, og den moderate fløj, som tæller senatorer som Joe Manchin, Jon Tester og Kyrsten Sinema.

Samtidig skal Schumer også sikre opbakning fra mindst 10 republikanere, så et lovforslag rammer de magiske 60 stemmer. Men prisen for Republikanernes opbakning kan koste de progressive Demokraters støtte, og dermed står Schumer overfor en nærmest umulig opgave.

Det er netop denne problemstilling, der har igangsat Demokraternes diskussion om filibusterens fremtid i amerikansk politik.

Fra filmmagi til virkelighed

Filibusteren forbindes ofte med ikoniske maratontalere. En af de mest kendte eksempler fra populærkulturen stammer fra filmen ’Mr. Smith Goes to Washington’ fra 1939, hvor hovedpersonen, Jefferson Smith, en nyvalgt og idealistisk senator, kollapser efter at have talt dunder i et døgn imod en korrupt lov, som skal vedtages i Senatet.

Ironisk nok fandt den første cloture-afstemning sted to år senere, da Senatet besluttede at afslutte debatten om Versailles-traktaten, hvorefter et flertal afviste traktaten

Men i virkeligheden er filibuster-procedurer langt mindre glamourøse. Gregory Koger, en amerikansk professor med speciale i filibusteren, udlægger den moderne filibuster på følgende måde til Vox:

“In practical terms, filibusters usually take the form of refusing unanimous consent requests to limit debate, to reduce the number of amendments offered to bills, to limit the amendments to bills to germane topics, or even to agree to set times for when amendments are voted on.”

Det er altså oftest et fokus på teknikaliteter og procedurer fremfor passionerede talere, når filibusteren tages i brug.

Men de notorisk lange maratontaler eksisterer stadig. I nedenstående video fra 2013 ses den republikanske senator Rand Paul fra Kentucky, der var imod nomineringen af John Brennan som chef for CIA, og derfor påbegyndte en filibuster, der næsten varede 13 timer:

Filibusterens fødsel og historie

Ordet filibuster stammer fra det spanske ord filibustero, som kommer af det nederlandske ord vrijbuiter, der betyder “fribytter” eller “sørøver”.

Filibusteren blev skabt ved et uheld i 1806, da USA’s afgående vicepræsident, Aaron Burr, opfodrede Senatet til at fjerne en procedure kaldet previous question. Det var en sjældent anvendt procedure, der gjorde, at et simpelt flertal i Senatet kunne afslutte en igangværende debat og gå videre til en øjeblikkelig afstemning. Burr mente, at den var overflødig. Da Senatet valgte at fjerne den, betød det reelt, at en senator nu kunne snakke uafbrudt om et emne på ubestemt tid.

Det var først i 1917, at Senatet indførte en mekanisme for at stoppe en taler. På daværende præsident Woodrow Wilsons opfordring vedtog Senatet muligheden for cloture, hvor et flertal på to tredjedele fremover kunne afslutte en igangværende debat. Ironisk nok fandt den første cloture-afstemning sted to år senere, da Senatet besluttede at afslutte debatten om Versailles-traktaten, hvorefter et flertal afviste traktaten, som Wilson var stor fortaler for.

I løbet af 1950erne og 1960erne blev filibusteren oftest brugt af demokratiske sydstatssenatorer, der ønskede at blokere for borgerrettigheder til afroamerikanere.

Det var netop filibusterens forbindelse til racisme og vælgerundertrykkelse, der fik Barack Obama til sidste år at kalde filibusteren for et levn fra Jim Crow-æraen, som måtte udryddes, hvis den på samme måde blev brugt til at undertrykke vælgere i nutidens USA

South Carolina-senatoren Storm Thurmond slog rekorden for at holde den længste filibuster i Senatet, da han talte i 24 timer og 18 minutter imod Borgerrettighedsloven fra 1957, der dog endte med at blive gennemført alligevel. I løbet af den absurde maratontale, læste Thurmond højt fra Uafhængighedserklæringen, tillægsparagraffer til USA’s forfatning, forskellige delstaters valglove og meget mere, for at fylde tiden ud.

Det var netop filibusterens forbindelse til racisme og vælgerundertrykkelse, der fik Barack Obama til sidste år at kalde filibusteren for et levn fra Jim Crow-æraen, som måtte udryddes, hvis den på samme måde blev brugt til at undertrykke vælgere i nutidens USA.

I 1975 ændrede Senatet muligheden for cloture ved at sænke antallet af senatorer, der skulle bruges. Fremover krævede det et flertal på tre femtedele for at kunne afslutte en debat og gå videre til afstemningen. Lige siden har 60 dermed været det magiske tal i Senatet, hvis man skal afslutte en filibuster.

