FILM // INTERVIEW – POV anmeldte den iranske film En lille bid af kagen ved premieren, og for tiden kan den – samt en del andre iranske film – ses på stort lærred i Cinemateket i København. Filmen er et sjældent ærligt blik på alderdom, familie og et Iran i forandring. Antropologiprofessor og filmskaber Roxanne Varzi gav for nylig interview i Danmark, og hun fortæller her, hvorfor filmen rammer så stærkt.
Interviewet blev foretaget af Cinematekets programredaktør, Rasmus Brendstrup, og hans bearbejdning af samtalen bringes i samarbejde med Det Danske Filminstitut.
“Denne film er anderledes. Den er universel. Den handler ikke om Iran som et problem, men som et hjem.”
Roxanne Varzi – professor i antropologi ved University of California, en af de mest originale stemmer i studiet af iransk kultur og diaspora – smiler til publikum i biografsalen i København. Hun introducerer denne efterårsaften komediedramaet fra 2024, En lille bid af kagen af Maryam Moqadam og Behtash Sanaeeha.
Da samtalen bevæger sig mod nutiden, bliver Varzi mere alvorlig. Hun har i årevis fulgt udviklingen i Iran – fra kvindebevægelserne til den aktuelle økonomiske krise – og ser i dag et samfund, der både forandrer sig og står fast
Det er en stille og rørende iransk film om en ældre kvinde, der lever alene med minder om en friere ungdom under shah-tiden og en efterhånden klar bevidsthed om, at hun ikke vil gå i graven uden at mærke safterne boble i sig endnu engang. En intim og poetisk film og seniorromantik, der både er kåd og bittersød.
“Fra det første skud, hvor vi ser hende i sengen, tænkte jeg: wow, endelig får vi en nogenlunde virkelig historie,” siger Varzi med et smil. “Kvinder i 70’erne, efter overgangsalderen, er ikke normalt hovedpersoner i film. Jeg elsker, at vi endelig får lov til at træde ind i deres dagligdag.”
Fortiden i nutiden
Filmen kredser også om minder og nostalgi. Hovedpersonerne tænker tilbage til en tid, hvor samfundet var mere frit. Det er en følelse, Roxanne Varzi genkender fra sit eget liv og sin forskning.
Hun var blandt de første i diasporaen, der i 1991 rejste tilbage til Iran efter revolutionen.
“Jeg var chokeret. Jeg havde set Kiarostamis Kochar-trilogi og forestillede mig et poetisk, grønt, venligt land. Men virkeligheden var mere kompleks,” fortæller hun. “Mine tanter, der nu er i 80’erne, lyttede til gamle kassettebånd med musik fra før revolutionen – nostalgiske sange, som mange bragte med sig fra udlandet. I filmen spiller den nostalgi en stor rolle.”
Roxanne Varzi er professor i antropologi og filmskaber. Hun er uddannet i antropologi ved Columbia University og underviser ved University of California, Irvine. Har skrevet bøgerne Warring Souls: Youth, Media, and Martyrdom in Post-Revolution Iran og Last Scene Underground. Netop nu aktuel med romanen Silent Scream, der udspiller sig i Oslo.
En lille bid af kagen kan opleves på stort lærred torsdag den 27. november og søndag den 7. december som del af filmserien IRAN – HVAD NU?, der løber oktober–december 2025 i Cinemateket og byder på foredrag og samtaler om iransk film og samfund. Filmen kan også ses på Filmstriben.
Men nostalgi, advarer hun, kan være en fælde.
“Kulturer forandrer sig, og der var også sider af 1970’erne, som ikke var gode – især for kvinder. Hvis man fryser et øjeblik i historien, kommer man ikke videre.”
Et universelt tema
Varzi beskriver En lille bid af kagen som en film, der gør noget både simpelt og sjældent: den skildrer menneskers liv, som de faktisk leves.
“Det, jeg elsker ved filmen, er dens realisme. Den minder mig om Asghar Farhadis film – der er intet melodrama, ingen overdrevet symbolik. Bare liv,” siger hun.
