Børn og sorg: Elizabeth har det sorte bælte i sorg

Anne Zenon 08.06.2022

SORG // PSYKOLOGI – ”Vi kan ikke blive ved at mødes på denne måde,” sagde Elizabeth Gray til bedemanden, da hun på to år havde mistet syv tætte relationer. De mange dødsfald har betydet, at hun er blevet tryg ved at navigere i sorg. ”Jeg er blevet en magnet for sorgdialogen,” siger hun og opfordrer til mindre berøringsangst, når vi taler om sorg. Både for os selv, men ikke mindst for vores børns skyld. Faktisk kan børn ende med at bære forældrenes sorg oven i deres egen, hvis vi ikke er opmærksomme, siger forfatteren.

”Børns sorg skal tages meget alvorligt. Det kan udløse kompleks sorg med fysiske og psykiske mén, hvis ikke barnet lærer at bære sin sorg. Børn tænker lige så meget over familiens sorg som voksne,” siger forfatter og skolelærer Elizabeth Gray, der på baggrund af sine erfaringer med børn og sorg har skrevet samtalebogen Da Sorg blev min ven.

En særlig pointe er, at når børnene er i sorg, så er vi det ofte også selv. Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi passer på både os selv og børnene i en svær tid.

Man flager på halvt og bagefter er der et gabende hul

”Når man står i en stor sorg, mister man evnen til at navigere,” siger Elizabeth Gray og fortæller samtidig, at man skal huske sig selv på, at man må handle selv i sorg. Og det er et råd, der gavner både store og små. ”Hvis man selv kan navigere i sorgen, så lærer man også børnene det,” siger Elizabeth og uddyber, at man stadig skal stille krav til børn i sorg. Det er også en måde at hjælpe barnet med at vise, at livet går videre.

Sorg er et livsvilkår, også for børn. Den er der, og vi må tage den alvorligt, så børnene lærer at leve med sorgen i stedet for, at den bliver en diagnose
Elizabeth Gray

”Det er så vigtigt, at børn deler sorgen med andre,” siger Elizabeth, der som lærer skrev opgave om sorg for mere end ti år siden og må konstatere, at tabuet ikke har ændret sig. ”På skolen sætter man flaget på halvt, når mor eller far dør og bagefter er der et gabende hul,” siger hun med en opfordring til at være mindre berøringsangst, når børn mister.

Og det gælder ikke kun død. Det kan også være far, der flytter, mor der kommer i fængsel eller voldsomme familiekonflikter. ”Børn tænker lige så meget over familiens sorg som voksne, så vi må tage deres sorg alvorligt,” siger Elizabeth, der blev klar over, at hun måtte skrive samtalebogen, efter hun måtte tale med en toårig i familien, som havde mistet sin far et kort cancer-forløb. Bogen begynder der, hvor livet skal gå videre. Efter det største chok har lagt sig, men hvor man stadig er i sorgproces.

Børn, der tegner sorg. Samtalebogen *Da Sorg blev min ven* skal læses sammen med en voksen, der skal have den svære samtale med barnet. Foto: Elizabeth Gray

Sorg viser sig i alle former

Bogen er skrevet primært til børn og er en fortælling om en lille dreng, som bliver venner med ’Sorg’. Det anbefales, at man første gang læser den sammen med en voksen, der skal have den svære samtale med børn.

”Denne fortælling vil forhåbentligt hjælpe med at bære sorgen på en god måde og gøre sorgen lidt lettere. Sorg viser sig i alle former og størrelser. Sorg kan ramme som et hammerslag, og den kan fylde hele din krop. Den kan også hjælpe dig til at forstå glæde og sorg. Alle mennesker skal finde deres egen måde, at leve med sorgen, når den kommer,” siger Elizabeth Gray.

I bogen har hun gjort sorgen til noget konkret. ”Sorg er et livsvilkår, også for børn. Den er der, og vi må tage den alvorligt, så børnene lærer at leve med sorgen i stedet for, at den bliver en diagnose.”

Læs mere om Elizabeth Grays bog her.

Man sover ikke ind – man dør

I forbindelse med et af dødsfaldene, som Elizabeth er gået igennem, mødte hun sorgpsykologen Tina Rathje. Her lærte hun blandt andet, hvor vigtigt det er at bruge det rette sprog omkring sorg.

Eksempelvis skal man ikke sige til børn, at den døde er ’sovet ind’. ”Det kan være så barsk at sige det rigtige, men alternativet er langt værre,” siger Tina og fortæller, at børn kan blive bange for at sove. Man må også gerne stadig tale om den døde og fejre deres fødselsdag.

Tina Rathje har læst bogen og medvirker til, at bogen hjælper på en måde, der stemmer overens med sorgpsykologens anbefalinger. Det er også på Tinas opfordring, at der på sidste side er et ark, hvor barnet kan tegne, hvor sorgen sidder i kroppen.

Børnene skal ikke passe på os voksne

Elizabeth har også rådført sig med præst Jeppe Carsce Nissen, der har specialiseret sig i sjælesorg. Det klare råd fra både Tina og Jeppe er, at man skal tale om sorgen. På den måde kan man miste uden at miste sig selv.

”Hvis vi taler om det, så undgår vi også, at børnene går rundt og beskytter de voksne,” siger Elizabeth og præciserer, hvor vigtigt det er, at vi undgår, at tabet bliver et tabu. ”Ofte er vi også selv i sorg, og her skal vi være tydelige, så børnene ikke skal gå og passe på os,” siger forfatteren, som håber, at bogen kan åbne op for dialoger i både familier, institutioner og skoler.

3 gode råd fra Elizabeth om børn i sorg

Tal med barnet om sygdommen, situationen eller dødsfaldet (tegn med barnet eller lad barnet tegne). Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Hjælp barnet med at fortælle om situationen derhjemme til klassekammerater og venner.

Sørg for at have et godt samarbejde med skolen.

Få flere gode råd og hjælp hos Det Nationale Sorgcenter