EU OG TRUMP // ANALYSE – Fra biler og solceller til cloud og våben: Europas strategiske afhængighed af USA og Kina er blevet et politisk mareridt, som EU nu skal forholde sig til. Ellers er Europa ude. Europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringsledere mødes i Paris i dag.
PARIS – På parkeringspladsen ved min station uden for Paris var der forleden lige én plads, klemt inde mellem to andre biler. Den tog jeg selvfølgelig og var omgivet af kinesiske biler. Min egen er fransk – men fremstillet i Sydkorea. Taget på stationens nye cykelstald er dækket af solceller – som selvfølgelig er kinesiske, for det er knap nok til at opdrive et europæisk produceret solcelleanlæg i Frankrig. Telefonen i min jakkelomme er kinesisk.
Som en trøst står der ”swiss made” på mit armbåndsur, som min far forærede mig for over 50 år siden. Og så er vi faktisk henne ved dagsordenen for det møde om den europæiske konkurrenceevne, som samler EU’s stats- og regeringschefer torsdag.
De ankommer sikkert i europæiske biler, og de har amerikanske telefoner (med asiatisk indmad) i lommerne. Problemet er bare, at de heller ikke på dette område har meget med deres jævne landsmænd at gøre. Vi er storforbrugere af kinesiske varer, som strømmer ind i Europa som aldrig før, og de våben, der skal forsvare os, er amerikanske.
Europa står med andre ord over for enorme udfordringer, som kræver en hidtil uset handlekraft, vilje til at tage hurtige beslutninger og til i fællesskab at føre dem ud i livet
I perioden 2020-2024 mere end fordoblede de europæiske Nato-lande deres import af større konventionelle våben sammenlignet med perioden 2015-2019. Af denne import kom ca. 64 procent fra USA, mens det i den foregående periode var 52 procent.
En af forklaringerne er naturligvis de europæiske indkøb af våben til Ukraine. Men tallene afspejler også det forhold, at europæerne ikke selv var i stand til at levere dem.
Den digitale uafhængighed
Afhængigheden af USA er næsten total, og det spørgsmål bliver et af temaerne på den årlige sikkerhedskonference i München sidst på ugen. På et andet område er afhængigheden lige så foruroligende, nemlig omkring digital økonomi og teknologi. Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud kontrollerer 70 procent af det europæiske marked for cloud-tjenester, hvilket fik EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at reagere på Davos-mødet sidste måned.
Her talte hun om det ”strukturelle imperativ”, som indebærer at ”opbygge en ny form for uafhængighed” omfattende teknologisk kapacitet og sikkerhed. Mareridtet er en executive order fra præsident Trump, som pålægger amerikanske virksomheder at indstille al aktivitet i EU. Europa vil ganske enkelt lukke ned.
Her er vi ikke endnu, og Amazon har for eksempel forpligtet sig til, at selskabets europæiske cloud kommer under europæisk kontrol, at ledelsen bliver europæisk – og at den respekterer europæisk lovgivning.
Microsoft har formuleret sig i samme retning. Ingen af dem har lyst til at miste et marked på 450 millioner mennesker. Men spørgsmålet er, om de vil eller kan stå op imod præsidenten i en krisesituation?
Europas tre store slag
Det er bekymrende udsigter for det gamle kontinent, som går skæbnesvangre år i møde.
I et interview med en række europæiske aviser tirsdag var præsident Emmanuel Macrons tonefald dystert.
”I virkeligheden står vi med en dobbelt krise: den kinesiske tsunami på det handelsmæssige plan og ustabilitet ned på mikrosekundet på amerikansk side.”
Europæisk bilindustri, stål, solceller og batterier bliver løbet over ende af statsstøttede, kinesiske virksomheder, konstaterer præsidenten. Uden handling nu i form af toldbarrierer som de nuværende og meget beskedne i forhold til kinesiske biler bliver resterne af europæisk industri løbet over ende. USA kan sætte europæisk medicinalindustri skakmat med høje toldsatser.
I Europa er risikovillig kapital i modsætning til USA en mangelvare, og den europæiske økonomi er ikke centraliseret og statsstyret som den kinesiske.
Europa skal ifølge præsident Macron udkæmpe tre slag: omkring sikkerhed og forsvar, omkring teknologi og økologisk overgang samt omkring kunstig intelligens og kvanteteknologi.
”På disse områder investerer vi meget mindre end Kina og USA. Hvis EU ikke gør noget på disse områder inden for tre til fem år, så vil vi blive udslettet i disse sektorer. Og hvis man ønsker, at denne investering bevarer det indre marked og ikke fragmenterer det yderligere, skal man ikke overlade det til medlemslandene. Det skal være en fælles investering.”
