BØGER // ANMELDELSE – Endnu en roman fra Édouard Louis om løsrivelse og skam, men, skriver litteraturanmelder Christine Lind Ditlevsen, det er igen en nødvendig bog, for i takt med at Louis forstår stadig mere af sin barndom og dens baggrund, forstår vi læsere mere om fattigdommens vold – og hvorfor det er så svært at flygte fra den.
Dagen før jeg skulle hente mit anmeldereksemplar hos Gyldendal, slog det mig, at jeg manglede noget. Jeg havde ikke fået læst En kvindes forvandling, udgivet på dansk i 2022. Da jeg vidste, den handlede om Louis’ mor, skyndte jeg mig at låne den på e-reolen, så jeg kunne nå at høre bare lidt af den, da jeg forestillede mig, at han vil referere til den i Monique flygter.
Jeg havde ret. Den korte roman – jeg hører den hele under én omgang i træningscentret – handler om moderens beslutning om at forlade Louis’ far, som hun har levet ulykkeligt med i mange år. Hun tager tilløb, børnene har altid været en hindring, men nu er der bare hende, og flytter endelig for sig selv i et nyt boligbyggeri, stadig i samme lille landsby i Nordfrankrig.
Hun blomstrer op, og møder en ny mand, han er ikke som Louis’ far, han er anderledes, og hun flytter ind hos ham i Paris. Bogen slutter lykkeligt med morens opdagelse af storbylivet, friheden og sig selv.
Ord, der giver plads til at prøve at forstå
Men nu kommer der alligevel en roman mere om moren – Monique flygter. Édouard Louis har allerede skrevet fem bøger om sin barndom, sine forældre og sin ungdom i fattigdom – og sin frigørelse fra den gennem opstigning i samfundet.
Det er dejlige bøger – jeg kan få det lidt underligt ved at bruge det ord, for fattigdommen og volden er hård læsning, men alligevel – dejlige, fordi de sætter ord på vreden, skammen, angsten, fornedrelsen, sorgen, afmægtigheden og afsavnene, gode og nødvendige ord, der giver plads til at prøve at forstå.
Under hvert eneste af de step sidder man på nåle, for man ved jo hvor svært det er at forlade og opgive, når man står uden privilegier
For sammen med Louis får man fremtidshåb, fordi det åbenbart ikke alene kan lade sig gøre gennem hårdt arbejde at vriste sig løs og forlade overgrebenes udspring, men også med tiden bearbejde alle de følelser, de medfører.
Moniques anden flugt
Derfor åbnede jeg Monique flygter med lidt nervøsitet, for vi efterlod hende jo i Paris, fri og lykkelig med en ny mand. Og, ja, desværre: mønstret gentager sig. For ikke alle kan krænge fortiden af sig og efterlade den som en sok med hul i; det er ikke lykkedes hans mor at undgå det negative mønster.
Monique har ikke Louis’ uddannelse, bevidsthed og opstigningsdrift. Hun steg en smule op, da hun flyttede fra boligbyggeriet i landsbyen til Paris, men det viste sig, at hun ikke havde set rigtigt. Hun er igen endt hos en mand, der drikker for meget, taler grimt til og om hende og hendes børn, og ser hende som udelukkende husslave. Hun skal flygte igen.
Første del af Monique flygter er skrevet i en reportageagtig nutid, hvor man, sammen med Louis, hele tiden er nervøs for, om noget går galt. Man bliver bange for, at manden vil forhindre hende i det, men det lykkes en ven at installere hende i Louis’ lejlighed i Paris, mens han selv er på skriveophold i Athen.
Faktisk at have ingenting
De har kontakt flere gange om dagen på mobil, praktikaliteterne står i kø, der skal overføres penge, der skal leveres varer, moren skal finde ud af, hvordan man ser serier på Louis’ computer i mangel af fjernsyn (nej, hun skal overhovedet lære, hvordan man åbner en computer, og hvad de forskellige taster hedder – så stor er forskellen mellem Louis’ og hans mors liv).
Der skal kigges efter bolig, Louis kontakter sin søster, som han ikke har set siden han udgav den første bog om familien, hun hjælper med at finde ny bolig, der skal købes hårde hvidevarer, moren skal hente sine arvede møbler hos manden, hun skal flytte ind i sin nye bolig.
Under hvert eneste af de step sidder man på nåle, for man ved jo hvor svært det er at forlade og opgive, når man står uden privilegier. Det med faktisk at have INGENTING, når man siger, at man ingenting har. Som Louis skriver, så har de privilegerede, når de siger, de har mistet alt, stadig deres eksamensbeviser, deres kultur, lidt småmønter, familie og venner med overskud og den vilje, deres privilegier giver dem.
Hvad nu, hvis der går noget galt med betalingerne, hvad hvis manden låser hende inde, hvad hvis hun ikke får boligen alligevel, hvad hvis han tilbageholder hendes ting, hvad hvis Monique alligevel ikke er stærk nok og går tilbage til ham? Flugt kræver planlægning, penge og netværk. ”Frihed handler om detaljer,” skriver han et sted, og fortsætter senere, med henvisning til Virginia Woolfs ”Sit eget værelse”, at ”frihed ikke først og fremmest er en æstetisk og symbolsk udfordring, men derimod en materiel og praktisk udfordring. […] friheden har en pris”.
Er hun nu endelig fri?
Det går op for både Louis og læseren, at moren faktisk både har penge, netværk og handlerum – men gennem ham. Det er paradoksalt, at Louis, fordi han har offentliggjort den fattigdom og vold, der herskede i hans barndomshjem, nu har mulighed for at hjælpe sin mor ud af dem.
Efterhånden som flugten bringer dem tættere sammen, erkender Louis, at der er ting, han har fået forkert fat på i sin mors barndom eller simpelthen aldrig har vidst om sit eget liv. Som han skriver: ”Hvor mange år skal der gå før barndommens virkelige forhold begynder at gå op for en?”.
Hans relation til moren ændrer sig løbende i takt med, at han begynder at forstå hendes bevæggrunde og deres relation. Derfor hedder bogen ikke ”Min mor flygter”. Han ser sin mor som en selvstændig kvinde med sit eget liv. ”Hun er ikke min mor længere. Det er måske det der har gjort båndet mellem os muligt.”
Vi forlader Monique på et højdepunkt, på et lykkeligt sted. Men hvad nu? Er det muligt for Monique denne gang at undgå mønsteret? Hvad sker der, når hun skal finde nye rutiner i den landsby, hvor hun nu bor? Bliver hun ensom? Glemmer hun at betale sine afdrag? Møder hun en mand, som på overfladen slet ikke ligner de andre?
Er hun nu, takket være Louis’ midler, endelig befriet for fortidens valg og fremgangsmåder? Vi ved det ikke, vi håber bare.
Klik dig videre til mange flere boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og