MASKULINITET // DEBAT – “Midt i en tid, hvor stærke mænd dominerer verdenspolitikken, og sociale medier flyder over med råd om, hvordan man bliver hårdere, rigere og mere dominerende, sker der noget bemærkelsesværdigt i populærkulturen”, skriver Simon Røn Dalsgaard. “Publikum jubler over venlige helte. Ikke den hårdtslående antihelt eller den kyniske strateg, der manipulerer sig til magt, men figurer, der tvivler, viser tilbageholdenhed og insisterer på at gøre det rigtige, selv når det gør dem sårbare.”
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Populærkultur har altid været et sted, hvor samfundets forestillinger om styrke og mandighed bliver afprøvet og genforhandlet. Og lige nu kunne det tyde på, at en anden type maskulinitet er ved at finde vej tilbage i rampelyset.
I sidste måned sluttede første sæson af HBOs A Knight of the Seven Kingdoms til nogle af streaminggigantens bedste anmeldelser nogensinde. Serien udspiller sig i Game of Thrones-universet, men adskiller sig markant fra moderserien i både skala og tone.
Hvor Game of Thrones skildrer en episk saga om borgerkrig, brodermord, intriger og magtbegær på tværs af kontinenter, fortæller den nye serie en langt mindre og langt mere håbefuld historie.
Den følger Ser Duncan the Tall, en forældreløs gadedreng, som bliver taget som væbner af en fattig omrejsende ridder. Efter sin mentors død rejser han til en ridderturnering i håbet om at vinde hæder og nogle hårdt tiltrængte skillinger.
Duncans skæbne vendes på hovedet, da han til turneringen ser den sadistiske prins Aerion tæske en uskyldig kvinde og vælger at gribe ind. Denne beslutning bringer den forældreløse gadedreng i konflikt med rigets mægtigste mænd og ender i en brutal syv-mod-syv duel.
I et dramatisk klimaks vælger Baelor Targaryen, rigets kronprins, at kæmpe på Duncans side imod sin egen familie. Baelor begrunder sit valg, der i sidste ende koster ham livet med ordene: Duncan “protected the innocent, as all true knights must.”
Duncan er langt fra en livsfarlig Jaime Lannister eller en udspekuleret Tyrion. Han redder ikke dagen ved at være den dygtigste kriger eller ved at udtænke en snedig plan. Han overlever, fordi andre ser ham handle ærefuldt, og beslutter sig for at kæmpe side om side med ham.
Maskulinitet præget af venlighed
I denne skildring af maskulin magt spejler serien James Gunns Superman-film fra sidste år. I årevis har superheltefilm i realismens navn bevæget sig mod det mørkere og mere kyniske. Heltene har været plagede, moralsk tvetydige og ofte mere antihelte end forbilleder.
Gunns Superman brød imidlertid med den tradition. Hans Clark Kent er oprigtig, venlig og tvivlende. Og han udviser igen og igen tilbageholdenhed over for den magt, han besidder.
Publikums reaktioner var bemærkelsesværdige – særligt blandt unge mænd på sociale medier. I kølvandet på filmen flød Instagram og TikTok over med edits under overskriften ”being kind is punk rock” med reference til filmens nullernostalgiske titelmelodi.
Og i kommentarsporene dukkede den samme stemning op igen og igen: ”Saw the movie last night. Genuinely smiled at strangers today for the first time in years.” Og: “So glad being kind is starting to be the new thing now.”
A Knight of the Seven Kingdoms har udløst en lignende reaktion. På sociale medier fremhæver mange Duncans karakter. I en Reddit-diskussion skriver en ung mand: “What’s refreshing about Dunk is that he’s just a genuinely good person in a world that usually punishes that.” Andre fans bemærker, at “The whole theme of his character is that it’s honour that makes a true knight.”
Seerne fremhæver fraværet af kynisme. Fraværet af hån. Fraværet af den konstante hårdhed.