Præsidenten henviser til rapporten om europæisk konkurrenceevne, som Den Europæiske Centralbanks tidligere direktør, Mario Draghi, offentliggjorde i 2024. Den blev glemt, som præsidenten meget diplomatisk formulerer det, for i realiteten lagde kommissionsformand Ursula von der Leyen rapporten ned i en skuffe.
Men nu er situationen så alvorlig – og Mario Draghis advarsler så aktuelle – at præsident Macron næsten ord til andet gentager formuleringer i rapporten. Ligesom Mario Draghi gør han sig til talsmand for, at EU optager et gigantisk lån, som skal gøre det muligt årligt at investere op til 1.200 milliarder euro i sikkerhed, teknologi, økologi og kunstig intelligens.
Macron møder skepsis
Idéen om udstedelse af såkaldte euroobligationer er ikke ny i franske munde, og indtil videre har den ikke udløst den store entusiasme i Tyskland eller Nordeuropa med mere robuste økonomier end den franske, hvilket Emmanuel Macron indirekte indrømmer i interviewet med de europæiske aviser.
Dilemmaet lyder i al sin brutalitet: Har økonomisk velfungerende lande – læs Tyskland, Holland og Nordeuropa – lyst til og interesse i at bidrage til projekter med et land, der risikerer at have en EU-fjendtlig præsident fra det yderste højre om kun halvandet år – læs Frankrig?
Hidtil har idéen været svær at sælge. Men der er sket meget siden de ophidsede diskussioner om eurobonds efter covid-krisen i 2020 og siden om fælles forsvarsinvesteringer for blot to år tilbage. Så måske vil skeptikerne være mere imødekommende over for de franske idéer?
Risikovillig kapital
Mario Draghi understregede i sin rapport og i følgende taler, at uden massiv og hurtig investering risikerer Europa massiv marginalisering. I Europa er risikovillig kapital i modsætning til i USA en mangelvare, og den europæiske økonomi er ikke centraliseret og statsstyret som den kinesiske.
Europa lider under opsplittede kapitalmarkeder, og på helt afgørende områder fungerer det tidligere så opreklamerede indre marked ikke med et virvar af nationale regler, som eksempelvis gør etableringen af en virksomhed i et andet EU-land til et opslidende og kostbart forhindringsløb.
Præsident Trumps skygge kommer også til at hvile over torsdagens møde om europæisk konkurrenceevne.
Et andet problem: Kan og vil EU-landene i løbet af få år – Macron taler om maksimalt fem – skabe så fordelagtige vilkår for forskning, at det bliver muligt at fastholde og tiltrække de bedste hjerner? Tendensen har i de senere år snarere været nedskæringer på forskningsområdet i en stribe europæiske lande, mens USA og især Kina har accelereret.
Dertil kommer intern konkurrence, som i disse uger bliver illustreret af et fransk-tysk slagsmål om udviklingen af et nyt europæisk kampfly, hvor franske og tyske virksomheder holder hinanden i skak. Det samme er tilfældet med andre projekter.
Donald Trumps skygge
Idéen om højere toldtakster på udvalgte kinesiske varer og enkelte EU-landes – og mange EU-parlamentarikeres vilje til at sætte hårdt mod hårdt over for USA i tilfælde af nye amerikanske trusler om told og afgifter – deler vandene efter helt klassiske skillelinjer.
Det er meget enkelt: Tysk bilindustri vil få svært ved at overleve en regulær konfrontation med Kina i form af kinesisk straftold. Det samme vil være tilfældet over for USA, og alene af den grund vil Tyskland med støtte fra Italien sætte hælene i.
De to lande er også i spidsen med advarsler mod at forværre forholdet til USA, og præsident Trumps skygge kommer også til at hvile over torsdagens møde om europæisk konkurrenceevne.
For hvordan forbedres den markant, når EU – som præsident Macron formulerer det – har bøjet nakken for USA i den totalt ulige handelsaftale med et løfte om massiv import af amerikansk energi, massive investeringer i USA og fortsatte køb af avancerede amerikanske våben?
Europa står med andre ord over for enorme udfordringer, som kræver en hidtil uset handlekraft, vilje til at tage hurtige beslutninger og til i fællesskab at føre dem ud i livet. Og med en af statsminister Mette Frederiksens (S) kendte formuleringer kan det ikke gå hurtigt nok.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og