POLITIK // ANALYSE – Dansk politik er frosset til. Ingen skal have noget klinket de næste måneder, hvor der venter en folkeafstemning, en minkrapport, og hvor en tikkende politisk bombe i form af hele FE-sagen mod fhv. FE-chef Lars Findsen og fhv. forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, kan gå af til hver en tid.
FE-sagen er regeringen foreløbig lykkedes med at holde ud i strakt arm, men som et sort hul suger den nu langsomt stats- og justitsministeren til sig. Og den risikerer pludselig at eksplodere mellem hænderne på dem. Det kan i givet fald få uoverskuelige konsekvenser – ikke bare for Mette Frederiksen, men for hele Socialdemokratiet.
Efter en måned med krig i Europa. Udskrivningen af en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. En ny langtrækkende forsvarsaftale og en sundhedsreform, der danser uden om den varme grød, må man blot konstatere, at de politiske fronter mellem rød og blå blok stort set ikke har forandret sig.
Den statsmandseffekt, der normalt tildeles regeringschefen under større kriser, er tilsyneladende udeblevet eller er i bedste fald minimal
Ingen ønsker for alvor at komme ud over rampen, bortset fra SF, der har benyttet den alvorlige situation med krig i Europa til at flytte sig markant. Partiet har gjort op med forestillingerne om fred og nedrustning og i stedet meldt sig ind i den virkelige verden. Det har været en lang march for SF, men også en rejse, der har været nødvendig, hvis partiet nogen sinde skal gøre sig håb om at kunne indtræde i en regering igen efter maveplaskeren i 2014.
Den statsmandseffekt, der normalt tildeles regeringschefen under større kriser, er tilsyneladende udeblevet eller er i bedste fald minimal, og selv om de ansvarlige partier på midten er rykket tættere på hinanden, er der heller ikke nævneværdige gevinster til dem eller større afskalning på yderfløjene.
DF falder fortsat en anelse, og på den anden side, hvor man kunne have forventet en større reaktion oven på Enhedslistens NATO-slinger, lader det til, at de stærkt venstreorienterede vælgere er enige i, at partiet fortsat skal arbejde på at udtræde af forsvarsalliancen, og at nedrustning stadig er svaret på Putins aggressive invasion af Ukraine.
Enhedslistens fjerne utopier
Det viser vel blot, at der altid vil være et politisk marked for virkelighedsfjerne synspunkter, uanset hvor grum verden er og hvor onde uberegnelige despoter, der truer vores frihed og demokrati.
Samtidig siger det vel også alt om, hvilken drømmeverden Enhedslistens unge kommunister og socialister lever i, og så fortæller det også, at det er et parti, som aldrig kommer helt ind i magtens cirkler og dermed et parti, som ingen regering nogen sinde vil kunne regne med.
En håndfuld af Slotsholmens forhenværende så diskrete departementschefer har allerede været ude og kritisere regeringens ”amatøragtige” håndtering af sagen… Det er en snebold, der er begyndt at rulle
Det sidste varsler ikke godt for Mette Frederiksens mindretalsregering, når hun måske inden længe får brug for Enhedslisten forståelse og opbakning til at redde sig igennem Minksagen, hvor Granskningskommissionen jo aflægger rapport omkring den 1. juli.
Selv om der ikke er nogen i regeringen, der forventer en stærkt kompromitterende rapport, så viser forløbet omkring Enhedslistens optræden i den reelle fyring af nu fhv. transportminister Benny Engelbrecht, at partiet er totalt uberegneligt og hensynsløst, når det blot tilnærmelsesvist har mistanke om at blive trådt under fode på dets mærkesager. I dette tilfælde klimapolitikken.
FE-sagen er ved at eksplodere
Det samme vil kunne komme til at gøre sig gældende på retspolitikken, hvor Enhedslisten har slået sig ned på at værne om åbenhed og borgernes retssikkerhed.
Regeringen har efterhånden fået skabt sig et kæmpe problem med sigtelserne mod både Lars Findsen og venstrehøvdingen, Claus Hjort Frederiksen.
