
#METOO GUIDE // SATIRE – “Det er lidt underligt, for det er jo i udgangspunktet hverken specielt nyt eller specielt svært at skulle respektere folks grænser, tænker en del af os sikkert. Men skal man tage de kritiske røster til indtægt, virker det alligevel, som om nogle mennesker tror, at man hverken kan flirte med hinanden eller rose folks nye frisurer nu om stunder uden at ende i en veritabel shitstorm.” Søren Søberg Poulsen har lavet en lille og letforståelig parlør til at færdes i den ”ny” virkelighed.
Denne satiriske kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er tilsyneladende mange mennesker – senest ingen ringere end forhenværende minister Inger Støjberg – som har svært ved at tyde og forstå, hvad det er, talrige stemmer fra flere generationer af især kvinder for tiden prøver at råbe offentligheden op om i forhold til uacceptabel overskridelse af seksuelle grænser.
Sidst skepsissen overfor den kønsmoralske debat blussede op, var i forbindelse med Folketingets vedtagelse af en samtykkebaseret voldtægtslov. Skeptikerne stiller sig ofte mistroisk an i forhold til motivationen bag debatten, men det, der fylder allermest hos dem, er angsten for denne ”nye” seksualmorals påståede potentiale til dels at medføre kulturel kastration af alle mænd og til dels at komplicere kønslivet helt ud i det umulige.
Ideen om samtykke omhandler den åbenbart svært begribelige omstændighed, at du kun skal bolle med folk, der også gerne vil bolle med dig. Det vil sige, at hvis du ikke er helt sikker på, at den, du knalder, også synes, det er en god ide, så er du med en vis sandsynlighed i færd med at begå en voldtægtsforbrydelse
Det er lidt underligt, for det er jo i udgangspunktet hverken specielt nyt eller specielt svært at skulle respektere folks grænser, tænker en del af os sikkert. Men skal man tage de kritiske røster til indtægt, virker det alligevel, som om at nogle mennesker tror, at man hverken kan flirte med hinanden eller rose folks nye frisurer nu om stunder uden at ende i en veritabel shitstorm.
Derfor kommer der her – i al ydmyghed – en lille og letforståelig parlør og håndbog til at færdes i den ”ny” virkelighed.
1) Samtykke
Ideen om samtykke omhandler den åbenbart svært begribelige omstændighed, at du kun skal bolle med folk, der også gerne vil bolle med dig. Det vil sige, at hvis du ikke er helt sikker på, at den, du knalder, også synes, det er en god ide, så er du med en vis sandsynlighed i færd med at begå en voldtægtsforbrydelse.
Dem, du har sex med, skal bare før og under akten give umiskendeligt udtryk for, at de gerne vil have sex med dig. Det er derfor, det hedder at knalde MED nogen og ikke eksempelvis at knalde PÅ eller MOD nogen
Man behøver ikke skriftlige kontrakter og akavede samtaler for at opnå samtykke, men man skal lige sikre sig, at begge parter er indforstået. Det er, fordi sex af den art, hvor andre mennesker indgår, normalt betragtes som noget relationelt, hvor – og hold nu godt fast – begge parter indgår velvilligt og deltagende. Det vil sige, at…
a) … du GERNE må have sex med folk, der også aktivt har sex med dig. De behøver ikke engang at sige ”hey, skal vi ikke knalde?”, før det er lovligt. Dem, du har sex med, skal bare før og under akten give umiskendeligt udtryk for, at de gerne vil have sex med dig. Det er derfor, det hedder at knalde MED nogen og ikke eksempelvis at knalde PÅ eller MOD nogen.
b) … du IKKE må bolle med folk, der sover eller er bevidstløse af druk eller stoffer. Sådan nogle mennesker kan nemlig slet ikke knalde MED dig, for den handling kræver bevidsthed.
Og du må heller ikke knalde bevidstløse mennesker, selvom du har kysset med dem et par timer tidligere, eller fordi du synes, personen ser lækker ud i det tøj, hun eller han har på.
c) … du IKKE må snig-knalde med folk, der ligger helt stille uden at sige noget, når du eksempelvis vækker dem efter en fest, hvor de ligger og stener på sofaen. At ligge helt stille uden at sige noget er typisk mere et udtryk for angst og chok end for et ønske om at blive bollet med – nu ved du det.
Tommelfingerregel
MÅ GERNE: Knalde MED folk, du er helt sikker på gerne vil knalde med dig.
MÅ IKKE: Knalde PÅ folk, der måske ikke gider knalde med dig.
2) Krænkende seksuel adfærd
Krænkende seksuel adfærd omhandler gentagne og systematiske seksuelle ytringer eller berøringer, som nogen – f.eks. på en arbejdsplads – udfører MOD andre som en del af en magtudøvelse. Det handler ikke om flirt eller komplimenter, for komplimenter er kun komplimenter, når de ikke indgår i en vertikal magtudøvelse, og flirt er – ligesom det med at knalde – noget relationelt, som to (eller flere) mennesker gør frivilligt og gensidigt MED hinanden.
It takes two to tango, but just one to go i grænseoverskridende selvsving
Det kræver derfor en vis relation og en sikring af ligeværd, før det er en god ide at fortælle en eller anden, at personen har en vidunderlig røv, der giver dig lyst til at tage læderhalsbånd på og slikke ahornsirup op fra vedkommendes mellemkød. Hvis man gerne vil sige den slags til andre mennesker, skal man derfor
1) først have etableret et ligeværdigt, intimt forhold, hvor den type ytringer udveksles gensidigt til alle parters fornøjelse, og
2) sikret sig, at man ikke står i et tydeligt, vertikalt magtforhold til den, man ønsker at etablere en sådan relation til.
