EU’S FREMTID // KOMMENTAR – EU er hverken magtesløst eller dømt til undergang. Unionen er stadig en økonomisk og militær kæmpe – men hvis Europa skal klare sig uden USA, kræver det kloge investeringer, tættere samarbejde og mod til at bremse populismen. Replik til Uffe Gardel af historiker, dr. phil. Lars K. Christensen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Husk, at EU kun kunne eksistere og trives, fordi USA fandtes.” Sådan skriver Uffe Gardel i POV d. 12. september i en usædvanlig sortsynet, dystopisk vision om Europas undergang. Det er påfaldende, hvordan udsagnet nærmest er et spejlbillede af Donald Trumps påstand om, at EU alene blev skabt ”for at tage røven på USA”.
Ingen af delene er naturligvis sandt. EU blev groft sagt skabt på 2/3 pragmatisme og 1/3 idealisme. Pragmatismen handlede om at styrke den vesteuropæiske industri og økonomi ved at arbejde sammen og skabe et fælles marked. Idealismen handlede om, at samarbejdet kunne overvinde fortidens konflikter og styrke freden i Europa.
Europa står fast – trods kriser
På trods af masser af mangler og fejl undervejs må vi i dag konstatere, at vi står et bedre sted i Europa takket være det forpligtende, overnationale samarbejde, end vi ville have gjort uden. Alligevel er det, som om det for tiden er kommet på mode at tale Europa ned. Især på den nationalkonservative højrefløj har man travlt med at genfortælle den gamle historie om ”aftenlandets undergang”.
Nu bidrager Gardel, som jeg ellers opfatter som en velovervejet debattør tættere på den politiske midte, til samme sang. Men det bliver den ikke mere rigtig af. Europa er udfordret, javel. Men Europa er i sit udgangspunkt hverken svagt eller magtesløst. Tværtimod: I økonomisk forstand er EU en kæmpe. Det samlede EU udgør stadigvæk verdens andenstørste økonomi målt på BNP, om end skarpt forfulgt af Kina.
Gardel har naturligvis ret i, at vi står over for store udfordringer i Europa. Det ville være naivt at hævde andet
Europa er heller ikke forsvarsløst. Ifølge det ansete svenske freds- og konfliktforskningsinstitut SIPRI, så brugte de europæiske Nato-lande (altså eksklusive USA, Canada og Tyrkiet) sidste år 465 mia. euro på forsvar. Til sammenligning brugte Rusland, hvad der svarer til ca. 127 mia. euro.
Det kan naturligvis diskuteres, hvor meget den slags tal siger om det reelle, militære styrkeforhold, for der må tages højde for købekraft, industriens effektivitet og meget andet. Men selv med forbehold, så er det svært at få det forhold, at vi i den europæiske del af Nato bruger næsten 4 gange så meget som Rusland på soldater og våben, til at rime med, at vi skulle være militært hjælpeløse.
Forsvaret virker – og kan styrkes
Faktisk var nedskydningen af de russiske droner over Polen, som er udgangspunktet for Gardels profeti om Natos snarlige opløsning, et eksempel på, at det fælles forsvar fungerer, idet Polen fik hjælp af både italienske og hollandske jagerfly.
Gardel har naturligvis ret i, at vi står over for store udfordringer i Europa. Det ville være naivt at hævde andet. Med den nuværende ledelse i Det Hvide Hus kan vi næppe regne med, at USA vil leve op til sine Nato-forpligtigelser. Tværtimod ser vi et USA, som rask væk handler direkte imod europæiske sikkerhedsinteresser.
Derfor må vi for det første investere i de militære kapaciteter, som vi ikke længere kan regne med fra USA. Og for det andet bliver vi nødt til at styrke den sikkerhedspolitiske og militære integration i Europa, hvad enten det så bedst sker i regi af EU, Nato eller begge steder.
