Coronakrisens kaos er en mulighed, Antikkens tyranner ikke havde turdet drømme om

Frederik Schultz 08.05.2020

BAGGRUND – Kaosset under coronaepidemien rummer andre farer end den helbredsmæssige og økonomiske trussel i lande med svage demokratiske institutioner. Kaos er et ‘gab’ eller en ‘åbning’ for dem, der ønsker mere magt, og her er personkontrol midlet.

Kaos er et oldgræsk ord, som bogstaveligt betyder ‘gab’, eller ‘åbning’. Denne traditionelle forståelse af begrebet, som Antikkens grækere havde, kan måske give os i den moderne verden en bedre forståelse af kaos’ anledningsvise følgevirkninger. For kaos – den slags vi ser i disse dage under coronaepidemien – er et tomrum, der venter på at blive udfyldt af noget nyt.

Det danske demokrati er ganske vist stabilt, og noget større politisk kaos hersker der heller ikke herhjemme. Men lande, der ikke besidder lige så stærke demokratiske institutioner, og en lige så stærk demokratisk tradition som vi gør i Danmark, står over for en anden fare end den helbredsmæssige og økonomiske trussel: Nemlig en øget grad af autokrati.

Vi ser allerede nu magthavere verden over udnytte social uro og kaos i forbindelse med coronakrisen. I Ungarn har ny lovgivning givet premierminister Viktor Orban magten til at suspendere eksisterende love og regere via dekret. I Israel har premierministeren nedlukket domstole og sat en omfattende overvågning af borgerne i gang. Premierministeren i Thailand, Prayuth Chan-ocha, har påtaget sig autoritet til at censurere nyhedsmedierne.

Coronakrisens kaos og vor tids teknologiske landvindinger kan muliggøre ekstreme former for og niveauer af personlig kontrol, som hverken Orwell eller Antikkens tyranner turde drømme om

Man kan argumentere for, at disse drastiske tiltag er nødvendige foranstaltninger. At vi med rette må opgive noget af vores frihed for at inddæmme virussen. Måske har der i forvejen været så meget masseovervågning, at lidt mere ikke skader, vel? Som Leo Tolstoj skriver i Anna Karenina: “Der er ingen forhold som en person ikke kan vænne sig til. Specielt hvis han ser, at alle omkring ham lever på samme måde.”

Men spørgsmålet er, om Ungarn, Israel og Thailand vil få den frihed, de har ofret, tilbage, når coronaepidemien er ovre? Det er faktisk meget muligt, at vi vil se ikke blot en øget grad af autokrati under krisen, men at den også, i nogle lande, vil være vedvarende.

Der henvises ofte i spørgsmål om masseovervågning til George Orwells fremtidsdystopiske roman 1984, måske så hyppigt at det preller af på os, og Orwell frygtede netop den retning de liberale demokratier kunne tage med kontrol og udnyttelse af sproget til politisk brug og en tyrannisk stat til følge.

Kan man forestille sig, at den øgede og vedvarende grad af autokrati under krisens kaos kan udvikle sig til tyranni?

Ordet ‘tyran’ stammer ligeledes fra det antikke Grækenland, og betød dengang ikke andet end en enehersker uden nogen dynastisk legitimitet. Det vil sige, at tyrannen ikke var af en afstamning, der begrundede, at han skulle herske – i modsætning til de tidligere konger, der påberåbte sig, at diverse græske helte var deres forfædre.

Tyrannierne blomstrede i særdeleshed omkring år 650-550 fvt. i det antikke Grækenland. Dette var en tid, der på nogle punkter var meget lig vores egen: Der så man lignende økonomisk ulighed, hvor mange bønder opbyggede en stor gæld og måtte pantsætte deres jord – og senere sig selv, hvis de ikke kunne betale deres kreditor.

De blev altså gældsslaver, og det skabte stor social uro – og kaos. Et gab, nogle græske aristokrater udnyttede til at gribe magten som tyranner, en slags populistiske diktatorer.

Coronakrisens kaos er en mulighed, der kan styrke anti-demokratiske bevægelser mange steder i verden. Det kan endog indvarsle en ny periode i den moderne verdenshistorie, hvor vor tids teknologiske landvindinger vil muliggøre ekstreme former for og niveauer af personlig kontrol, som hverken Orwell eller Antikkens tyranner turde drømme om.

Illustration: Critias, en af de 30 Tyranner, beordrer Theramenes’ henrettelse, 404 BC. Fra Hutchinson’s History of the Nations, 1915.

Frederik Schultz

Frederik Schultz studerer Oldtidskundskab ved Syddansk Universitet, og interesserer sig især for hvorledes det antikke grækenlands kultur kan gøre os klogere på moderne samfund.