SPROG // HISTORIE – “Sproget skaber virkeligheden og er det vigtigste fundament i et folks selvforståelse. Derfor, hvis man ønsker at ødelægge et folks kultur og identitet, kan man med fordel starte med sproget og ikke mindst litteraturen. Når fundamenter forsvinder, styrter resten af sig selv og begraver et folk under de manglende identitetsbrikker. Det var lige netop det, der skete med det bosniske sprog.” Dino Copelj fortæller historien om det forsvundne bosniske sprog, der får et eventyrligt præg, da ingen ringere end én af brødrene Grimm spiller en vigtig rolle.
Sproget er en slags kort over et folks kulturelle landskab.
Det fortæller en masse om et folks karakteristika – hvor et folk kom fra, hvordan det har udviklet sig, hvad folket har tænkt, drømt om og hvor er det på vej hen.
Men vigtigst af alt fortæller sproget, at der eksisterer og at der har eksisteret et folk med eget sprog. Sproget skaber virkeligheden og er det vigtigste fundament i et folks selvforståelse.
Et helt nyt, uopdaget univers åbnede sig pludseligt
Derfor, hvis man ønsker at ødelægge et folks kultur og identitet, kan man med fordel starte med sproget og ikke mindst litteraturen. Når fundamenter forsvinder, styrter resten af sig selv og begraver et folk under de manglende identitetsbrikker.
Det var lige netop det, der skete med det bosniske sprog.
Et sprog, der forsvandt
Under det osmanniske riges besættelse af Bosnien, som startede i fjortenhundredetallet, blev det bosniske sprog både anerkendt og brugt som et officielt sprog i det store rige. Denne praksis fortsatte efter den østrig-ungarske annektering af Bosnien-Hercegovina i 1878, hvor “bosnisk sprog” blev det officielle navn for sproget i Bosnien-Hercegovina.
I 1890 blev der udgivet bosnisk grammatik, som udkom i flere udgaver og som blev brugt i undervisningen indtil 1911.
Men ligesom i et eventyr, forsvandt det bosniske sprog fra den ene dag til den anden, og blev forvandlet til serbokroatisk.
Den østrigsk-ungarske Baron von Burian beordrede den 4. 10. 1907. “… at den officielle benævnelse “serbokroatisk sprog” i fremtiden vil være gyldig for landets sprog uden undtagelse.” (Det kan læses i ABH ZMF, br. 168 539, 4. X 1907.)
Det interessante ved begrebet “serbokroatisk” var, at det blev opfundet i 1824 af Jacob Grimm, én af brødrene Grimm, som var kendte tyske filologer og folkemindesamlere, mest kendt for deres udgivelser af tyske folkeeventyr, hvilket gør hele forløbet lidt mere eventyragtigt.
Betegnelsen “serbokroatisk” forsvandt med det tidligere Jugoslavien i starten af 1990’erne, hvorefter det bosniske sprog blev, sammen med det serbiske og kroatiske, et af de tre officielle sprog i Bosnien-Hercegovina.
Genopstandelse
Bosnisk sprog tales i dag af lidt over to millioner mennesker i verden og skrives både med den latinske og kyrilliske skrifttype, dog bliver det latinske alfabet hyppigst brugt.
Gennem historien er det bosniske sprog også blevet skrevet på bosancica, som er en bosnisk udgave af det kyrilliske alfabet, der er opstået i middelalderen samt arabica, en variant af det arabiske alfabet.
I det 21. århundrede vedtog lingvister og filologer navnet bosnisk-kroatisk-montenegrinsk-serbisk (BCMS) som en mere nøjagtig og omfattende beskrivelse af de forskellige sprog på Balkan, som er forskellige, men som på mange måder minder om hinanden.
Først i Danmark, efter vi blev fordrevet fra vores hjem i Bosnien-Hercegovina, gjorde jeg en stor opdagelse. For første gang nogensinde hørte jeg om den bosniske aljamiado-litteratur, som primært blev skrevet på det bosniske sprog med arabica, dvs. arabiske bogstaver.
For en sprognørd som mig, var det en fornøjelse at læse Mula Mustafa Baseskijas (1732—1809) diskussioner, som mente, at det bosniske sprog var meget rigere end arabisk, og valgte at understøtte sine påstande med blandt andet det faktum, at bosnisk har 45 forskellige ord for verbet “at gå”
Jeg har afsluttet folkeskolen i Bosnien og var virkelig en læsehest. Jeg læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Men de mange værker, som bosniske forfattere skrev i en tidsperiode på fire århundreder, har jeg aldrig hørt om.
Derfor var det yderst overraskende at opdage en bosnisk-tyrkisk ordbog, “Magbuli-arif”, skrevet i 1631 af bosnieren Muhamed Hevai Uskufi, hvori han igennem 700 ord fordelt på 330 vers, nævner det bosniske sprog en del gange.
Blandt andet i indledningen til ordbogen, hvor Uskufi skriver (frit oversat):
”Der er skrevet mange smukke ordbøger,
Alle som ædelsten udvalgt og elsket,
Men der findes ingen skrevet på bosnisk,
Hverken sammensat i prosa eller vævet i lyrik,
Mit er at begynde, og Guds at lade mig få succes.”
Et helt nyt, uopdaget univers åbnede sig pludseligt.
For en sprognørd som mig, var det en fornøjelse at læse Mula Mustafa Baseskijas (1732—1809) diskussioner, som mente, at det bosniske sprog var meget rigere end arabisk, og valgte at understøtte sine påstande med blandt andet det faktum, at bosnisk har 45 forskellige ord for verbet “at gå”.
Om det bosniske sprog er rigere end arabisk, ved jeg af gode grunde ikke, for jeg taler ikke arabisk, men det vigtigste i denne diskussion for mig var anvendelsen af begrebet “bosnisk sprog”.
Mange andre glemte forfattere fra den fire århundreder lange aljamiado-periode kom til syne. Den godt gemte og glemte bosniske skattekiste åbnede sig for omverdenen.
Desværre findes der stadigvæk politiske kræfter på Balkan, som mener, at betegnelsen ”bosnisk sprog” er kontroversiel og som nægter dets eksistens.
Heldigvis arbejdes der kontinuerligt på at genopdage, bevare og udvikle det bosniske sprog, som mange mener aldrig må forsvinde igen.
Ligesom i Brødrenes Grimm eventyr om Hans og Grete, ser det ud til, at det bosniske sprog har overvundet de største udfordringer og endelig fundet vejen tilbage til sit rette hjem
LÆS ALLE DINO COPELJS ARTIKLER HER
Topbillede: Brødrene Grimm, Wikimedia Commons.
Indsat billede af Bosnisk Grammatik, Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her