Vi må investere klogt i fremtiden
Men Europa må ikke falde i den fælde, at vi prioriterer militær oprustning over alt andet. For der er også andre væsentlige udfordringer, som skal mødes. Verden er i hastig økonomisk og teknologisk udvikling. Kina udgør en stadig stærkere, økonomisk konkurrent til europæisk industri, ikke mindst på områder, som er afgørende for den grønne omstilling. Og vores afhængighed af de amerikanske giganter på IT-området bliver stadig mere problematisk, både økonomisk og sikkerhedspolitisk.
MAGA kan ende som MEGA, fordi Make America Great Again kan føre til Make Europe Great Again
Derfor er der også behov for at styrke innovation og konkurrenceevne i Europa. Det kan fx ske gennem målrettet, offentlig støtte til forskning, infrastruktur og strategisk vigtige brancher. Det er til gengæld en farlig vej, Kommissionen er slået ind på, når den tilsyneladende især vil styrke konkurrenceevnen gennem deregulering. For deregulering vil helt sikkert føre til svækket beskyttelse af miljø-, forbruger- og lønmodtagerinteresser.
Det leder frem til den sidste og måske væsentligste af de store udfordringer, som Europa står overfor. Lige nu ser vi højrepopulismen være på stærk fremmarch, også i de store og centrale EU-lande. Derfor deler jeg faktisk også en enkelt af Gardels skrækvisioner, nemlig når han skriver, at vi risikerer, at ”Trump-klonede nationalistregeringer kommer til magten” i Europa. Men så galt behøver det ikke at gå. Det kræver imidlertid, at de europæiske ledere kender deres besøgelsestid, og ikke mindst at det politiske centrum tager et ansvar, som man hidtil i alt for høj grad har ignoreret.
Populisme må ikke vinde spillet
Der er stor fokus på indvandring, som det der giver grobund for det ekstreme højre. Men det der driver vælgerne i armene på populisterne, er i mindst lige så høj grad økonomiske og sociale spørgsmål. Det er stigende priser, manglende jobmuligheder og følelsen af at blive ladt i stikken af globaliseringen. Og denne udvikling forstærkes kun, når såkaldt ansvarlige midterpartier forsøger at skabe økonomisk vækst ved at sætte skatterne ned for virksomheder og velhavere, finansieret gennem besparelser på velfærden og højere pensionsalder.
I modsætning til i Danmark, så har de færreste europæiske lande et råderum, der bugner med penge. Vi skal have et troværdigt forsvar. Men det er uansvarligt, når der i EU lægges op til at bruge nærmest uanede midler på oprustning, hvis prisen er en økonomisk politik, der får stadig større dele af befolkningen til at vende sig mod de demokratiske, liberale og humanistiske værdier. Hvad hjælper det, at vi får dobbelt så mange soldater stillet op ved grænsen til Rusland, hvis Putins politiske venner kommer til magten i Paris og Berlin?
At tro på et Europa, som kan klare sig selv, også uden USA, er ikke ekstremt – det er det ansvarlige synspunkt
Den amerikanske økonomiske historiker Harold James har optimistisk sagt, at MAGA kan ende som MEGA, fordi Make America Great Again kan føre til Make Europe Great Again. Da han for nylig blev bedt om at uddybe det i et interview, sagde han:
”Dette er et enestående udfordrende moment for Europa, og det kræver, at europæerne forstår, at de taber, hvis de gør tingene radikalt anderledes, end de før har gjort. Der er behov for et stærkt forsvarssamarbejde. Men jeg mener også, at europæerne kan vinde ved at investere i bedre adgang til sundhed for befolkningen, bedre skoler og bedre udnyttelse af teknologier.”
Amerikanerne er i gang med en historisk selvskade, fortsatte James. Det betyder, at hvis man gerne vil leve i stabile, sikre og liberale demokratier med velstand og tryghed, er Europa et langt bedre tilbud. Vi europæere skal bare selv forstå vores styrkeposition og investere offensivt i den.
Harold James har fuldstændig ret. At tro på et Europa, som kan klare sig selv, også uden USA, er ikke ekstremt – det er det ansvarlige synspunkt. Gardels dystopi om et handlingslammet Europa uden fremtid er ikke givet. Vi har stadig et valg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og