TEATER // ANMELDELSE – Hvad er forskellen på at være kvinde med ADHD og at være kvinde? Jeanett Albecks svar er, at den egentlig ikke er så stor. Så når hun projicerer sin egen historie op på scenen på Teater Republique i Ellers mange tak, er det også historien om alle kvinders erfaringer i livet. Feminisme – ja tak.
Hvis verden som ADHD-kvinde ser ud som forestillingen Ellers mange tak, så må det være ret anstrengende. Der er kolossale følelsesudsving. Der er et sansebombardement af farver, former, lyd og lys. Der er en kraft, der opløfter til himlen, men også kaster sig ud i dybet.
Ikke al stor kunst handler om kunstnerens eget liv, men det er karakteristisk for kunstneren, at hun (eller han) kan få stor kunst ud af sit eget liv
Det ene øjeblik synes Jeanett Albeck at brøle anklagende mod publikum, det næste øjeblik indlader hun sig på hyggesnak med gæsterne på de første rækker. Ret intimt endda. Der er ikke ret meget filter. Og pludselig slår hun om og vrikker æggende med røven (og nej, ikke med hofterne, med røven – det er seksuelt eksplicit).
Jeanett Albecks scene
Vi bliver inviteret ind i et rum, hvor Jeanett Albeck (og hendes akkompagnatør GRO/Julie Møller Christiansen) er omgivet af brune stalaktitter, eller slimsække, eller halvt fordøjede byttedyr hængende fra en edderkops spind, eller – nå ja, masser af lort.
Forskellige belysninger får denne organiske drypstenshule til at fremstå som mange forskellige ting, ligesom lyset sætter stemningen mellem intim stearinlysmiddag, dunkende dansegulv og ubehagelige blink, der i et splitsekund bader scenen i et lys, der lader sjælen nøgen.
Ikke al stor kunst handler om kunstnerens eget liv, men det er karakteristisk for kunstneren, at hun (eller han) kan få stor kunst ud af sit eget liv. Ellers mange tak er Jeanett Albeck – Jeanett Albeck er forestillingen. Det er gavmildt at dele ud af sit liv på den måde, men det er også en kunstnerisk nødvendighed.
Det betyder ikke, at det ikke er smerteligt. Jeanett Albeck bliver udredt som 40-årig, så det sætter pludselig hendes liv i et nyt lys
Det lykkes ikke altid. Hvis historien er for personlig, så kan vi ikke leve med i den og engagere os i den. Når historien gøres almen, så vi alle kan tage del i den, så hæves den imidlertid op og formidler en fælles erfaring, som vi ellers savner ord for.
Udredningen og erfaringen
Dermed er der ikke så få ligheder mellem Ellers mange tak og Jeanett Albecks succesfulde iscenesættelse af Brøgger over et par corona-plagede sæsoner. Suzanne Brøggers personlige erfaringer ville ikke være relevante ud over en snæver kreds, hvis ikke de på en eller anden måde ramte den fælles erfaring.
Dermed når vi frem til de to begivenheder, som forestillingen Ellers mange tak er spændt ud mellem, nemlig Jeanetts udredning for ADHD og det drugrape, hun har været udsat for.
Førstnævnte spilles som en komisk tour de force. Det betyder ikke, at det ikke er smerteligt. Jeanett Albeck bliver udredt som 40-årig, så det sætter pludselig hendes liv i et nyt lys. ”Handlingen” følger hendes tanker og erindringer frem og tilbage i livet, mens – forestiller vi os – udredningen summer løs et sted i baggrunden.
Den ultimative grænseoverskridelse. Invasionen af ens krop
Der er skyld og skam, men også spørgsmålet om, hvor forskelligt hendes liv egentlig er fra det, som millioner af andre kvinder uden en diagnose lever. Hendes følelse af at være anderledes og hele tiden måtte tilpasse sig normer, hun ikke helt kan se sig selv i, er måske ikke så forskellig fra som kvinde generelt at måtte tilpasse sig normer, der dybest set er sat af og for mænd.
Et spørgsmål i udredningen lyder noget i stil med, “føler du altid, du har styr på dit liv?” Hvem af os kan helt ærligt svare ja til det? Måske skulle vi hellere acceptere, at vi nogle gange, i nogle perioder af vores liv, render forvirrede rundt, indtil vi finder mening med det.
Voldtægt – Ellers mange tak
Det gør ikke noget at afsløre, at voldtægten også fylder i Ellers mange tak. Præcis som i Brøgger. Den ultimative grænseoverskridelse. Invasionen af ens krop. Det er ekstremt ubehageligt at bevidne, men – er det værd at huske – langt værre at gennemleve.
Pointen er selvfølgelig den samme, nemlig at Jeanett Albecks (og Suzanne Brøggers) erfaring ikke er unik. Den er alment kvindelig. Ikke alle kvinder er blevet voldtaget, men alle kvinder har oplevet frygten for at blive det.
For hvad er det, vi formaner vores teenagedøtre til? – Gå ikke alene hjem. Hold øje med din drink. Tag ikke udfordrende tøj på. Ja, fortsæt selv listen.
Hermed har vi også svaret – et af dem i hvert fald – på, hvorfor Ellers mange tak er relevant teater. Jeanett Albecks performance slår hul på muren og lader os se den fortrængte erindring. Vores egen eller andres. Det bliver føleligt, hvad der sker for et menneske, når hun bliver udsat for et overgreb.
Velkommen i pinball-maskinen
Men nej, det kan selvfølgelig ikke fylde en hel teaterforestilling. Det er her Jeanetts ADHD kommer til hjælp. Hendes tankerække minder lidt om kuglens bevægelser i en pinball-maskine. Det er sjovt, det er musikalsk, hun skaber fascinerende billeder midt på scenen. Og hun pjatter lidt med publikum.
Er hun for meget? Ja, helt afgjort, men det er også meningen
Det meste fungerer. Nogle gange føles det dog, som om hun har fundet noget nyt legetøj, som hun ikke kan lade være med at udforske bare en lille smule mere. Billedet bliver trukket lidt for længe, eller man sidder og bliver lidt misundelig, for det kunne man da også selv have lyst til at lege med.
Altså hvis man turde stille sig op på en scene.
Er Ellers mange tak exhibitionisme? Ja, til en vis grad. Men det tjener et formål. Jeanett Albeck sparer ikke sig selv for at få sit budskab ud over rampen. Er hun for meget? Ja, helt afgjort, men det er også meningen, og ADHD eller ej, så holder hun på sin – og alle kvinders – ret til at være for meget. Hvis du ikke har lyst til at være med, så er du velkommen til at forlade festen.
Blæksprutten Jeanett Albeck
For det er en fest at være i selskab med Jeanett. Vi skal ikke misforstå ADHD som en manglende evne til at koncentrere sig. Måske manglende lyst til at koncentrere sig om emner og mennesker, der keder hende. Men der er fuldt fokus på formidlingen på Teater Republique og sprudlende overskud i samspillet med publikum med et frækt glimt i øjet:
I har selv købt billet til mit show, så nu får I en tur i min vridemaskine, så I kan forstå, hvordan verden ser ud gennem mine øjne. Og tusinder af andre kvinders.
Husk at sætte tid af til efterfølgende diskussioner
Og hvad er der egentlig med den blæksprutte, som pryder forestillingens plakat? Der er selvfølgelig en pointe. Den skal ikke afsløres her, men det må være i orden at antyde, at det har noget at gøre med, hvorvidt blæksprutten er intelligent eller ej, hvilket har bragt forskerne i vildrede. Lidt ligesom spørgsmålet om kvinders intelligens har gjort det.
Forestillingen varer kun små halvanden time … husk at sætte tid af til efterfølgende diskussioner.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
