Efter tiden – teater til tiden

af i Kultur/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Teater Grob vil gerne præsentere teater, der taler til samtiden. Det er nutidens problemer og udfordringer, der vendes på scenen, og Efter tiden er ingen undtagelse. Det er hverdagsgenkendelige scener og personer, der bevæger sig over grænsen til det absurde og en dystopisk fremtid … eller er det nutid?

For nogle uger siden diskuterede jeg rejser og udsyn med min borddame. Hun var ikke meget for at give afkald på det privilegium, det er at kunne rejse ud i den store verden og opleve fremmede kulturer. Det øger den mellemfolkelige forståelse, var hendes argument. CO2-belastning eller ej.

Det gør ikke noget, når vi har dårlig samvittighed

Men det er klart, at vi hurtigt kan udvikle et skizofrent, halv-masochistisk forhold til alle vores overflodsgoder, for samtidig er vi jo godt klar over, at det netop belaster miljøet. Og vi er godt klare over, at netop i vores del af verden bruger vi mange gange de ressourcer, som Jorden egentlig kan bære.

Så figuren Dorte Madsen (eller Orte Adsen) i Teater Grobs Efter tiden er godt set.

Det hele begynder med, at hun gerne vil arresteres for sit overforbrug. Eller måske rettere sit alter ego, Orte Adsens, overforbrug. Hun gør det, vel at mærke efter at have spærret tre pladser i venteværelset, fordi hun ikke ville for tæt på andre mennesker.

Tina Gylling Mortensen er nærmest skræmmende som den samvittighedsplagede demagog Dorte Madsen … eller måske Orte Adsen

Da Dorte Madsen strengt taget ikke har gjort noget ulovligt, må hun gå med uforrettet sag og danner i stedet for en politisk bevægelse. Da medlemmerne har det enormt dårligt med overforbruget, gør det ikke noget. Og således går tiden.

Teamplayer, stressramt eller ensom

Andetsteds kæmper parret Anders og Hanne for at holde sammen på normaliteten. Hun er midlertidigt ledig og har svært ved at få tiden til at gå. Han giver gerne en ekstra hånd på arbejdet … eller en nyre. Bogstavelig talt.

Det er et præcist, satirisk tidsbillede sat ind i et absurd univers, som ikke mindst fungerer i kraft af de tavse dukker, der er en del af forestillingen

Her slår satiren over i det absurde, hvilket også kommer til udtryk, da Hanne anskaffer en menneskehund til at holde sig med selskab.

Det tredje element i Efter Tiden er historien om Egon, der sidder isoleret i sin pseudoverden med to veninder og en ven … eller er det bare sexdukker? Hungeren efter kontakt er til at tage og føle på.

Mellem dukker og menneskehunde

Det er begavet og morsomt skrevet af Kirstine K. Høgsbro. Det er et præcist, satirisk tidsbillede sat ind i et absurd univers, som ikke mindst fungerer i kraft af de tavse dukker, der er en del af forestillingen. Nogle fyldt med vat. Andre fyldt af et hold dygtige statister – herunder den bedårende menneskehund – som alle er klædt ud ligesom dukkerne.

Måske er det eneste vi kan vente os i sidste ende støv og aske

Tina Gylling Mortensen er til at blive bange for som Dorte/Orte. På en gang selvpisker og demagog. Politikeren, der lover, at der kommer en god løsning i næste uge. Så kan vi nemlig blive ved som hidtil i mellemtiden. En stærk præstation.

Der er et smukt flet med historien om parret Anders og Hanne – Paw Henriksen som den troskyldige firmaets mand og Josephine Park som hans stress-ramte (og derfor ansvarsfri) kone – som selvfølgelig bliver revet med af den nye politiske profet.

Ole Boisens Egon bliver til gengæld ikke rigtigt hægtet på historien. Men han er selvfølgelig også den ensomme mand.

Lærer vi noget

For pointen er, at vi lever i hver vores verden. Det er ikke sikkert, at vi lærer vores medmennesker bedre at kende ved at rejse ud i verden. Det er også tvivlsomt, om vi lærer naboen bedre at kende, hvis vi ikke er villige til at åbne øjne, ører og hjerte. Ellers forbliver de statister i vores liv.

Det lyder alt sammen meget trist. Måske er det eneste vi kan vente os i sidste ende støv og aske. På et eller andet tidspunkt eksploderer vores sol alligevel og efterlader Jorden som udtømt slagger i rummet, som Hanne tidligt slår fast. Så kan vi jo lige så godt have det sjovt, mens vi er her.

Vi kan i hvert fald grine mange gange i løbet af Efter tiden. Situationerne er ekstrapolerede fra vores hverdag ud i det absurde. Det er sjovt. Der er komik i overdrivelsen. Når den driver en bid længere, bider den imidlertid igen. Så lurer tragedien i absurditeten.

Det er altid en fornøjelse af blive præsenteret for ny dramatik, og der er fire stjerner til Kirstine K. Høgsbros sortsyn.


Holder du af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.


Efter Tiden spiller på Teater Grob til 25. maj

Med: Tina Gylling Mortensen, Paw Henriksen, Josephine Park, Ole Boisen

Dramatiker og instruktør: Kirstine K. Høgsbro

Foto: Emilia Therese

 

Steen Blendstrup er freelance journalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur