Er USA ved at ændre sin politik mod Taiwan?

Laurids Mikaelsen 05.08.2022

TAIWAN // KOMMENTAR – Formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, har besøgt Taiwan, og det ser Kina som en stor provokation. Set fra USA står udviklingen i Hongkong som et skræmmende fortilfælde, skriver forhenværende ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nancy Pelosi landede den 2. august i Taiwan. Hun kom fra Malaysia i et amerikansk militærfly, som tog en gevaldig omvej, for at kineserne ikke skulle tro, at det var et angreb. Samme dag sendte kineserne 21 militærfly hen over Taiwan. Det plejer kineserne ikke at gøre, men nu holder kineserne øvelser ved og over Taiwan. Det er stærkt truende og bekymrende.

Pelosis besøg er for Kina en gevaldig provokation. Og amerikanske hangarskibe med masser af andre flådefartøjer sejler ind i Taiwanstrædet, mellem fastlandet og Taiwan, og fly fra begge sider buldrer hen over øen. Det er en alvorlig konflikt. Kina har den 3. august varslet øvelser i farvandet rundt om Taiwan. Seks zoner er erklæret – under øvelsen – lukket område både til vands og i luften. Det er endnu uklart, hvordan det vil forløbe, for øvelsen er ikke begyndt endnu.

Kina har “omfortolket”

De to supermagter USA og Kina kæmper om Taiwans forhold til Kina. Joe Biden og Xi Jinping kan heldigvis tale med hinanden, hvilket er godt, så sent som den 28. juli har de ført en to timer og 17 minutter lang telefonsamtale.

De diskuterede Taiwan, hvor det navnlig bekymrer Kina, at en så højt rangerende politiker, formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, ville besøge øen. Xi protesterede, også fordi Joe Biden hele tre gange har sagt, at USA vil beskytte Taiwan militært, hvis øen skulle blive angrebet af Kina. I samtalen drøftedes også Hongkong, Tibet og andre emner, vist nok også menneskerettighedskrænkelserne i Xinjiang-provinsen.

Spørgsmålet om Taiwan, hvor amerikanerne har provokeret ved at sejle en flåde ind igennem Taiwanstrædet, farvandet mellem Kina og Taiwan

Så kommer vi til den ”glemte” detalje.

Det er rigtigt, at USA og Europa har accepteret, at Hongkong er en del af Kina, altså ét land, men på én betingelse, nemlig det, som kaldes ”to systemer”. Begrebet stammer fra briternes overdragelse af Hongkong til Kina i 1997. Det skete på den betingelse, at der skulle opretholdes to systemer, dvs. at Hongkong fortsat kunne styres med en demokratisk styreform, markedsøkonomi, menneskerettigheder, ytringsfrihed osv.

Det gik kineserne med til, og det blev i mange år respekteret af Kina, men over den sidste halve snes år er Kina begyndt at løbe fra den del af aftalen, eller måske lyder det bedre, at Kina ”omfortolker” de to systemer til ét system.

Det har givet anledning til voldsomme demonstrationer og kampe i gaderne mellem demonstranter og politi, fx da Kina ville ændre valgloven i Hongkong. Den skulle ændres, så borgerne i Hongkong kunne stemme ved politiske valg, men kun mellem kandidater, som var godkendt af Beijing. Det var i 2014. Den nuværende førsteminister er i den grad Beijings mand, så han gør, som der bliver sagt.

Pudsigt nok havde Hongkong som britisk koloni siden 1841 – under den første opiumskrig – aldrig haft noget, som lignede selvstyre. Hongkong blev styret som andre kolonier fra London med en guvernør, hvor den sidste i rækken var Chris Patten, som senere blev medlem af det britiske overhus. Han var guvernør i Hongkong fra 1992 til 1997. Men det var altså briterne, som gjorde overdragelsen mulig, på betingelse af at Hongkong kunne styres demokratisk og med markedsøkonomi.

Xi Jinping har netop besøgt Hongkong for at fejre indlemmelsen i Kina for 25 år siden. Vesten troede dengang, at Kina ville blive som Hongkong. Sådan gik det ikke. Hongkong blev som Kina.

Betydelig symbolik

Det var en lang omvej via Hongkong, når artiklen handler om Taiwan, men det skyldes, at det er den model, Kina siger, at de vil agere efter, når Taiwan er vendt hjem til moderlandet. Altså to systemer.

Meget tyder på, at USA er ved at ændre sin politik i forhold til Taiwan. USA har anerkendt, at Taiwan i princippet er en del af Kina, dog med den lille krølle, som også er Europas, og som stammer helt tilbage fra Nixons besøg hos Mao i Kina i 1972, altså for 60 år siden. Det er dér, den amerikanske krølle stammer fra, nemlig at USA har anerkendt et-statspolitiken – ikke kun i forhold til Hongkong, men også i forhold til Tibet, Taiwan og formentlig også Macao.

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken sagde for nylig, at USA og Kina har meget at tale om. Det tyder også den lange telefonsamtale mellem Biden og Xi på, to timer og 17 minutter. Og der er flere kontakter. Den amerikanske udenrigsminister og forsvarsminister fører hver deres intense forhandlinger med deres kinesiske kolleger.

Den amerikanske flåde, herunder hangarskibet USS Ronald Reagan, er til stede i farvandet omkring Taiwan. Foto: Wikimedia Commons.

Der er mange stridspunkter mellem USA og Kina, Det Sydkinesiske Hav, krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor de to supermagter støtter hver sin side, Kina støtter Rusland. Og så er der aftalen mellem USA, UK og Australien om et militært samarbejde i Stillehavet, en aftale, som Kina – vist nok med rette – føler, er vendt mod Kina.

Men altså også spørgsmålet om Taiwan, hvor amerikanerne har provokeret ved at sejle en flåde ind igennem Taiwanstrædet, farvandet mellem Kina og Taiwan. Amerikanerne sender også jagerfly ind imellem Kina og Taiwan. Det er der en betydelig symbolik i, som det er vanskeligt at overse.

Så meget er skidt, og meget kan blive værre, men det hjælper dog, at de to supermagter taler med hinanden.

Læs mere om storpolitik i POV her.

Laurids Mikaelsen

Laurids Mikaelsen er født i Kina og har været ambassadør i Kina. Han er jurist og lic.jur (Ph.D.) på en afhandling om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, udgivet på engelsk i Holland og USA. Han er foredragsholder og skribent, primært om Kina.