Atomløsningen eller reform?

I nyere tid har der dog været markante eksempler på tilsidesættelser af filibusteren. Det er en meget kontroversiel manøvre, der kaldes the nuclear option. I 2013 valgte den daværende demokratiske flertalsleder i Senatet, Harry Reid, at bruge manøvren, så et simpelt flertal kunne godkende regeringsmedlemmer og føderale dommere, efter at Republikanerne havde blokeret for Obamas nomineringer ved hjælp af filibusteren.

I 2017 valgte Republikanere med den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, i spidsen, at gøre det samme med højesteretsnomineringer, så Neil Gorsuch kunne blive godkendt på trods af demokratisk modstand.

Midtsøgende demokratiske senatorer, som Joe Manchin fra West Virginia og Kyrsten Sinema fra Arizona, har allerede afvist, at de vil afskaffe filibusteren

Efter at Demokraterne vandt begge senatsvalg i Georgia og dermed fik et flertal i Senatet, har det været en drøm for venstrefløjen at fjerne filibuster-reglen, så det ville blive nemmere at få progressiv lovgivning igennem. Med the nuclear option kunne Demokraterne teknisk set eliminere filibuster-reglen med et simpelt flertal.

Men Mitch McConnell reagerede skarpt på rygterne og advarede Demokraterne i dystre vendinger, om de altødelæggende konsekvenser det ville få i fremtiden.

En direkte afskaffelse af filibusteren forbliver en drøm indtil videre. Midtsøgende demokratiske senatorer, som Joe Manchin fra West Virginia og Kyrsten Sinema fra Arizona, har allerede afvist, at de vil afskaffe filibusteren. Men både Joe Biden og Manchin har begge stillet sig positivt overfor en reform af filibusteren, hvor den talende filibuster får en mere prominent rolle igen.

Mindretalsbeskyttelse

En af kritikpunkterne imod filibusteren er, at den er direkte antidemokratisk, da den forhindrer flertallets vilje. Men man kunne omvendt spørge: Skal Republikanerne, der trods alt sidder på 50 af Senatets pladser, så ikke repræsenteres?

Filibusteren er netop et redskab, der beskytter mindretallet. Det er et argument, som har rødder i nationens fortid, hvor de første europæiske immigranter, som f.eks. puritanerne, flygtede fra tyranni og religiøs forfølgelse i søgen efter frihed.

Mindretallets interesser ligger indbygget i Senatets DNA. Da USA blev grundlagt, blev Senatet et kompromis mellem de store og små delstater. Mens delstaternes medlemmer i Repræsentanternes Hus hænger proportionalt sammen med antallet af indbyggere, har hver delstat, uanset størrelse, to repræsentanter i Senatet, da de små delstater frygtede muligheden for, at de store delstater ville udnytte deres størrelse.

Det vil sige, at en delstat som Wyoming, hvor der bor næsten 600.000 mennesker, har den samme repræsentation i Senatet som Californien, hvor der bor omkring 40 millioner mennesker.

Det betyder, at Senatet ikke på samme måde er påvirket af tidens politiske vinde og derfor kan fokusere på landets ve og vel

USA’s grundlæggere frygtede ligeledes muligheden for et pøbelvælde – flertallets diktatur – som ville kunne hærge den nyfødte republik ved at undertrykke mindretallet i flertallets navn. Derfor fungerede Senatet oprindeligt som et elitært overhus, der kunne holde Repræsentanternes Hus i skak, hvis det skulle blive nødvendigt.

Senatets elitære opbygning ses ved, at senatorer sidder i seks år, mens medlemmer af Repræsentanternes Hus er på genvalg hvert andet år. Det betyder, at Senatet ikke på samme måde er påvirket af tidens politiske vinde og derfor kan fokusere på landets ve og vel. Derudover var medlemmer af Senatet oprindelig udpeget af deres respektive hjemstaters parlamenter. Først fra 1913 kunne borgerne direkte sætte et kryds ved den senator, de ønskede at stemme på.

Delstaternes autonomi

Filibusteren indtager også en central rolle i en af de amerikanske urkonflikter, nemlig spørgsmålet om graden af føderalisme. Skal Washington fylde mere eller mindre?

USA er et enormt land, hvor de fleste beslutninger tages på delstatsniveau, som den 10. forfatningstilføjelse foreskriver. Filibusteren sikrer netop, at kun føderal lovgivning med stor og tværpolitisk opbakning kommer igennem Senatet. I stedet for at Washington blander sig, er det oftest bedre, at delstaterne selv vedtager de love, som der er brug for i den pågældende delstat.

