NYT FRA ØSTFRONTEN #8 // ARTIKELSERIE – Hvad gør man, når hele verden hader en, ens venner forlader landet og ens egen mor ikke vil tro en, når man fortæller, at der ikke marcherer nazister rundt i gaderne i Europa?
NARVA – Et tilfældigt møde med en fortvivlet russer – på vej ’hjem’.
Bilen, der har tjent os godt på de knap 2000 km, vi har kørt ned gennem Finland, er parkeret i en klippe-undergrundsparkering i Helsinki, og vi krydser den finske bugt med et ’sejlende storcenter’ i bragende sol og venlig søgang.
Næste stop: Estland.
Toget fra Tallinn kører os et par timer østpå, ud mod den russiske grænse. Overfor os sidder en ung kvinde, der har malet to tydelige hvide z’er i sine øjenkroge. Særpræget udsmykning, men ikke til at tage fejl af. Det russiske militære tegn. Vi er på vej ud mod den by i Estland, hvor omkring 90% af indbyggerne er russere.
Narva
Floden og byen med samme navn er EU’s yderste grænse. Rusland er lige på den anden side af floden. Derovre spadserer der folk langs flodbredden – som vi gør herovre på vores side.
Narva, en halvtom sovjetisk-lignende by, her taler man russisk og der er ingen ukrainske flag at se som inde i Tallinn.
Nedslidte boligblokke fra Krustjov-tiden, og en del der dingler rundt og bruger søndagen til en ordentlig brandert.
Der er heller ikke meget trafik på den såkaldte Venskabsbro, der forbinder Estland med Rusland. Den er nærmest gået helt i stå.
Vi møder ’Tanya” tilfældigt på togstationen. En kvinde i 30’erne, fra Skt. Petersborg, på vej hjem efter en uge i Estland, og vi følger hende hen til grænseovergangen.
Hendes rygsæk er proppet.
”Jeg havde faktisk taget min computer med, hvis nu…,” siger hun uden helt at fuldføre sin sætning, men vi forstår, at tanken om ikke at vende hjem har strejfet hende.
”Jeg kan ikke længere leve i mit land, men hvad skal jeg gøre, når hele verden hader russere?”
De første seks uger efter 24. februar sov Tanya nærmest ikke, og hun tabte adskillige kilo.
Endeløse diskussioner
Flere af hendes venner har allerede forladt Rusland og endnu flere er i gang med at sælge deres lejligheder i Skt. Petersborg og Moskva for at få penge til at flytte til udlandet.
Selv er hun lige nu på vej hjem til sine forældre – og til endnu flere endeløse diskussioner med sin mor.
Moren er nemlig overbevist om, at Europa snart kollapser, at fascisterne marcherer i gaderne i EU, at folk hader russerne, at livet er dårligt i Vesten, at NATO kører rundt med raketter i europæiske byer, at NATO rykker frem mod Ruslands grænse, at hun ganske enkelt er i stor fare.
”Min mor hader Vesten. Hun ser videoer på YouTube om, hvordan ukrainerne ’bomber deres egne byer’, og om hvordan hele krigen er ’iscenesat.’”
Tanya har sendt fotos fra sine dage i Estland for at vise, at livet her er godt, at folk er glade, at der ikke marcherer nazister rundt, kun turister. Det dæmper moren en tid, indtil hun igen har tilbragt timer foran sine YouTube-videoer, så begynder det hele forfra.
”Der er ingen fremtid der, hverken for mig – eller for Rusland.”
Putin har sørget for, at der ikke er noget alternativ til ham. Budskabet fra ham er enkelt: ’Mig eller noget der er værre. Med mig har I stabilitet.’
”Jeg troede på ham i 00’erne, han signalerede åbenhed til forandring. Men da krigen i Ukraine begyndte i 2014, gik det op for mig, at der var noget helt galt i Rusland.”
Tanya hanker op i sin rygsæk og kigger med et tungt blik over mod grænsestationen.
”De skulle skamme sig, de folk der bor her i Narva og støtter Putin, for de vil ikke af med deres EU-pas og de vil såmænd heller ikke engang bo i Rusland.”
Vi krammer, hun vinker, og derefter er hun væk bag bommen, på vej tilbage til Putins Rusland og sin mor.
(Tanya hedder i virkeligheden noget andet – men tiden er desværre hverken til at vise billeder af hende eller bruge hendes rigtige navn).
Anne Haubek og Thomas Ubbesen er på rejse langs grænsen mellem Rusland og Europa – fra det nordligste Norge til det sønderskudte Ukraine. De mange møder med mennesker og optegnelser undervejs bliver efter planen til en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret.
Læs mere Nyt fra Østfronten i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
