ELON MUSK // DEBAT – ”Den fremtid, som Elon Musk beskriver på en overfladisk og markedsorienteret måde, er i virkeligheden blot en lille brik af det enorme projekt, som Jacque Fresco brugte hele sit liv på at forklare, analysere og designe,” skriver Trevor Madsen. ”Problemet er blot, at medierne elsker milliardærfigurer — ikke radikale tænkere; og derfor blev Frescos idéer ignoreret i årevis, indtil en udvandet version kom ud af munden på en berømt milliardær.”
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I hver mediebølge er det nok, at Elon Musk ytrer en enkelt sætning om fremtidens arbejde eller penge, før alverdens medier fremstiller det som en revolutionerende teori. Men Musks mange udsagn er intet andet end en forsimplet og udvandet gentagelse af idéer, som den amerikanske futurist og socialingeniør Jacque Fresco for årtier siden fremlagde med videnskabelig præcision, filosofisk dybde og civilisatorisk mod.
Den fremtid, som Musk beskriver på en overfladisk og markedsorienteret måde, er i virkeligheden blot en lille brik af det enorme projekt, som Jacque Fresco brugte hele sit liv på at forklare, analysere og designe. Problemet er blot, at medierne elsker milliardærfigurer — ikke radikale tænkere; og derfor blev Frescos idéer ignoreret i årevis, indtil en udvandet version kom ud af munden på en berømt milliardær.
Jacque Fresco (1916–2017) var en amerikansk futurist, socialingeniør og grundlægger af The Venus Project — et omfattende, videnskabeligt baseret civilisationsdesign, der foreslog en ressourcebaseret økonomi uden penge, uden tvangsarbejde og uden politiske magthierarkier.
Musk siger, at ”i løbet af de næste 10 til 20 år vil arbejde blive frivilligt”. Fresco forklarede årtier tidligere, at tvangsarbejde i sin essens er et produkt af et defekt system — ikke noget naturgivent. Musk siger, at ”penge bliver irrelevante”. Fresco viste med videnskabelig nøjagtighed, at penge fra begyndelsen blev skabt på basis af kunstig knaphed og organiserede monopoler.
Musk ”gætter” på en fremtid uden arbejde. Fresco designede et samfund uden kunstige strukturer, uden påtvungne roller og uden magthierarkier. Det er forskellen mellem en civilisationsingeniør og en medieorienteret iværksætter; mellem én, der ser på rødderne, og én, der kun viser de salgbare grene.
Elon Musk er visionsløs
I virkeligheden minder Musks fremtidsvision om en person, der siger: ”En dag vil mennesker gå en tur,” men uden nogensinde at nævne systemet, der forhindrer dem i at gå. Han promoverer automatisering, men forholder sig tavs om ejerskabet af produktionsmidlerne. Han taler om overflod, men siger intet om de strukturer, der producerer knaphed. Han sælger idéen om ”frivilligt arbejde”, men siger ikke, at frivillighed først giver mening, når mennesket frigøres fra den sociale rolle som ”ansat”; og en sådan frigørelse finder aldrig sted inden for det nuværende systems rammer.
Resultatet er, at det billede, Musk fremstiller, hverken er en fremtid eller en vision — blot en teknologisk drøm, som i det øjeblik, han udtaler den, står i konflikt med magtstrukturerne i den virkelige verden.
Frescos Venus-projekt var ikke ”ekstrem futurisme” i sin tid; det var den mest realistiske analyse af civilisationens funktion. Fresco viste, at penge, arbejde, politik, konkurrence og sociale hierarkier ikke er naturlige institutioner, men konstruktioner, der gennem social ingeniørkunst er blevet påtvunget mennesket. Han forklarede, at hvis teknologien tjener mennesket — ikke markedet — kan den skabe et samfund, hvor mennesket oplever ”at være” og ikke ”at overleve”.
I modsætning hertil gentager Musk blot den version, der ikke udfordrer magtstrukturerne og endda undgår at true dem. Han taler om en fremtid, hvor mennesket er frit, men accepterer samtidig de strukturer, der fratager mennesket frihed. Resultatet? Den fremtid, Musk skitserer, er i praksis blot en ny fase af den gamle orden — blot med flere robotter og mere attraktive ansigter.
Men det egentlige problem er, at den fremtid, Fresco beskrev, ikke bliver mulig foreløbig. Og ikke fordi teknologien ikke er klar, men fordi magtstrukturerne ikke er klar til at afskaffe sig selv. Den globale økonomi er bygget på kunstig knaphed, ikke på overflod. Markedet, staten, bankerne og de store virksomheder ser deres overlevelse i opretholdelsen af knaphed. Teknologi kan — hvis den bruges korrekt — skabe overflod, men i den virkelige verden bliver enhver form for overflod hurtigt omdannet til monopol.
Energi, mad, bolig, naturressourcer, data og selv teknologien er i hænderne på en minoritet, der ikke har den mindste motivation til at opgive kontrollen. I en sådan verden bliver arbejde aldrig frivilligt — formen ændrer sig blot. Penge bliver aldrig ubetydelige — overvågningsmidlerne forbundet med dem bliver blot mere digitale og mere skjulte.
Derudover bevæger de nuværende sociale og politiske strukturer sig ikke blot væk fra Frescos model, men bliver dag for dag mere komplekse og kontrollerende. Stater konkurrerer konstant, samarbejder ikke. Økonomiske magter tænker slet ikke på en lige fordeling af ressourcer; de bruger enhver ny teknologi til at forstærke de sociale skel.
I en sådan struktur får idéen om et “samfund uden penge” eller “frivilligt arbejde”, hvis den udgør en reel trussel, aldrig lov til at vokse. Dagens verden er ude af stand til at håndtere selv små politiske uenigheder — langt mindre afskaffelsen af hele det monetære system eller en videnskabelig styring af ressourcer i global skala.
Derfor lyder Elon Musks udsagn om fremtidens arbejde, hvis de høres i et vakuum, som et attraktivt løfte; men i virkeligheden er de ikke andet end et velproduceret stykke reklame. Automatisering uden ændring af magtstrukturer er blot en moderne version af det samme gamle system, der fastholder mennesket i en overlevelsescyklus. Teknologi uden en ændring i livsfilosofien frigør ikke mennesket — den kontrollerer det blot med mere præcise værktøjer.
Den fremtid, som Musk beskriver, er kun den fremtid, der er ufarlig for magtstrukturerne og attraktiv for medierne. Men den fremtid, Fresco skitserede, er en fremtid, der virkelig frigør mennesket — og netop derfor frygter verden den.
Hvis der skal føres en seriøs diskussion om fremtidens arbejde og penge, må man starte dér, hvor Fresco stod — ikke dér, hvor Musk holder sine taler. En fremtid uden arbejde og uden penge er ikke en teknologisk drøm; det er en civilisatorisk revolution. Og det blev sagt for mange år siden — blot af en mand, der ikke var milliardær.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og