USA er et enormt land, hvor de fleste beslutninger tages på delstatsniveau, som den 10. forfatningstilføjelse foreskriver. Filibusteren sikrer netop, at kun føderal lovgivning med stor og tværpolitisk opbakning kommer igennem Senatet

Man kan drage en parallel til vores breddegrader ved at inddrage EU. Ligesom mange floridanere ikke vil dikteres af Washington, vil mange danskere ikke dikteres af Bruxelles.

USA’s 50 delstater har mange forskellige love og regler, og det gælder alt fra de mere farverige emner som hasardspil og cannabis og over til delstaternes håndtering af valg, corona og våben. Senest har de to tragiske masseskyderier i Colorado og Georgia aktualiseret en debat om nødvendigheden af et føderal forbud imod fuldautomatiske våben, som faktisk har været gældende tidligere og som et flertal af amerikanere tilsyneladende støtter.

Føderal våbenlovgivning vil dog ofte være en kontroversiel indgriben i delstaternes selvbestemmelse. En lempelig våbenlovgivning giver god mening i de landlige delstater som Wyoming og Montana, hvor jagt er en hyppig beskæftigelse i fritiden og hvor der kan være lang afstand til den nærmeste politistation, mens en mere restriktiv våbenlovgivning giver bedre mening i storbyer som New York eller Chicago, hvor kriminalitet har været et stort problem.

Magten er bedst forankret lokalt, hvilket filibusteren sikrer. Og når føderal handling endelig er nødvendig, er det vigtigt, at intet parti gennemtrumfer sin egen lovgivning uden input fra mindretallet – især når det gælder våben, som forfatningen garanterer og som står stærkt i den amerikanske selvbevidsthed.

Politisk obstruktion

Omvendt eksemplificerer debatten om føderal våbenlovgivning, hvorfor der aldrig sker noget i kølvandet på de tragiske masseskyderier, som desværre kendetegner USA. Selvom fortalere påpeger at, filibusteren kunne bruges til at fremme tværpolitisk dialog, er den i de senere år blevet et redskab, der udnyttes til at obstruere modstanderens mulighed for at gennemføre politik, som f.eks. våbenreformer.

Brugen af filibusteren er blevet særligt intensiveret igennem de seneste år, og både Obama og Trump ønskede at få den fjernet, så deres valgløfter kunne indfries.

Hvis filibusteren afskaffes, kan det ramme begge partier som en boomerang

Samtidig er befolkningens tillid til Kongressen faldet i takt med at mindre lovgivning er blevet gennemført. Filibusteren er medvirkende til denne tendens og er i dag blevet symbol på det ineffektive og handlingslammede Washington, hvor USA’s udfordringer drukner i stammekrigen mellem Demokraterne og Republikanerne.

Mitch McConnell er den republikanske mindretalsleder i Senatet og blev i Obama-årene berygtet for at bruge filibusteren som et middel til at obstruere al lovgivning i Senatet. McConnell har lovet bål og brand, hvis Demokraterne afskaffer filibuster-reglen.

Hurtig gevinst, men voldsomme konsekvenser

Hvis filibusteren afskaffes, kan det ramme begge partier som en boomerang. Det næste flertal kan annullere, hvad det forrige flertal besluttede. Det var netop den advarsel, som Mitch McConnell kom med i et indlæg i The Wall Street Journal:

“As soon as Republicans wound up back in control, we wouldn’t stop at erasing every liberal change that hurt the country. We’d strengthen America with all kinds of conservative policies with zero input from the other side.”

For Demokraterne ville en afskaffelse af filibusteren give god mening på kort sigt, men længere ude i horisonten kan det vise sig at være en ganske fatal beslutning, som kun øger polariseringen mellem de to partier.

Men Demokraterne sidder i en kattepine: Hvis filibusteren ikke ændres, betyder det, at Demokraterne får svært ved at gennemføre ændringer indenfor våbenlovgivning, infrastruktur og grøn energi, selvom de både sidder på Det Hvide Hus og på begge kamre i Kongressen.


LÆS FLERE ARTIKLER AF ANDERS TORNSØ JØRGENSEN HER


Topbillede: James Stewart i Frank Capras “Mr. Smith kommer til Washington”, som har givet de fleste det populære billede af filibuster-begrebet, Columbia Pictures 1939.  Indsatte billeder: Det øverste er taget af skribenten, mens billedet af Mitch McConnell er hentet fra hans hjemmeside https://www.mcconnell.senate.gov/public/index.cfm/biography

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Anders Tornsø Jørgensen studerer historie og journalistik på RUC med drømme om en dag at blive USA-korrespondent. Hans store passion er amerikansk indenrigspolitik og populærkultur.