Det vil sige, at…
a) … du GERNE må give andre mennesker komplimenter, hvis din kompliment er velment og tilpasset modtageren og situationen. Det ligger i komplimentens natur, at den for at være kompliment har modtagerens følelser og selvopfattelse i centrum; det er der ikke noget nyt eller woke i. At påtale en kollegas kavalergang midt i en faglig sammenhæng har f.eks. aldrig haft en skid med en kompliment at gøre.
b) … du GERNE må flirte med andre ligeværdige voksne, såfremt de også har lyst til at flirte med dig. Hvis du indleder, hvad du opfatter som en flirt, men vedkommende ikke flirter tilbage, bør du ophøre med din flirt, for ellers er der ikke længere tale om flirt, men om chikane.
It takes two to tango, but just one to go i grænseoverskridende selvsving.
c) … du IKKE må overdænge tilfældige folk omkring dig med uønsket og uigengældt seksuel opmærksomhed. Du må ikke uden videre gribe kantinedamen om låret eller rose pizzabuddets røv i de bukser. Du må ikke beføle din kollega i kaffepausen, fordi du lige får det indfald, eller sige til din frisør, at han eller hun ligner en, der knepper godt. Du må med andre ord ikke behandle alle mulige tilfældige mennesker som dit private, lumre legetøj.
Det nye er, at en lang række mennesker ikke længere vil finde sig i, at visse folk i visse miljøer skider højt og flot på det, der altid har været opfattet som almindelig pli og god stil i omgangen med andre mennesker. Det er ikke krænkelsessyge eller manglende robusthed at sige offentligt fra overfor dårlig opførsel
d) … du IKKE skødesløst må bruge din magt til at tilfredsstille dine seksuelle behov eller bruge seksuel opmærksomhed til at styrke din magt. Hvis du er en chef på 56, bør du finde en anden at indlede en flirt med end den 22-årige praktikant, selvom du synes, vedkommende er pisselækker. Hvis folk i en bestemt kontekst har god grund til at omgås dig med andægtighed eller frygt, fordi du i kraft af din position har magt over dem, deres sikkerhed, deres karrierer eller deres muligheder i livet, bør du søge seksuelle relationer i andre sammenhænge.
Den seksuelle relations første og væsentligste bud er ligeværd og gensidighed. Det er derfor, læger ikke må knalde patienter i deres varetægt. Det er derfor, lærere ikke må indlade sig seksuelt med deres elever. Og det er derfor, chefer i udgangspunktet hverken skal knalde praktikanter eller overfuse dem med seksualiseret magtøvelse camoufleret som komplimenter eller værkstedshumor.
Tommelfingerregel
MÅ GERNE: Flirte med ligeværdige folk, der også flirter med dig, og give folk respektfulde
komplimenter.
MÅ IKKE: Bruge magt som middel til sex eller bruge seksuel opmærksomhed som middel til
dominans.
Det kræver ikke megen eftertanke at gennemskue, at der i grunden slet ikke er noget nyt ved den nye seksualmoral. Det nye er, at en lang række mennesker ikke længere vil finde sig i, at visse folk i visse miljøer skider højt og flot på det, der altid har været opfattet som almindelig pli og god stil i omgangen med andre mennesker. Det er ikke krænkelsessyge eller manglende robusthed at sige offentligt fra overfor dårlig opførsel. Tværtimod. Det kræver mod og gennemslagskraft.
Selvfølgelig skal man kun have sex med folk, man er sikker på, vil have sex med en, og selvfølgelig har man selv ansvaret for opnå denne sikkerhed i sin sag. Selvfølgelig skal chefer ikke kommentere unge medarbejderes kroppe, og selvfølgelig skal man ikke gå og rage på folk, der ikke er interesseret i, at man rager på dem. Det er indlysende. Og ligeså indlysende er det, at debatten om seksuelle normer er vigtig, når så mange mennesker – med en klar overrepræsentation af kvinder – oplever disse uacceptable grænseoverskridelser dagligt i vores kulturliv, på vores
institutioner og på vores arbejdspladser.
Det er debatforplumrende nonsens, når man hævder, at offentliggørelse af folks erfaringer med entydigt grænseoverskridende adfærd, gør det umuligt for kønnene at omgås hinanden
Det er selvfølgelig ikke alle historier, der deles med lige stor sproglig præcision, og der findes naturligvis grænsetilfælde, hvor man kan diskutere en anklages rimelighed. Ikke desto mindre fremstår det overordnede billede i kølvandet på den senere tids bølge af bekendelseshistorier lysende klart: noget skal ændres i vores måde at omgås hinanden på.
Det er debatforplumrende nonsens, når man hævder, at offentliggørelse af folks erfaringer med entydigt grænseoverskridende adfærd, gør det umuligt for kønnene at omgås hinanden. Det er afsporing, når man gør spørgsmålet om samtykke i voldtægtslovgivningen til et ubrydeligt, kastrerende enigma i kønslivets udfoldelse. Med mulig undtagelse af få og relativt marginaliserede stemmer, er der noget nær ingen i den brede offentlighed i Danmark, der aktuelt forsøger at ændre den alment accepterede kønsmorals ordlyd en tøddel.
Der er blot en hel masse mennesker, der i øjeblikket opfordrer til, at vi rent faktisk begynder at opføre os i henhold til den moral ude i det levede liv. Lad os droppe diskussionerne om den opfordrings rimelighed og i stedet se at komme i gang.
LÆS MERE OM #METOO OG VIDNESBYRD PÅ POV HER
Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.