BØGER // ANMELDELSE – I en tid præget af moralsk forvirring, identitetskriser og samfundsmæssig splittelse peger Alexander Sokol i sin bog, Dyd, på fraværet af fælles etiske retningslinjer som den dybereliggende årsag.
Hvorfor kan vi ikke længere blive enige om, hvad der er godt og ondt? Hvorfor har vi i dag så svært ved at finde en fornuftig fælles holdning til verdens krige og konflikter? Hvorfor domineres den offentlige debat næsten udelukkende af følelser frem for velovervejede etiske argumenter? Hvorfor har så mange unge (og ældre for den sags skyld) vanskeligt ved at socialisere, finde venner og danne parforhold? Hvorfor lider så mange af psykiske lidelser som angst, depression, ensomhed og stress? Og hvorfor har så mange en oplevelse af, at staten og det offentlige system ikke længere handler retfærdigt?
Ifølge Alexander Sokol, der er forfatter til bogen Dyd: Oprids af en værdibaseret samfundsorden, kan alle disse spørgsmål føres tilbage til én grundlæggende årsag: Det senmoderne samfund hviler ikke længere på fælles dydsetiske retningslinjer, og derfor mangler det senmoderne menneske den indre styrke og det etiske kompas, der er nødvendigt for at navigere i den komplekse og konfliktfyldte samtid, vi lever i.
Med bogen har Sokol skrevet et omfattende værk, der både fungerer som en indføring i dydsetikken og som en guide til, hvordan det senmoderne samfund kan reformeres og indrettes efter en opdateret og sekulariseret version af denne ellers ældgamle etiske tradition.
Det er en interessant, ambitiøs og nytænkende bog, der vil sine læsere noget. Bogen har – som alle værker – elementer, der kan kritiseres eller diskuteres, men den tilbyder en original vision og et nyt perspektiv, som alle med interesse for samfundet og den værdimæssige brydningstid, vi befinder os i, bør stifte bekendtskab med.
Den tabte dyd
Den liberale tænker John Rawls blev i 1971 berømt for sin bog A Theory of Justice, hvor han udformer ideen om den værdineutrale stat. En stat, hvor velfærdsydelser og juridiske rettigheder håndhæves, men hvor staten ellers forholder sig neutralt over for, hvilke værdier og livsformer borgerne vælger at følge. Om man vil være muslim, hindu eller satanist, er individets egen sag – ligesom det er op til den enkelte, om man vil leve udelukkende for sig selv eller bruge sin tid på at hjælpe hjemløse børn.
På papiret en tiltalende idé, som passede godt ind i de vestlige eliters drømme om et multikulturelt og frihedselskende samfund med plads til forskellighed. Men som Sokol argumenterer, er det i praksis en utopi, som snarere har ført til det konfliktfyldte og fragmenterede samfund, vi ser i dag. Et samfund, hvor alt konstant er til diskussion, og hvor forskellige politiske, religiøse og etniske grupper i stigende grad trækker sig fra fællesskabet og i stedet bekriger hinanden.
Problemet er ifølge Sokol, at intet menneske er en ø, og at ingen stat i virkeligheden kan være værdineutral. Alle samfund bygger på værdier og kulturelt betingede forestillinger om rigtigt og forkert og det gode liv. Selv den liberale, demokratiske og åbne stat, som vi har opbygget i Vesten, bygger på en særlig vestlig moral og en forestilling om individets ret og frihed.
I stedet for at holde fast i illusionen om værdineutralitet og forsøge at nedtone eller fjerne alle vores egne værdier, opfordrer Sokol både borgere og politikere til at erkende, at ethvert samfund må bygge på et fælles værdigrundlag, hvis det skal hænge sammen og trives.
Kort fortalt: en renæssance må finde sted. Vi må genopdage etikken – og helst dydsetikken – og der må fra politisk side træffes nogle klare valg om, hvilke værdier vi ønsker at basere fremtidens samfund på.
Et interessant tilbageblik
Når Sokol vil genindføre dydsetikken, er det ikke dyd forstået som afholdenhed eller skam. Han er ikke interesseret i at genoplive den kristne dydsetik, som handler om at begrænse individets frihed til at se porno eller tage stoffer. Når Sokol beskriver dyd, er det udelukkende gode menneskelige karaktertræk, han fokuserer på. Hvordan man som individ opfører sig godt overfor andre, og hvordan man som individ får en indstilling til livet, som giver værdi til tilværelsen og fællesskabet.
For at genskabe den rette forståelse af de karaktertræk, som han mener er de bedste, gennemgår han i begyndelsen af bogen historien om, hvordan dydsetikken har udviklet sig – fra Aristoteles over de romerske stoikere til de kristne teologer. Det er her tydeligt, at han især inspireres af stoikerne og ser de romerske kardinaldyder – visdom, selvbeherskelse, mod og retfærdighed.
Der er ingen tvivl om, at denne type stat ville være bedre end det værdikaos, som vi lever i i dag, og at det ville være et kæmpe plus, hvis man i skolerne igen begyndte at undervise i etik
Det er i sig selv imponerende, hvor stor en viden Sokol demonstrerer i bogen – ikke mindst taget i betragtning, at han ifølge bagsideteksten ikke er humanist, men matematiker og arbejder i forsikringsbranchen.
Bogen er så skarp i sin gennemgang og fremstilling af de forskellige etiske bevægelser og varianter, at man, selvom man måske ikke tilslutter sig Sokols samfundsvision, med fordel kan bruge hans begrebsapparat som et redskab til at analysere litterære værker, aktuelle sager eller debatstof.
Bogen viser, hvordan dette kan gøres med f.eks. en formidabel læsning af Dantes Guddommelige komedie og dennes relation til dydsetikken, og han gennemgår også en række nutidige begivenheder og vurderer dem dydsetisk. Han konkluderer eksempelvis, at både danske soldater i Irak og russiske soldater i Ukraine har handlet uetisk og må betragtes som mordere, da de ikke udviste heroisk dyd og nægtede at følge ordrer. Det er kontroversielle vurderinger, men de bekræfter Sokols pointe om, hvordan dydsetikken skærer igennem vanetænkning og følelsesstyret moral.
Er den dydsetiske stat mulig?
Hans egen vision for den “perfektionistiske liberale stat” er ikke meget anderledes end den stat, vi har i dag. Forskellen er blot, at der skrues ned for værdirelativismen og op for en retorik og en rammesætning.
Sokol beskriver, hvordan en sådan ny værditung stat skal gøre det mere økonomisk attraktivt at stifte familie, uden at staten på nogen måde udtrykker en mening om, hvilken type familieform der er bedst.
Der er ingen tvivl om, at denne type stat ville være bedre end det værdikaos, som vi lever i i dag, og at det ville være et kæmpe plus, hvis man i skolerne igen begyndte at undervise i etik. Forfatterens balancering mellem frihed og kontrol vil formentlig også falde i god jord hos mange. Men spørgsmålet er, om en liberal perfektionistisk stat i praksis ville kunne undgå de samme problemstillinger, vi ser i dag, hvis ikke staten begrænser friheden en del mere, end Sokol forestiller sig, og sætter nogle ved lov definerede retningslinjer.
Alt andet lige er det en ekstremt spændende og velskrevet bog, som bør få opmærksomhed og blive diskuteret.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og