En håndfuld af Slotsholmens forhenværende så diskrete departementschefer har allerede været ude og kritisere regeringens ”amatøragtige” håndtering af sagen mod de to, og kritikken får nu også medvind af nogle af landets fremmeste jurister og forsvarsadvokater. Det er en politisk snebold, der er begyndt at rulle, men foreløbig lader det til, at toppolitikerne i både blå og rød blok holder sig på måtten med at kritisere regeringen og politiets arbejde med sagerne.
Konservatives formand, Søren Pape, og Venstres ditto, Jakob Ellemann-Jensens, selvpålagte tilbageholdenhed varer imidlertid ikke evigt. Det er stilhed før stormen.
Claus Hjort Frederiksen er for tiden selv i gang med en større medieturné, der både udstiller absurditeten i sigtelserne imod ham og med tiltagende styrke også retter skytset imod justitsminister Nick Hækkerup samt statsminister Mette Frederiksen og dennes omstridte departementschef, Barbara Bertelsen, som de egentlige bagmænd.
Inden for kort tid vil politiet imidlertid være færdige med sin efterforskning, og så lander sagen mod i hvert fald Claus Hjort Frederiksen enten på gulvet med et brag eller også lander den i folketingssalen, hvor tingets medlemmer vil komme til at tage stilling til den tidligere ministers immunitet.
Fløjlshandskerne tages af
Uden at foregribe begivenhedernes gang tyder meget på, at det ender med det første scenario, hvor sagen opgives, og i givet fald afslutter det så den formelle del. Men det vil til gengæld blive startskuddet til, at den politiske diskussion for alvor kan gå i gang.
Fløjlshandskerne vil blive lagt til side. Mistanken om politisk bestillingsarbejde hos politiet vil blive bragt til tovs med fornyet styrke, og i den situation vil Enhedslisten have det som en fisk i vandet.
Det vil i givet fald bringe os i klasse med udemokratiske lande, som vi normalt fordømmer i alle fora og hvis værdisæt, vi ligger lysår fra
Det bliver a piece of cake for de blå partier at skaffe sig flertal for en ny undersøgelseskommission efter først at have kørt det tunge skyts frem mod regeringens top. Den sag får således ikke lov til at dø i synden, uanset om den risikerer at komme på tværs af det fælles projekt med at overbevise danskerne om at stemme ja ved folkeafstemningen den 1. juni om forsvarsforbeholdet.
Og selv om undersøgelsesarbejdet på kort sigt vil kunne begraves i en kommission – måske ligefrem en hemmelig en af slagsen – vil eventuelle konklusioner herfra om regeringsindblanding få vidtrækkende politiske konsekvenser for statsministeren og hendes parti, Socialdemokratiet.
Uoverskuelige konsekvenser
Blot antydningen af, at regeringen har været direkte indblandet i sigtelsen af en politisk modstander og eventuelt også en FE-chef, vil ikke bare tvinge den til at gå af, men vil også få skadelige virkninger i en uoverskuelig årrække frem.
Det ville i givet fald bringe os i klasse med udemokratiske lande, som vi normalt fordømmer i alle fora og hvis værdisæt, vi ligger lysår fra. Ikke desto mindre vil det være den platform, som de blå partier kommer til at stå på, og som vil tvinge Enhedslisten til at kræve sagen undersøgt til bunds.
Det er så stor en sag med alvorlige beskyldninger fra alle sider, at ikke bare folketingets partier, men også offentligheden har krav på klare svar
Det er umiddelbart svært at se for sig, at sagen, der i sensommeren 2020 startede med en pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hjemsendelsen af fem embedsmænd, en hemmelig kommission, anholdelsen af Lars Findsen og senest sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen, kan få en politisk fredelig afslutning. Det er umuligt.
Det er så stor en sag med alvorlige beskyldninger fra alle sider, at ikke bare folketingets partier, men også offentligheden har krav på klare svar.
Læs mere i POV om FE-sagen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