Hun fremhæver, hvordan filmen ikke kun rammer et iransk publikum, men også genkendes af mennesker i diasporaen – de mange millioner iranere, der bor uden for landet. Den ene af filmens to instruktører, Maryam Moghaddam, har været bosat og uddannet sig i Göteborg. Men ifølge filmens pressemateriale er filmen optaget i Iran – noget af et særsyn for en film om kvinder med blottet hår – og mange andre tabubrud.
Både Maryam Moghaddam og medinstruktør Behtash Sanaeeha er ikke overraskende blevet underlagt rejse- og arbejdsrestriktioner i Iran: Deres pas er konfiskeret, og de har været genstand for efterforskning og retssager i Iran efter filmens premiere.
“Den ene instruktør har boet i Sverige. Og jeg ser det samme blandt iranere i Californien, hvor jeg bor,” siger Roxanne Varzi. ”Mange lever med en konstant bekymring for deres forældre, som bliver gamle langt væk. De ser filmen og tænker: det kunne være min mor.”
Den gensidige omsorg, og samtidig den tavshed, der ligger mellem generationerne, er noget, Varzi kalder “diasporaens angst”. Forældre, der skjuler deres problemer for ikke at gøre børnene bekymrede. Børn, der arbejder og lever travle liv, men som alligevel hele tiden har tankerne rettet mod hjemlandet.
Realisme frem for symbolik
Som antropolog har Roxanne Varzi fulgt iransk film siden 1990’erne. Hun lavede antropologisk feltarbejde i filmbranchen i en tid, hvor instruktører som Kiarostami og Makhmalbaf satte Iran på verdenskortet med poetiske, symbolske værker.
“Kiarostami var smuk og lavede film med flere lag – men meget metaforisk,” siger hun. “Det var film, hvor vi brugte tid på at læse symbolerne. Her i En lille bid af kagen er der færre lag, og mere virkelighed. Den viser, hvordan folk faktisk lever.”
Hun nævner Farhadis Nader og Simin: En separation som en vigtig forløber – og peger på, at mange filmskabere tidligere lavede film, som de troede, europæiske festivaler ville have: mystisk-indsvøbte historier om fattigdom og vold. Ofte i landsbyer.
Et vindue mod Iran – og mod os selv
Da samtalen bevæger sig mod nutiden, bliver Varzi mere alvorlig. Hun har i årevis fulgt udviklingen i Iran – fra kvindebevægelserne til den aktuelle økonomiske krise – og ser i dag et samfund, der både forandrer sig og står fast.
“Når presset bliver for stort, åbner regimet ventilen lidt – man får lov til at vise lidt mere hår, tale lidt mere frit. Det er som en trykkoger,” siger hun. “Men det ændrer ikke fundamentalt på magtstrukturen. I dag er økonomien måske et endnu større problem end censuren.”
En lille bid af kagen viser også, hvordan klasseforskelle og udmattelse præger hverdagen. Mandens arbejde som taxachauffør og kvindens ensomme hjemmeliv spejler hinanden.
“Han arbejder fra morgen til midnat, hun er træt på en anden måde. Når et helt folk er udmattet, bliver det svært at skabe forandring,” siger Varzi.
Hun ser netop denne stille erkendelse som filmens styrke: den hverken moraliserer eller håber forgæves – men betragter. “Der er noget radikalt i bare at se hende vågne, bevæge sig gennem sit hjem, eksistere. Det er den slags billeder, som ændrer, hvordan vi ser på alder, køn og værdighed.”
Mod slutningen af samtalen bliver Varzi stille et øjeblik, før hun siger: “Jeg tror, film som denne hjælper os med at se Iran, som det virkelig er – hverken som et eksotisk mysterium eller et undertrykt sted, men som et land fuld af mennesker, der prøver at få livet til at fungere.”
Hun smiler skævt. “Jeg ville sige mere om slutningen, men det ville være en spoiler. Bare nyd filmen. Den er en lille perle.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og