Det er interessant i en tid, hvor en helt anden maskulinitet i årevis har domineret det offentlige rum. En maskulinitet defineret af dominans, økonomisk succes og følelsesmæssig hårdhed. I USA, personificeret af Donald Trump. Online formidlet gennem manosfærens influencere som Andrew Tate, hvor styrke reduceres til kontrol, og sociale relationer forstås som hierarkier.
Budskabet er simpelt: Vær hårdere. Tjen flere penge. Tag kontrollen tilbage.
Når man taler med unge mænd i dag, er det ikke svært at forstå, hvorfor den fortælling har haft appel. Mange har oplevet en kultur, hvor deres usikkerhed eller frustration enten blev latterliggjort eller ignoreret. Manosfæren tilbød et sted, hvor de følelser blev taget alvorligt, og frustrationen samtidigt fodret i et evigt feedbackloop, der udpegede wokeness og feminisme som bekvemme syndebukke.
Men i dag virker de samme unge mænd trætte af den konstante vrede og negativitet, der fulgte med, og som fylder deres feeds. Den permanente kampretorik. Forestillingen om, at verden er et nulsumsspil, hvor man enten dominerer eller domineres.
Og det er blevet stadig sværere at se på internettets ”sigma males” eller USA’s præsident og se lykkelige, selvsikre og elskede mænd.
Samtidig udspiller verdenspolitikken sig i stigende grad i samme register. En amerikansk præsident, der bomber uhæmmet i Mellemøsten og truer med at overtage Grønland. Stormagter, der igen opdeler verden i interessesfærer efter den stærkes ret. I en sådan verden kan idealer som venlighed, selvbegrænsning og omsorg næsten virke naive.
Måske er det netop derfor, de virker så dragende. I en verden, hvor styrke så ofte forbindes med dominans, kan forestillingen om styrke som omsorg pludselig føles radikal. Derfor kan en klodset ridder og en venlig superhelt vække så stor begejstring.
Superhelte og riddere er ikke nye arenaer for maskulinitetsfortællinger. Tværtimod har de historisk været centrale symboler på hvad styrke og mandighed betyder. Derfor kan deres genfortolkning sige noget om langt bredere kulturelle strømninger.
Den magt, der udspringer af karakterernes venlige maskulinitet, står ikke alene. Den opstår i og styrkes gennem relationer. Hermed giver den også et svar på den ensomhed, tidligere maskulinitetsidealer har efterladt unge mænd med.
Duncan overlever, fordi andre frivilligt vælger at kæmpe ved hans side. Hans magt opstår relationelt. Hans autoritet udspringer af karakter, ikke af frygt. Det er en maskulinitet, der skaber fællesskab frem for hierarki.
Supermans maskulinitet er ligeledes relationel. En figur med enorm magt, der vælger selvbegrænsning frem for dominans. En helt, der indrømmer sine fejl, står oprigtigt ved sin tvivl og er dybt afhængig af sine venners hjælp.
Disse karakterer taler til noget, mange unge mænd savner: En fortælling om mandighed, der giver dem en rolle som ansvarlige, handlende og beskyttende og belønner dem med fællesskab og formål.
Populærkultur er ikke bare underholdning. Den fungerer som samtidens mytologi. Den former vores forestillinger om, hvad der er beundringsværdigt, og hvad der er muligt.
I flere år har algoritmerne fyldt unge mænds feeds med autoritære politikere og selvudnævnte alfacoaches som eneste tydelige mandeidealer.
Men det var en misforståelse, at unge mænd først og fremmest længes efter at være hårdere. Måske længes de i virkeligheden efter at være gode.
Hvis det er tilfældet, er begejstringen for den ærlige ridder og den selvbegrænsende superhelt ikke eskapisme. Den peger på en spirende længsel efter en anden form for styrke – en maskulinitet, hvor magt ikke længere først og fremmest måles i dominans, men i stedet i evnen til at tage ansvar for andre.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og